Thorkild Fogde: Sådan vil vi få Kriminalforsorgen tilbage på sporet
OVERHALING: Kriminalforsorgen er lige nu i ubalance, siger direktør Thorkild Fogde. Men 50 udviklingsprojekter skal forbedre og modernisere organisationen og rette op på hård kritik fra Rigsrevisionen.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørMange straffe uden for fængslerne fuldbyrdes hverken rettidigt eller med den kontrol og konsekvens, som er forudsat i reglerne.
Og det støder retsfølelsen i samfundet, konkluderer Rigsrevisionen i en beretning fra marts måned om Kriminalforsorgen.
“Vores undersøgelse viser overordnet set, at Kriminalforsorgen ikke er hurtig nok, og at de ikke behandler de dømte ensartet,” opsummerer Tove Rasmussen, chefkonsulent i Rigsrevisionen.
Som eksempel modtog dømte med samfundstjeneste i otte ud af ti tilfælde ikke kontrolbesøg på arbejdspladsen mindst en gang om måneden, som loven ellers kræver.
Kriminalforsorgen er i ubalance lige nu. Det skyldes nogle ting tilbage i fortiden, men det er det, vi nu forsøger at rette op på.
Thorkild Fogde
Direktør, Kriminalforsorgen
“Konsekvensen er, at Kriminalforsorgen dermed i en periode ikke har hånd i hanke med de dømte og ikke kontrollerer og støtter de dømte, som det er forudsat,” forklarer Tove Rasmussen.
Få måneder før den hårde bedømmelse fra Rigsrevisionen, udtalte Datatilsynet “alvorlig kritik” af Direktoratet for Kriminalforsorgen for ikke at have styr på behandling af personoplysninger og dataansvaret i organisationen.
Det korte og lange er, at når de har så forskellig praksis betyder det, at der er risiko for, at nogle bliver indberettet og indsat i fængsler, mens andre ikke gør, selv om de har overtrådt de samme vilkår.
Tove Rasmussen
Chefkonsulent, Rigsrevisionen
At der er forhold, der skal rettes op på i Kriminalforsorgen, lægger direktør Thorkild Fogde da heller ikke skjul på.
“Kritikken bygger på nogle forskellige nedslag, men du har ret i din antagelse om, at der helt overordnet har været og er et behov for at modernisere, strømline, effektivisere og forbedre Kriminalforsorgen i Danmark. Det har haltet lidt bagefter på flere områder,” siger direktøren, der har stået i spidsen for organisationen siden 2017.
Indsatte behandles uens
Kriminalforsorgen har næsten 4.500 ansatte og er statens tredjestørste driftsområde efter forsvaret og politiet.
Om Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgens opgave er at fuldbyrde straf og medvirke til at begrænse kriminalitet.
Hovedopgaver:
- Varetægtsfængsling og straffuldbyrdelse i landets fængsler og arresthuse.
- Tilsyn med betinget dømte og andre dømte uden for fængslerne.
- Indsatser, der bringer dømte videre til et liv uden kriminalitet.
- Tilsyn med gennemførelse af ungdomskriminalitetsnævnenes beslutninger.
- Drift af udrejsecentre og frihedsberøvelse af udlændinge.
- Transport af varetægtsarrestanter.
- Uddannelse af fængselsbetjente og transportbetjente.
Kriminalforsorgen administrerer udgifter for cirka 3,4 milliarder kroner årligt.
Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern. Kriminalforsorgen består af Direktoratet for Kriminalforsorgen med fire underliggende regionale kriminalforsorgsområder.
Kilde: Kriminalforsorgen
Embedsværk
Embedsværk
