Kommentar af 
Natalia Anna Rogaczewska

Tid er penge, og både mænd og kvinder bruger den på at opretholde uligestillingen

Hvis vi vil opnå ligestilling, er vi nødt til at forholde os til, at der er store kønsmæssige forskelle på, hvordan vi bruger vores tid. For tid er penge, og hvis kvinder bliver ved med at bruge tid på opgaver, der er mindre værd, reproducerer vi uligestillingen, skriver Natalia Anna Rogaczewska.

Der er forskel på, hvilke opgaver, kvinder og mænd bruger tid på i hjemmet. Kvinder står eksempelvis oftere for madlavning og andre ufleksible opgaver, som skal udføres på faste tidspunkter hver dag.
Der er forskel på, hvilke opgaver, kvinder og mænd bruger tid på i hjemmet. Kvinder står eksempelvis oftere for madlavning og andre ufleksible opgaver, som skal udføres på faste tidspunkter hver dag.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Natalia Anna Rogaczewska
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Time is money". Det ordsprog kender vi nok alle sammen. Langt de fleste googlesøgninger fortæller, at ordsproget har sin oprindelse i et essay af Benjamin Franklin fra 1748, hvori Franklin skrev: "Husk, at tid er penge".

Men udtrykket var allerede på tryk i 1719 i avisen 'The Free Thinker', hvor det var en del af en dialog mellem et ægtepar, hvor kvinden sagde til manden, at han skulle huske, at tid er penge.

Ordsproget var i det oprindelige udtryk en påmindelse fra hustruen til sin husbond om de økonomiske konsekvenser ved dovenskab – nemlig, at hvis han blev betalt for at bruge sin tid på at arbejde, så har den tid, som han bruger på at dovne den, og dermed ikke at arbejde, også en omkostning i form af den løn han kunne have tjent på at arbejde frem for at dovne.

Ordsproget "tid er penge" fik mig til at tænke på, om vi ved at tale om ulighed i tid kan bruge det som en løftestang til at øge ligestillingen på både arbejdspladser og i hjemmene.

Natalia Anna Rogaczewska

Ordsproget "tid er penge" fik mig til at tænke på, om vi ved at tale om ulighed i tid kan bruge det som en løftestang til at øge ligestillingen på både arbejdspladser og i hjemmene.

Så her giver jeg et bud på fire forskellige "uligheder i tid" mellem kvinder og mænd til videre debat på de danske arbejdspladser og i parforholdet – serveret med en anelse humoristisk overdrivelse her og der, for at fremme forståelsen.

For det første konkluderede Rockwool Fonden i 2018, at kvinder bruger mere tid på opgaver i hjemmet. Kvinder arbejder én time mere dagligt i hjemmet end mænd, svarende til ni uger om året. Kvinder fordeler altså deres tid over flere opgaver end mænd, og skal nå mere på mindre tid. 

For det andet viste undersøgelsen fra Rockwool Fonden, at kvinder bruger deres tid på andre opgaver end mænd. Kvinder bruger primært deres tid på opgaver, der er ufleksible og bundne, hvorimod mænd primært bruger deres tid på fleksible og ikke-bundne opgaver.

Det betyder, at kvinder bestemmer mindre over deres egen tid end mænd.

Natalia Anna Rogaczewska
Kvinderne står eksempelvis oftere for madlavning, mens mænd oftere skifter olie på bilen. Kvinders ufleksible opgaver skal udføres på faste tidspunkter hver dag og bidrager i højere grad til familiens daglige trivsel, mens mænds opgaver kan udføres any time og er ikke i lige så høj grad nødvendige for familiens trivsel. Det betyder, at kvinder bestemmer mindre over deres egen tid end mænd. 

For det tredje er det selvfølgelig også en ulempe for kvinders muligheder på arbejdsmarkedet, at skulle udføre konkrete opgaver, som familien er afhængig af, på faste tidspunkter hver dag.

Det kan eksempelvis have indflydelse på kvinders mulighed for at deltage i vigtige møder, netværk, sociale arrangementer eller den der sene eftermiddagstime på kontoret, som er "vigtig-tid-med-chefen-hvor-man-skaber-synlighed-om-sig-selv-og-positionerer-sig-i-forhold-til-forfremmelse-og-lønforhøjelse".

Her står flere kvinder end mænd i stedet med børnene hængende i buksebenene, mens de er i gang med at snitte grøntsager – som ingen gider at spise – med 'Paw Patrol' kørende for fuld udblæsning.

Kvinder bruger med andre ord mere tid i hjemmet, så mænd kan bruge mere tid på arbejdsmarkedet, og kvinder bruger deres tid på at optimere mandens tid. Kvinders tid opfattes altså og værdisættes som mindre værd end mænds. Det var ulighed i tid nummer tre.

Kvinders tid opfattes altså og værdisættes som mindre værd end mænds. 

Natalia Anna Rogaczewska

Når kvinders tid opfattes som mindre værd end mænds, opfattes de opgaver, som kvinder bruger tid på, også som mindre vigtige. Det sker i hjemmet når vasketøj, madplaner, indkøb af børnetøj og planlægning af børnefødselsdage går ubemærket hen i en lind strøm af børnefamilietravlhed – i modsætning til den store forskel, alle lægger mærke til når "farmand" én gang om året går i haven og klipper hække og træer ned, så solen pludselig lyser græsplænen op og kaffen kan nydes, mens de første fregner pibler frem.

For det fjerde finder opfattelsen af, at kvinders tid og de opgaver, som de bruger tid på, er mindre værd, også sted på arbejdsmarkedet. Af bogen 'Nej-klubben - Et opgør med kvinders karrierehæmmende arbejde', af den danske professor Lise Vesterlund og tre amerikanske medforfattere, fremgår det, at kvinder bruger op til 200 timer mere om året på ikke-forfremmende opgaver, sammenlignet end mænd.

Læs også

Alt fra referatskrivning, introduktion af nye medarbejdere, planlægning af sociale arrangementer til deltagelse i diverse arbejdsgrupper- og råd, sparringsmøder med kollegaer og korrekturlæsning af andres power-pointoplæg.

Disse opgaver fortælles der ikke om på interne strategimøder, der kommunikeres ikke om dem i pressen, der refereres ikke til dem til nytårskuren, de står ikke i MUS-skemaerne og de har ikke en plads i årsrapporten.

Det er opgaver som skal løses, fordi de er nødvendige for at en arbejdsplads hænger sammen, men som ikke opfattes vigtige nok til, at mænd skal bruge deres tid på dem. Også på arbejdsmarkedet, bruger kvinder altså deres tid på at optimere mænds tid – hvilket betyder, at kvinder i højere grad end mænd bruger deres tid på usynligt arbejde.

Fordi kvinder bruger deres tid på usynligt og "uvigtigt" arbejde, får de mindre i løn, ligesom fordeling af tid også har betydning for udvikling af de kompetencer, som kvinder erhverver sig over tid - og som man har defineret som værende adgangsgivende til toppen af erhvervslivet.

Ved at zoome ind på ulighed i tid som en samtalestarter for ligestilling, bliver det nærmest pinefuldt tydeligt, at både kvinder og mænd bruger deres egen tid på at opretholde de normer og strukturer, der skaber ulighederne i første omgang – og at ulighed i tid har betydning for barrierer i forhold til ligeløn, flere kvinder i ledelse, drøftelser og opfattelser af kvinders kompetencer, valg af uddannelse og fag, fordeling af barsel og det arbejde, som børn medfører i hjemmet og meget andet.

Ved at zoome ind på ulighed i tid som en samtalestarter for ligestilling, bliver det nærmest pinefuldt tydeligt, at både kvinder og mænd bruger deres egen tid på at opretholde de normer og strukturer, der skaber ulighederne i første omgang.

Natalia Anna Rogaczewska

Jeg forstår godt, at drøftelsen om ligestilling kan være vanskelig at tage. Man kan føle sig magtesløs i forhold til de strukturelle, samfundsmæssige og kønsnormative barrierer, der er på spil, man kan have svært ved at vide, hvor man skal starte – og man kan være blind for de bias og kønsnormer, man ligger under.

Men med et udgangspunkt i ulighed i tid kan vi gøre ligestilling til konkrete spørgsmål: Hvordan vi forvalter vores tid på kort og lang sigt? Understøtter eller modarbejder vi ligestilling? Hvad får vi ud af den tid vi bruger?

Hvis vi virkelig tager udtrykket "tid er penge" til os, kan vi begynde at se på tid, som den vigtige ressource den er, og være mere varsomme med, hvad vi investerer den i, og hvordan vi kapitaliserer på vores tidsforbrug.

Først og fremmest kan vi hver især starte med at se på, hvordan vi bruger vores egen tid – og hvad vi beder andre bruge deres tid på. Både på vores arbejdspladser og i vores hjem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Natalia Anna Rogaczewska

Stifter og direktør, Værdbar, bestyrelsesmedlem, Kvindeøkonomien, diversitets- og inklusionschef, Accura
cand.scient. i EU Business and Law (Handelshøjskolen i Aarhus 2007), ha.jur. (Handelshøjskolen i Aarhus)

Lise Vesterlund

Professor i økonomi, University of Pittsburg
Ph.d. i økonomi (Uni. of Wisconsin), cand.polit. (Uni. of Wisconsin), BA i økonomi (Københavns Uni.)

0:000:00