Tidligere V-profiler: Coronakrisen afslører huller i vores EU-samarbejde

Af Karin Riis-Jørgensen og Claus Richter
Forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og seniorrådgiver i Miltton Europe og forhenværende partisekretær for Venstre og direktør i Richter Consulting

Vi lever midt i dårlige nyheder og foruroligende frygt. Coronaviruskrisen har spredt sig over hele kloden, og pandemien har fremhævet Europas sårbarhed over for globale udfordringer og uorden.

Mens vi alle vender blikket indad og ser på de udfordringer, som vi har i lille Danmark med corona og økonomisk nedsmeltning, er det vigtigt også at have et øje for Danmarks placering i EU og for EU's placering i verden, der allerede nu tegner sig – og vil tegne sig.

Statsminister Mette Frederiksens (S) profeti om, at vi ikke kommer tilbage til den samme tilværelse som før krisen, gælder også for samarbejdet i EU.

EU vil klare denne krise som tidligere kriser – men kriseløsning kræver nytænkning og visioner. Rygmarvsreaktionernes tid er forbi. Her må Danmark for alt i verden placere sig det rigtige sted.

Vi har i de seneste måneder oplevet, at der er indført usædvanlige foranstaltninger i hele EU, som går stik imod det, som EU har arbejdet for siden 1950'erne.

Rygmarvsreaktionernes tid er forbi.

Karin Riis-Jørgensen og Claus Richter
Forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og seniorrådgiver i Miltton Europe og forhenværende partisekretær for Venstre og direktør i Richter Consulting

Karantæner og nedlukninger, lukkede grænser, begrænset bevægelse af mennesker, varer og tjenester og forstyrrelser i forsyningskæder.

Den økonomiske nedfrysning forventes at have ødelæggende økonomiske følger. Job går tabt, og virksomhederne taber markeder – ikke bare i EU, men i hele verden.

Schengen-samarbejdet er sat på pause, demokratiets grundlæggende principper bliver skamløst trådt under fode i ly af bekæmpelse af covid-19, og EU's indre marked viser tegn på at være delvist sat ud af kraft.

Krisen afslører hul i samarbejdet
Coronakrisen afslører også et "hul" i vores nuværende EU-samarbejde. Sundhed er rent faktisk grundlaget for vækst og velstand. Både EU og dets medlemslande bør tage denne lektie alvorligt og handle derefter. 

I dag ligger ansvaret for sundhedsområdet primært hos de enkelte EU-lande. EU's rolle er alene at støtte og supplere de nationale tiltag ved blandt andet at udveksle erfaringer og koordinere forskning og udvikling.

Det er jo tankevækkende, at hvis der var tale om en svineinfluenzaepidemi, kunne EU slå til med det samme for at beskytte vores store svineeksport. 

På det økonomiske område har EU udvist agilitet ved at omprioritere 500 milliarder euro til forskellige hjælpeprogrammer og fonde. Hertil kommer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har meldt ud, at de støtteopkøber statsobligationer fra medlemslandene for i alt 750 milliarder euro for at udgå rentestigninger. Danmark sidder som bekendt ikke med ved hovedbordet i ECB på grund af vores forbehold.

Tilbage står drøftelsen af en genopretningsfond og EU's flerårige budget. Diskussionen om en genopretningsfond bør ikke begrænses til et spørgsmål om økonomi.

I vores optik bør EU gentænke en ny strategi, som skaber et økonomisk opsving og som giver fornyet politisk sammenhold i EU og dermed resulterer i et stærkere Europa i verden.

Det er her, at arbejdet om EU's fremtid, som Europa-Parlamentet besluttede at sætte i gang efter valget, er helt centralt.