Tidligere minister og nordjysk stemmesluger bliver forsvarsordfører

ORDFØRER: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Bjarne Laustsen er nye forsvarsordfører for henholdsvis Liberal Alliance og Socialdemokratiet.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Simon Emil Ammitzbøll-BilleFoto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Krog

Liberal Alliance har valgt tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille som ny forsvarsordfører. Ved folketingsvalget den 5. juni fik partiet en ordentlig vælgerlussing og klarede sig kun lige akkurat over spærregrænsen. Det betød, at folketingsgruppen blev reduceret til kun fire medlemmer. Og det er blandt de fire medlemmer Alex Vanopslagh, Henrik Dahl, Ole Birk Olesen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille at ordførerposterne er blevet fordelt og den tidligere økonomi- og indenrigsminister har fået forsvarsordførerskabet. Han er også ny udenrigsordfører.

I den socialdemokratiske folketingsgruppe har man også fordelt ordførerskaber mellem de medlemmer, som ikke blev ministre. Her løb den nordjyske stemmesluger Bjarne Laustsen med posten som forsvarsordfører. Laustsen er tidligere kommitteret for Hjemmeværnet og har tidligere siddet i Folketingets forsvarsudvalg og sekunderet partiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, der efter valget er blevet formand for Folketinget.

Annette Lind er blevet Socialdemokratiets nye udenrigsordfører.

Tidligere har Konservative valgt nyvalgte Niels Flemming Hansen som forsvarsordfører, mens Enhedslisten har genvalgt Eva Flyvholm. De øvrige partier ventes at udpege ordfører op til eller i forbindelse med deres sommergruppemøder i august og september. 

 

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00