Tørnæs: Der har været et paradigmeskifte

INTERVIEW: Udviklingsarbejdet har rykket sig i den rigtige retning, siden hun sidst var minister for den danske udviklingsbistand, mener Ulla Tørnæs (V). Men kvinder er stadig hendes mærkesag. 

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) på sit ministerkontor på toppen af Udenrigsministeriet. Foran hende er en fakkel, der repræsenterer hendes tidligere periode som minister, og en fodbold, der repræsenterer de nye tider i udviklingsarbejdet.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) på sit ministerkontor på toppen af Udenrigsministeriet. Foran hende er en fakkel, der repræsenterer hendes tidligere periode som minister, og en fodbold, der repræsenterer de nye tider i udviklingsarbejdet.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Kasper Frandsen

Mærkesagen er den samme. Men meget har ændret sig, siden Ulla Tørnæs (V) sidst var udviklingsminister i februar 2010.

På ministerkontoret i Udenrigsministeriet står en af de fakler, som hun uddelte til personer, der gjorde noget særligt for kvinders rettigheder og muligheder i forbindelse med FN’s 2015-mål.

Ved siden af faklen ligger en fodbold med logoet for de 17 nye FN-verdensmål, der i september 2015 erstattede de gamle FN-mål – de otte tidligere såkaldte Millennium Development Goals.

”De to ting illustrerer det, der er sket. Før havde man stor fokus på samarbejdet fra nord til syd. Altså bistand. I dag er de globale verdensmål, hvor udgangspunktet er samarbejdende partnerskaber og bæredygtig udvikling for alle,” siger 54-årige Ulla Tørnæs, der har fået titel af minister for udviklingssamarbejde:

Fakta
BLÅ BOG

Ulla Pedersen Tørnæs, født 4. september 1962 i Esbjerg, datter af fiskeskipper og fhv. minister Laurits Tørnæs og direktør Katty Tørnæs.

Politiske poster

  • Folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds fra 13. november 2007 til 30. juni 2014.
  • Folketingsmedlem for Venstre i Ribe Amtskreds fra 21. september 1994 til 13. november 2007.
  • Kandidat for Venstre i Esbjerg Bykredsen fra 2007 til 2012.
  • Kandidat for Venstre i Esbjergkredsen fra 1994 til 2006.

Parlamentarisk karriere

  • Uddannelses- og forskningsminister fra 29. februar 2016.
  • Minister for udviklingsbistand fra 18. februar 2005 til 23. februar 2010.
  • Undervisningsminister fra 27. november 2001 til 18. februar 2005.
  • Politisk ordfører 1998-2001. 
  • Medlem af bestyrelsen for Venstres folketingsgruppe 1994-2001.
  • Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre 1. jul. 2014 – 29. feb. 2016.

Uddannelse og erhverv

  • Påbegyndt jurastudiet, Københavns Universitet, 1991.
  • Erhvervssproglig korrespondent i engelsk og erhvervssproglig diplomuddannelse i fransk, Handelshøjskolen, København, fra 1985 til 1988.
  • Universitetsstudier, Chambéry, Frankrig, fra 1984 til 1985.
  • Exam.art. (fransk), Odense Universitet, fra 1982 til 1984.
  • Gymnasieophold, Chambéry, Frankrig, fra 1981 til 1982.
  • Nysproglig student, Esbjerg Statsskole, 1981. 
  • Ansat i sekretariatet for Venstres folketingsgruppe, fra 1986 til 1994.

Kilde: Folketinget

”Den nye titel signalerer meget godt det paradigmeskifte, vi har været vidne til,” lyder det.

Hun glæder sig over, at udviklingsarbejdet i dag med hendes ord ”favner langt, langt bredere":

For kvinder i udviklingslande handler det om basale rettigheder som retten til at bestemme over egen krop.

Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

”Sidst var der fokus på gavebistand fra nord til syd. Nu er der en fælles erkendelse af, at bistand fra nord til syd ikke skaber bæredygtig udvikling eller afskaffer fattigdom, og at der i stedet er behov for at inddrage den private sektor mere,” siger hun og fortsætter:

”Det mente jeg også sidst, jeg var på posten. Men dengang blev jeg kritiseret for, at det ikke var rigtig bistand. Nu er alle enige om, at inddragelse af den private sektor er forudsætningen for at nå verdensmålene, er, at vi samarbejder med alle sektorer,” lyder det fra Ulla Tørnæs, der i slutningen af november 2016 fik posten igen.

Hun overtager udviklingsbistanden fra tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V), der er blevet finansminister i stedet. 

Mere sammenspil

Han havde en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi klar med en underskrift af en ny forligskreds – måske med et eller flere partier udenfor. Her har bliver det humanitære område og udviklingsarbejdet koblet mere sammen end nogensinde. Og det er der da også behov, mener hun.

For netop den eskalerende flygtningesituation er et område, hvor der er sket de største negative ændringer – alene det faktum, at flygtninge ofte er netop flygtninge i gennemsnitligt 17 år, skaber behov for at rive siloerne mellem de to områder ned, mener hun:

”Hidtil har man set de to indsatser meget separat – udvikling var det lange seje træk, og humanitærindsats var kortvarigt. Nu bliver vi nødt til det at se på krydsfeltet imellem de to områder, der smelter sammen. Det skal adresseres holistisk, fordi det ikke kan adskilles længere."

På finansloven i 2017 er der også afsat et rekordhøjt beløb på 2,35 milliarder kroner til humanitære indsatser i verdens brændpunkter.

”Når man er flygtning i en lang periode, er vi nødt til at indrette nærområdeindsatsen, så der stilles krav om mulighed for at gå skole, få en uddannelse, adgang til sundhed osv., mens man er flygtning,” siger hun og fortsætter:

I har øget den humanitære bistand på finansloven. Tror du, at der vil komme endnu flere penge til nødhjælp i fremtiden?

”Ja, det tror jeg desværre. Mit klare indtryk er, at der vil komme et øget pres. FN har netop udsendt den største humanitære appel nogensinde."

Så der vil komme flere penge til nødhjælp på de kommende finanslove?

”Man kan håbe på, at behovet bliver mindre. Men det tyder det ikke på. Det går jo fint hånd i hånd med en stram udlændingepolitik, at man også hjælper i nærområderne.”

Kvinder er igen mærkesag

Fodbolden på Ulla Tørnæs’ kontor på 6. sal i Udenrigsministeriet er endda i kvindestørrelse, forklarer hun.

Og netop kvinders rettigheder og muligheder bliver igen hendes mærkesag.

”Kvinder kommer til at fylde mere og bliver min mærkesag. Jeg vil sige det sådan, at nærområdeindsatsen er meget vigtigt. Men heri ligger der også en indsats for kvinder. Det handler om beskyttelse og muligheder,” siger hun.

Ulla Tørnæs fremhæver, at en 2015-rapport fra analyseinstituttet McKinsey Global Institute viser, at hvis kvinder fik fuld ligestilling, kunne det øge verdens Bruttonationalprodukt med 26 procent frem til 2025. 

Er kvinder mere sårbare end mænd, når de flygter?

”Det viser alle erfaringer. De er i hvert fald mere udsatte. Da jeg var minister for området sidst, oplevede jeg, at kvinder blev udsat for blandt andet voldtægt, fordi de blev nødt til at hente brænde uden for flygtningelejren.”

Meget at vinde

”Derfor handlede indsatsen blandt andet om at finde alternative brændselskilder, så kvinder kunne færdes mere sikkert. Men helt generelt handler det om, at vi skal se på kvinder i udviklingslande som et potentiale - fremfor som ofre og svage. Jeg vil bidrage til, at kvinder i udviklingslande får mulighed for at bruge deres potentiale,” lyder det.

”Jeg brænder ikke for dansk ligestillingspolitik. Der er andre vigtigere ting i en dansk sammenhæng, selvom der dog er kampe tilbage. Men for kvinder i udviklingslande handler det om basale rettigheder som retten til at bestemme over egen krop.”

Nu nævnte du selv, at kvinder er særligt sårbare i flygtningelejre. Men det er ofte kvinder, der er tilbage i flygtningelejrene, mens mændene er rejst videre til blandt andet Danmark. Men I har udvidet retten til familiesammenføring til først at gælde efter tre års ophold – modarbejder det ikke jeres ønske om at hjælpe udsatte kvinder i lejrene?

”Det må du snakke med Inger Støjberg om. Jeg glæder mig over, at vores udlændingestramninger betyder, at vi har bremset tilstrømningen af flygtninge, og at vi er ved at få bedre styr på Europas ydre grænser. Jeg er af den opfattelse, at vi ikke kan løse Afrikas problemer i Europa.”

Job til unge

Også unge – og især deres jobmuligheder – bliver en af Ulla Tørnæs fokusområder.

”Behovet for at skabe nye job til unge i Afrika er kun blevet større. Særligt syd for Sahara er nye jobmuligheder til unge vigtigt at skabe – men det handler også om at give de unge en stemme i de politiske beslutningsprocesser. Det handler om at skabe håbet om en bedre fremtid."

Hvordan vil du gøre det?

”Det handler om målrettede indsatser over for unge. Hvordan vi konkret gør, er jeg ikke nået til endnu. Vi kommer helt sikkert til – ligesom med kvinder – at se på, hvordan vi kan være med til at give unge muligheder for at bruge deres potentiale. De unge er i virkeligheden Afrikas måske største styrke.

… og det er dem, der migrerer mod Europa?

”Ja. Også i den sammenhæng skal vores indsats ses. Og hvordan undgår man det? Det gør man ved målrettede indsatser. Der er ingen hovsa-løsninger, men et langt sejt træk,” siger hun.

Forskning viser blandt andet, at når folk i fattigdom får flere ressourcer, vælger de i stigende grad at migrere, fordi de får overskud og midler til at foretage rejsen. Er det ikke et dilemma for dig?

”Ja, det er et dilemma. Vi kan ikke afskaffe Afrikas fattigdomsproblemer, men vi kan være med til at skabe et håb om fremtiden sammen med vores samarbejdspartnere.”   

Også i vores interesse

Den kommende strategi har særligt stort fokus på danske interesser som sikkerhed og kamp mod illegal migration. Bliver vores egne interesser det centrale for dansk udviklingsbistand framover?

"Det er helt klart, at vi passer på Danmark, når vi tager vare på verden. Det er i Danmarks interesser, når vi bidrager til at skabe et håb for de millioner af unge afrikanere, der ellers helt sikkert ville søge væk fra Afrika."

I vil blandt andet lave nye indsatser, der skal øge investeringerne i Afrika. Hvordan vil du sikre, at de kommer til at virke og bekæmpe fattigdom?

”Tager man eksempelvis Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det virker og har en effekt, når man investerer og overfører viden til udviklingslande. Og i det hele taget er det investeringer, der efterspørges af udviklingslandene selv."

Stadig i eksklusiv klub

Noget, der også har ændret sig, siden du sidst var udviklingsminister, er størrelsen af bistanden. I har sparet på den samlede bistand, og flygtningeudgifterne i Danmark er skudt i vejret. Hvordan tror du, det vil påvirke dit arbejde?

”Vi har truffet en beslutning for mange år siden i Danmark om, at vi skal bidrage med 0,7 procent af vores BNI, og det har der været bred politisk opbakning til. I perioder har det ligget over, men nu har vi fastlagt i regeringsgrundlaget, at vi ligger på 0,7 procent. Den tilpasning er sket. Det er ikke sådan, at jeg skal lukke projektet. Jeg forestiller mig, at niveauet kommer til at ligge stabilt,” siger hun.

Men du har færre penge til at hjælpe kvinderne for og nå verdensmålene?

”Jo, men vi er stadig med i en eksklusiv klub af lande, der giver over 0,7 procent i bistand. Det har desværre nogenlunde de samme lande i dag som dengang.”

Gør det ikke en forskel, at der er færre penge?

"Det er stadig mange penge, og det afgørende er, at vi lever op til FN’s målsætning. Og jeg vil – ligesom sidst – gøre mit for at presse på over for andre lande, så de også bidrager med 0,7 procent. Eksempelvis har Storbritannien hævet deres bidrag markant – og det har betydet noget, at vi ved enhver lejlighed har understreget over for dem, at de også har en forpligtelse."

Så du tror, at I har haft en indflydelse på briternes valg om at hæve deres bistand?

”Ja, helt sikkert. I forbindelse med mit første ministerrådsmøde tilbage i 2005 besluttede vi en køreplan for, hvordan EU-landene kom op på 0,7 procent."

Vi overholder reglerne

Dansk udviklingsbistand, der er brugt i Danmark på flygtninge og asylansøgere, skal undersøges af Rigsrevisionen. Hvordan har du det med det?

"Det kører jo hos Inger Støjberg, og den del er ikke mit ansvar," siger hun og fortsætter:

"Vi har taget en politisk beslutning om, at vi bidrager med mindst 0,7 procent i udviklingsbistand. Og ligeså vel er der politiske beslutninger, der ligger til grund for, hvad der kan tælles med – det gjorde tidligere regeringer også. Så det er der ikke noget nyt i."

OECD-reglerne siger, at man ikke må tælle penge med, der bruges på at integrere flygtninge i dansk økonomi…

"Jeg er ikke sikker på, at det er så enkelt, som du gengiver her. Men det vil vise sig, når arbejdsgruppen i OECD har set på, hvordan man tydeliggøre reglerne for, hvad der kan tælles med. Det er i hvert fald sådan, at vi tæller det med, der kan tælles med."

Er du fuldstændig sikker på det?

”Det er jeg ret sikker på.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Tørnæs

Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

0:000:00