Topchefernes bud: Her er forårets begivenheder i byggeriet

OVERBLIK: Et længe ventet udspil fra Hovedstadskommissionen, en klimaplan, der skal forhandles på plads, og et folketingsvalg, som kan lokke boligpolitiske udspil ud af politikerne. Her er, hvad byggeriets topchefer ser frem til i første halvdel af 2019.  

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Overgangen til det nye år i det boligpolitiske blev markeret med et brag, da planerne om at anlægge ni nye kunstige holme i farvandet syd for København blev præsenteret mandag. 

Det massive anlægsarbejde skal ifølge planerne begynde i 2022, og når holmene står færdige, ventes de at kunne huse omkring 12.000 arbejdspladser. 

Se pressemødet: Bred alliance vil udbygge København med ni kunstige øer  

Helt så højspændt bliver resten af den nye by- og boligpolitiske halvsæson næppe, men der er alligevel rigeligt at se frem til. 

Sådan lyder det fra en række af sektorens sværvægtere, som Altinget har bedt vurdere, hvad der bliver de vigtigste begivenheder og tendenser for boligbranchen gennem de næste seks måneder. Her er en gennemgang. 

Hovedstadskommissionen kommer med udspil
Regeringen nedsatte i sidste forår en hovedstadskommission, hvor daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), finansminister Kristian Jensen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) fik plads. 

De seks magtfulde herrer blev dengang samlet for at lave et udspil, der skulle sikre bæredygtig vækst, boliger og effektiv transport i hovedstaden. 

Vi har allerede set de første dryp - eller måske rettere plask -  i form af planerne om henholdsvis Lynetteholmen og Holmene syd for København, men et samlet udspil ventes præsenteret i løbet af foråret. 

Anne Skovbro, der er administrerende direktør i By & Havn, håber, at udspillet vil indeholde skarpe grønne ambitioner.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00