Tor Nørretranders jagt på fællesskaber førte ham fra Klampenborg til Samsø: Her taler man med naboen, fordi der ikke er noget alternativ

FRIVILLIG FORSYNING: Forfatteren Tor Nørretranders flyttede sidste sommer familien fra Klampenborg til Samsø. Her kan han dyrke de fællesskaber, som præger hans seneste bøger. Og som bør være kernen i ethvert sundt civilsamfund. Artiklen er rettet

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Klaus Ulrik MortensenArthur Cammelbeeck

Tor Nørretranders har sat sig på en bænk på Samsøs smalleste sted.

Herfra kan han skue ud over Stauns Fjord. Engang brugte vikingerne vigen som træfpunkt, når de drog ud i verden for at erobre nyt land. Her kunne de søge læ fra vinden, mens de ventede på, at hærgemodne kolleger fra hele landet ankom, så de kunne stævne ud på havene i samlet flok.

Når Tor i dag traver de 35 meter fra stuehuset på det nedlagte landbrug ud til bænken på stengærdet, mærker han historiens vingesus. Bænken er en bryllupsgave, som han fik plads til efter at have ryddet den ufrugtbare jord for brombærkrat og bukketorn. Nu kan man ikke få lov at besøge forfatteren i den nedlagte landejendom i Stauns uden at blive foreviget på bænken.

Jagt på fællesskaber
Tors jagt på fællesskaber er insisterende. Nogle vil endda sige ekstrem. Efter at have slået sit navn som naturvidenskabelig forfatter fast med “Mærk verden” fra 1991 er de moralske og erkendelsesmæssige problemstillinger gradvist suppleret af tanker om fællesskabet.*

Fakta
Tæt på hvert andet glas vand fra danske haner er produceret ved hjælp af frivillig arbejdskraft. 

Men frivilligheden i forsyningssektoren er et truet levn fra andelsbevægelsen: Presset af økonomisk teori og usentimentale regnemaskiner i Finansministeriet. 

Ny serie fra Altinget går tæt på de oversete frivillige danskere.

I seriens seks sidste artikler er vi taget til Samsø for at undersøge frivillighedens rolle i den grønne omstilling, som gjorde Samsø berømt fra Tokyo til New York.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Meningen skal ikke længere udelukkende søges i naturvidenskabens nybrud, men også i mødet mellem mennesker. Hvor den 63-årige forfatter og journalist tidligere pegede periskopet mod det uendelige kosmos, søger han i dag også efter tegn på liv i lokalsamfundets frivillige fællesskab.

Og i det øjemed kunne han næppe ønske et bedre sted at slå sig ned sammen med hustruen, Rikke Ulk, og deres 11-årige datter, Esmeralda, end Stauns: en landsby, som med sine 11 indbyggere er så lille, at Tor kan beskrive dem alle i detaljer på fem sætninger. Beliggende i det 500 meter smalle bindeled mellem øens nordlige og sydlige del.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

“Jeg er blevet mere og mere draget af lysten til at være en del af fællesskabet. Tidligere har jeg boet mange år i Klampenborg. Det er velstående og fint, men ikke det sted i verden, hvor folk kommer hinanden mest ved. Folk lever side om side med hver deres projekt i livet. Og i kontrast dertil stod det mig klart, at der var noget sjovt og udviklende ved Samsø. En blanding af herlighed, fred, natur, fællesskab og bæredygtighed.”

Parade af Crocs
Vi sidder ikke længere på bænken med udsigt til historien, men er vandret langs stengærdet tilbage til stuehuset. I kontrast til de nedrivningsklare gule staldbygninger står det røde stuehus knivskarpt. Tor hænger jakken på knagen og viser vej til reolen med hjemmesko.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00