Torsten Schack: Databeskyttelse er et dilemma mellem to liberale synspunkter

Dekorationerne på Torsten Schack Pedersens kontor efterlader ingen plads til tvivl: Her bor en ægte liberal politiker.

Budskabet brøles i øjnene på den besøgende i det øjeblik, døren til den nordjyske venstremands kontor på Christiansborgs tredje sal går op.

Hvor blikket end søger hen, mødes det af liberale memorabilia: Bag skrivebordet den amerikanske nummerplade med inskriptionen "Texas Buddie". I sofaen puden besmykket med Stars & Stripes. På væggen udnævnelsen til "Honorary Texan" underskrevet af guvernør Rick Perry i 2009. Halvt drukket på mødebordet en Coca Cola af den sukkerholdige variant. Balancerende på bogreolen tre blå V'er, der ser ud til at være skåret i træ, men formentlig blot er foldet i pap.

Og mest markant: Draperet over gelænderet tilknyttet det tre trin høje repos bagerst i lokalet en autentisk replika af det amerikanske flag, som ifølge Torsten Schack Pedersen har vajet i hans navn over Capitol 11. september 2006.

Det her er et fremragende eksempel på, at hvis vi ikke havde EU, var vi nødt til at opfinde det meget hurtigt. Reguleringen af techbranchen skal ligesom GDPR løses på europæisk plan. Og vi må bare erkende, at det har været relativt ureguleret. Man har taget udgangspunkt i standardkontrakter fra det analoge samfund og forsøgt at tage dem med ind i en digital tidsalder. Og det giver ikke altid mening.

Torsten Schack Pedersen
It-ordfører, Venstre

Torsten Schack bevæger sig ud i en længere anekdote om sit specielle bånd til en pensioneret oberst i det amerikanske flyvevåben, som i begyndelsen af halvfemserne havde et ungt Lions-medlem fra Nordjylland indkvarteret. Og som han senere har besøgt og modtaget besøg af adskillige gange. I 2012 gik vennen bort.

Det tilsyneladende eneste stykke ornamentering, der ikke har nogen fortælling tilknyttet, er en sømandskasket, som fotografen finder på skrivebordet. Andet end at den er et levn fra en veloverstået personalefest.

Jeg træffer som politiker beslutningen om, at nu vil vi give hjemmel til at samkøre oplysninger. Og på baggrund af Skats viden om adfærden for dem, der træder ved siden af, ved vi, hvilke karakteristika vi skal være opmærksomme på. Så kan vi i princippet trykke på en knap, og så kommer der en liste med 4.000 selskaber ud.

Torsten Schack Pedersen
It-ordfører, Venstre

Tag teknologien til jer
Torsten Schack Pedersen har et særligt forhold til USA, som også præger hans politiske ståsted. Han mener, at borgerne i videst muligt omfang skal passe sig selv. At ny teknologi skal omfavnes og ikke frygtes. Og at erhvervslivet administrative kontakt med staten skal holdes på et absolut minimum.

"Mit mål er at afmystificere tanken om it som noget, nogle få tager sig af, til noget, der er alle steder i samfundet. Og som alle derfor er tvunget til at forholde sig til," siger den 41-årige politiker, der blev valgt til Folketinget i 2007 og har været it-ordfører siden 2015.

"Et eksempel på den problematik er telemedicin. I alt for mange år har vi talt om vores gode resultater og erfaringer, men vi har ikke fået teknologien rullet ud. Og det skyldes ikke, at vi mangler nødvendig digital infrastruktur, men derimod, at sundhedsvæsenet ikke har været gearet til at tage teknologien til sig. Der er stadig forældede afregningstakster, som betyder, at det ikke kan betale sig for hospitaler og praktiserende læger at benytte telemedicinske løsninger," siger han og fastslår:

"Her er det ikke mig som it-politiker, der skal fortælle sundhedspolitikerne, hvad de skal mene. Men derimod dem, der skal tage teknologien til sig."

Myten om den dårlige teknologi
Et budskab, som Torsten Schack skal vende tilbage til senere i interviewet. En anden central pointe for ham er, at integrationen af ny teknologi i den offentlige sektor i altovervejende grad er en succeshistorie.

"Automatisering og digitalisering er alle steder. Og i modsætning til de populære myter og misforståelser, der trives i debatten, så virker det jo faktisk. Tag netbank som eksempel: Hvis nogen for 15 år siden havde sagt, at nu laver vi en digital løsning, og så lukker vi halvdelen af alle danske bankfilialer, havde folk sagt, at det lød som en forfærdelig idé. Men pointen er jo, at det virker, og at langt de fleste af os betragter det som en serviceforbedring, at vi kan betale vores regninger om aftenen i ro og mag i sofaen."

Hvad er det for nogle myter, du tænker på?

"At man laver it for at spare penge. At it er mere besværligt. At man laver it for teknologiens skyld snarere end for at sikre serviceforbedringer."

Er det ikke en kobling, som regeringen selv er ude om ved at sætte innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen for det digitale arbejde? Og samtidig bede hende om at effektivisere den offentlige sektor?

"Jeg synes, at it og effektivisering er en god kobling. Men det skal bare ikke hedde sig, at det kun handler om at spare. Vi skal have mere it, fordi vi skal gøre den offentlige sektor mere effektiv. Og det skal kobles med, at borgere og virksomheder oplever at få bedre service."

En kamp mellem liberale synspunkt
Debatten om regeringens databeskyttelseslov har domineret den digitale dagsordenen de seneste måneder. Jeg har haft svært ved at få øje på Venstre i debatten. Hvor står I egentlig?

"Det er en vanskelig debat. Og særligt som liberal. På den ene side vil jeg gerne have, at så få som muligt har adgang til mine private oplysninger. Men på den anden side er det bøvlet og besværligt, hvis jeg skal indberette de samme oplysninger til myndighederne igen og igen. Jeg vil gerne begge dele på en gang, men det kan man ikke, og det giver nogle dilemmaer."

En afgørende tvist går på, hvorvidt en minister kan sanktionere samkøring af offentlige data ved hjælp af en bekendtgørelse. Eller om det skal kræve et lovforslag. Hvad mener du om det?

"Det væsentlige er, at der er parlamentarisk kontrol med beslutningen. Men det er der også med bekendtgørelser. Hvis en minister vil udstede en bekendtgørelse, og der rejser sig stor kritik af det, så er der altid mulighed for, at et flertal i Folketinget kan få ministeren til at trække bekendtgørelsen."

Men hvis regeringen ikke har noget at skjule, hvorfor så ikke tage en åben diskussion i Folketingssalen?

"Jeg mener ikke, at en minister kan køre en bekendtgørelse ud af bagvejen uden opmærksomhed. Sådan fungerer det ikke. Det væsentlige er, at hvis Folketinget er uenig, så kan Folketinget gribe ind. Og det kan man på begge måder. Og jeg støtter justitsministeren i, at det er mindre bøvlet og bureaukratisk at gøre det via bekendtgørelse end via lovgivning."

"Det er en kamp mellem to liberale hensyn. Jeg vil gerne have, at mine oplysninger er i fred. Men jeg vil også gerne slippe for at skulle indberette de samme oplysninger til forskellige myndigheder i tide og utide. Det er i mine øjne to gode liberale principper, som er i konflikt med hinanden."

Et samfund baseret på tillid
Har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ret, når han taler om en opposition, som pisker en stemning op og tegner et skingert billede af Danmark som overvågningsstat?

"Vi er et tillidsbaseret samfund. Jeg tror, at vi som borgere har tillid til, at de oplysninger, vi afgiver til myndighederne, behandles ordentlig og sikkert. De værste sager er altid udtryk for menneskelige fejl. Hvor personlige oplysninger ved en fejl sendes til forkerte modtagere. Hvor sårbare informationer ligger offentligt tilgængeligt på kommunale hjemmesider. Og det er altså ikke udtryk for, at nogen i frådende ondskab har tænkt, at nu skal vi gøre det her."

"Det er derfor vigtigt for mig, at EU's persondataforordning også har sanktioner over for offentlige myndigheder, der begår fejl. Jeg er lige krænket uanset, hvem der begår fejlen. Og jeg mener, at straf har en præventiv effekt."

Facebook-skandalen er det bedste argument for EU
Midt under interviewet rejser Torsten Schack sig op. For lidt siden stak hans kone, Louise Schack Elholm, som ligeledes er valgt til Folketinget for Venstre og har kontor lidt længere ned ad gangen, hovedet ind for at stille ham et hurtigt spørgsmål. Men da hun så, at han havde gæster, lukkede hun hurtigt døren igen.

Han kommer tilbage med en voksen stak papirer af typen, som ingen ville læse, medmindre man var strandet på en øde ø. Og det er netop pointen.

Torsten Schack har taget et print af de betingelser, som Facebook og Google kræver, at man accepterer, før man kan gå i gang med at benytte de gratis platforme. De søvndyssende dokumenter skal understrege en pointe, som partifællen Søren Pind også tidligere er fremturet med: Nemlig, at der i den brede befolkning lader til at være et misforhold mellem, hvad vi tillader, at techgiganterne ved om os, og så det ramaskrig, der udbryder, når staten lægger op til øget datasamkøring.

Men han har også et andet – mere opbyggeligt – budskab. Ganske vist har balladen om Cambridge Analytica betydet, at Facebook endelig er ved at vågne op. Men den største del af ansvaret skal altså tilskrives EU.

"Det her er et fremragende eksempel på, at hvis vi ikke havde EU, var vi nødt til at opfinde det meget hurtigt. Reguleringen af techbranchen skal ligesom GDPR løses på europæisk plan. Og vi må bare erkende, at det har været relativt ureguleret. Man har taget udgangspunkt i standardkontrakter fra det analoge samfund og forsøgt at tage dem med ind i en digital tidsalder. Og det giver ikke altid mening," siger han med et kritisk blik på papirstakken.

Så er Facebook-skandalen i virkeligheden det bedste, der er sket for EU i lang tid?

Torsten Schack griner. Og svarer så:

"Det understreger bare med al tydelighed, at der er opgaver, vi som nationer er for små til at løse selv."

It-politik skal ikke have eget udvalg
Da vi sidste år talte sammen under det arrangement hos Dansk Industri, som du havde stablet på benene sammen med René Gade fra Alternativet, sagde du, at du ikke mente, at Folketinget skulle have et dedikeret it-udvalg.

Nu er der gået et år med en række komplicerede datarelaterede diskussioner. Har du skiftet mening?

"Nej. Jeg mener stadig ikke, at det er nødvendigt med et særligt it-udvalg. Når det drejer sig om it i uddannelsessektoren, er det et spørgsmål for uddannelsesordførerne. Og ligeledes når det drejer sig om sundhed, må politikerne med sundhedsfaglig ekspertis på banen. Men selvfølgelig er der nogle overordnede spørgsmål, og det er noget af det, som Sophie Løhde kigger på. At man laver servicetjek af it-systemerne og undersøger sårbarheder i sikkerheden."

Du savner ikke et sekretariat i dit daglige arbejde?

Næ. Det betyder ikke noget. Der er heldigvis hamrende dygtige mennesker også ude i virkeligheden, som gerne vil give mig nogle input."

Men når du diskuterer en sag med eksempelvis Eva Flyvholm fra Enhedslisten, er det så ikke et problem, at din primære interesse er erhvervspolitik, mens hun primært beskæftiger sig med forsvarsområdet. Er der ikke fornuftige argumenter for, at it-ordførerskabet i 2018 skal fylde mere i sin egen ret?

"Det går sindssygt stærkt. Jeg tror ikke, at nogen kan forvente, at vi som politikere kan være fuldstændig opdaterede på alt, hvad der sker. Vi skal forholde os til de politiske visioner, som vi hver især har på området. Men at vi skal sidde og være teknologieksperter …"

"Jeg skal ikke være ekspert i kunstig intelligens"
En ny analyse fra Microsoft og Lead Agency viser, at danske politikere har meget begrænset viden om eksempelvis kunstig intelligens. Er det ikke problematisk, at politikere, som eksempelvis står over for at skulle træffe beslutninger om algoritmer i selvkørende biler, stort set intet ved om emnet?

"Hvor meget skal jeg vide om kemiske formler for at have en holdning til miljøpolitik? Jeg har en holdning til, at vi ikke skal putte ting i vores grundvand, der skader. Vi skal begrænse stoffer, der påvirker natur og miljø. Men om det er den ene eller anden kemiske formel – I couldn't care less. Det må der være fagspecifikke personer, der kan rådgive mig omkring."

"Og det samme gælder her. Jeg skal ikke sidde og være ekspert i algoritmer. I så fald ville det være en meget snæver kreds af mennesker, der kan være it-ordførere i Folketinget. Men vi skal have gode rådgivere omkring os, og så må vi tage stilling til, hvad der er en god idé politisk."

Efter at have talt i et afslappet toneleje under hele interviewet er Torsten Schack nu tydeligvis irriteret. Han beretter om et nyt forslag, som skal gøre det muligt at koble registre fra Erhvervsstyrelsen med oplysninger fra Skat. Og via machine learning kan man så finde frem til, hvilke virksomheder der er i højrisikogruppen for at snyde i skat.

"Det er sgu da skidesmart! Betyder det, at jeg skal vide, hvordan man laver machine learning? Nej. Jeg træffer som politiker beslutningen om, at nu vil vi give hjemmel til at samkøre oplysninger. Og på baggrund af Skats viden om adfærden for dem, der træder ved siden af, ved vi, hvilke karakteristika vi skal være opmærksom på. Så kan vi i princippet trykke på en knap, og så kommer der en liste med 4.000 selskaber ud. Og så ved vi, hvor vi skal lede."

Det er politik
Et andet eksempel på sondringen mellem politik og fagkundskab finder han på sundhedsområdet.

"Det bliver hurtigt til en diskussion om, at politikerne ikke ved nok om et givent område. Og helt generelt forsøger vi at tilegne os dybe mængder viden. Men politik handler om politik. Vi syntes ikke, at det var rimeligt, at danskerne stod på venteliste. Derfor gav vi dem behandlingsgaranti på 30 dage."

"Var det en sundhedsfaglig anbefaling? Nej, så kunne det godt være, at den skulle have heddet 48 dage. Men det er sgu da en politisk melding, at vi fandt det urimeligt ikke at behandle borgerne inden for tidsrammen. Og da en rød regering af systemhensyn var uenig og satte den op til 60 dage, holdt vi fast, gik til valg på det, og nu er garantien på 30 dage igen."

Torsten Schack kigger op. Tilfreds med at have sat foden ned.

"Det er politik. Politik handler om holdninger og visioner. Og sådan er det også på it-området. Og der er heldigvis mange, der sørger for, at det faglige niveau nok skal være til stede."