Trads: Blå blok bør selvsagt vælge Pia K som formand

Traditionen er sådan set meget klar – for den blok, der vinder et valg, peger næsten altid på en person fra blokkens største parti som Folketingets nye formand:

Sådan var det med Mogens Lykketoft (S) efter sidste valg, sådan var det med Thor Pedersen (V) inden – og vi skal faktisk helt tilbage til 197'0erne, da den radikale Karl Skytte havde posten, for at finde en formand, som ikke var fra den vindende bloks største parti.

Kjærsgaard det naturlige valg
Derfor er det fuldkommen naturligt, at blå blok nu får posten; at Dansk Folkeparti, som det størst borgerlige parti, vælger en af deres politikere; og at den person, de peger på, selvfølgelig er dets mest erfarne folketingsmedlem:

Pia Kjærsgaard.

Mon ikke Samuelsen ender med at pege på Kjærsgaard, når det kommer til stykket? Det vil i hvert fald lette Liberal Alliances chancer for at få et samarbejde med Dansk Folkeparti, som de vil kunne bruge til at få nogle af deres mærkesager igennem.

David Trads

Sådan er demokratiets spilleregler – alle må acceptere dem, der vinder. Mindretallet må vige for flertallet.

Den nu 68-årige politiker har siddet i Folketinget i tre årtier, siden hun første gang blev medlem i 1984, da hun trådte ind som suppleant for Mogens Glistrup. Først 12 år for Fremskridtspartiet, som hun blev leder af, inden hun i 1995 stiftede Dansk Folkeparti.

Masser af erfaring
Alle årene har Kjærsgaard været toppolitiker. De fleste som politisk leder. Hun har leveret stemmer til utallige politiske forlig – især fra 2001 til 2011, da DF indgik i et tæt, tæt alliance med Fogh og Løkkes VK-regeringer. Pia, hun hedder sjældent andet, er en politisk succes.

Der kan ikke herske tvivl om, at Kjærsgaard besidder den parlamentariske erfaring, som er nødvendig for at bestride den fornemme post som formand – ja, ud over Venstres Bertel Haarder er det svært at forestille sig en lige så erfaren kandidat fra blå blok.

Hvorfor i alverden er den sag så ikke på plads endnu?

Ja, her er svaret dobbelt:

Kontroversiel politiker
For det første er Pia Kjærsgaard selvfølgelig, ja, en af folkestyrets mest kontroversielle personer. Stemplet i 1990erne som ’ikke-stueren’ af Poul Nyrup Rasmussen, som ’modbydelig’ af Uffe Ellemann-Jensen, og foragtet af den kulturradikale elite.

Man kan selvfølgelig mene meget om Kjærsgaard – herunder at hun ikke er kendt for at være en samler. Men hun er valgt til Folketinget med endog meget store personlige stemmetal ved 11 valg i træk – og har stiftet et parti, som nu er sin bloks største. Folket har talt.

For det andet er formandsposten blevet en uskøn brik i Liberal Alliance og De Konservatives krav om at sænke topskatten. De to partier forsøger at presse – ’bestikke’ kunne man også sige – DF til at gå med til skattelettelser i toppen mod at pege på Kjærsgaard som formand.

Politisk spil
Formandsposten er mest ceremoniel, for selv om den statsretligt er sidestillet med statsministeren, så har personen, der bestrider den, reelt ingen politisk magt. Derfor er det heller ikke normalt, at den indgår i politisk afpresning under forhandlinger om en ny regering.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tydeligt markeret, at han ønsker, at Kjærsgaard bliver den kommende formand – og det er også åbenlyst, at Kristian Thulesen Dahl meget gerne vil have sit partis stifter i den fornemme rolle. Det vil endegyldigt blåstemple DF, synes han.

Thorning som formand?
Der er en anden kandidat til posten:

Socialdemokraterne har nemlig overraskende peget på Helle Thorning-Schmidt som medlem af præsidiet, og den afgåede statsminister kan måske friste Liberal Alliance, som ofte roste hendes økonomiske politik. Hvis de vrager Kjærsgaard, vil det dog være opsigtsvækkende.

Partileder Anders Samuelsen har flere gange markeret, at LA aldrig vil ende som Enhedslisten – altså groft sagt som en del af blokken, der tages for givet, men som ingenting får igennem – og han ser ud til at mene det. Partiet presser citronen for at levere lettelser i topskatten.

Mon ikke Samuelsen ender med at pege på Kjærsgaard, når det kommer til stykket? Det vil i hvert fald lette Liberal Alliances chancer for at få et samarbejde med Dansk Folkeparti, som de vil kunne bruge til at få nogle af deres mærkesager igennem.

---
David Trads skriver klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.