Trads: Hvis Radikale bestemte, ville vi have 100.000 flygtninge

Da Morten Østergaard, politisk leder for Radikale, før jul meddelte, at han betragter Sverige som et foregangsland i flygtningekrisen, tonede han i hvert fald rent flag:

"Sverige har på mange måder været et foregangsland i den forstand, at de jo ikke på noget tidspunkt har sagt, at nu må vi lige forringe vilkårene, fordi der kommer mange flygtninge,” sagde Østergaard i ’Vi ses hos Clement’ på DR1 fredag 13. november 2015.

Ledende socialdemokrater tog sig til hovedet – for, som de sagde til mig under fortrolige samtaler, "har Radikale fuldkommen mistet jordforbindelsen?" Flygtninge strømmede ind over den svenske grænse. Ti gange så massivt som i Danmark. Sverige var ved at knække.

Tæt på kollaps
Bare 11 dage efter, at Østergaard kaldte Sverige for et foregangsland, gav Sverige selv op. På et opsigtsvækkende pressemøde i Stockholm tirsdag 24. november 2015 meddelte den svenske centrum-venstre regering, at den ikke længere kunne håndtere så mange flygtninge:

Hvis Radikale og Morten Østergaard bestemte – eller for den sags skyld bare havde flertal i Folketinget sammen med Enhedslisten, SF og Alternativet – ja, så er der grund til at tro, at Danmark ville have modtaget tæt ved 100.000 flygtninge sidste år.

David Trads

”Vi har haft nogle hårde diskussioner i partiet om virkelighedsbilledet, men de seneste to uger er jeg blevet overbevist om, at vi er nødt til at gøre noget,” udbrød Åsa Romson, partileder for Miljöpartiet, det lille parti i regeringskoalitionen med Socialdemokratiet.

Den svenske regering indførte en stribe stramninger, som skulle bremse det ukontrollable asylpres på Sverige, som slet og ret var i færd med at få Sveriges økonomi til at kollapse. De samlede udgifter overstiger eksempelvis alle udgifter til det svenske sundhedsvæsen.

Miljöpartiet er ikke helt det samme som Radikale i Danmark, men tæt på. De stramninger, som partiet har følt sig tvunget til at gennemføre, truer ifølge Svenska Dagbladets Göran Eriksson med at ’rive sjælen ud af kroppen i partiet.’ Magtens åg er som bekendt enorm.

Ifølge de officielle tal for asylsøgere i 2015 modtog Danmark godt 20.000, mens Sverige rundede 160.000. Otte gange så mange. Kompenserer vi for indbyggertallet, modtog Sverige alligevel fire-fem gange så mange asylsøgere som Danmark.

100.000 flygtninge
Hvis Radikale og Morten Østergaard bestemte – eller for den sags skyld bare havde flertal i Folketinget sammen med Enhedslisten, SF og Alternativet – ja, så er der grund til at tro, at Danmark ville have modtaget tæt ved 100.000 flygtninge sidste år.

Hvorfor?

Fordi Østergaard idoliserede det Sverige, der sagde velkommen til alle, og fordi Radikale har været modstander af alle de stramninger på udlændingeområdet, som er gennemført de forløbne to år i Danmark. Se engang tjeklisten over stramninger, som de var imod:

#1: Da SR-regeringen besluttede, at asylsøgere først kunne søge familiesammenføring et år efter, de havde fået opholdstilladelse, kæmpede Radikale imod så længe, de kunne.

#2: Da V-regeringen halverede den ydelse, som flygtninge modtager, så den matchede den SU, der gives til danske studerende, var Radikale imod.

#3: Da Inger Støjberg (V), udlændingeministeren, indrykkede ’skræmme-annoncer’ i libanesiske aviser, var Radikale imod.

#4: Da V-regeringen oprettede teltlejre til nye asylsøgere – først i Thisted, siden andre steder – var Radikale imod.

#5: Da de borgerlige og Socialdemokratiet blev enige om at tage værdigenstande fra asylsøgere – heriblandt måske, måske ikke smykker – var Radikale imod.

#6: Da Henrik Sass Larsen, socialdemokratisk gruppeformand, istemte det borgerlige kor om, at antallet af flygtninge til Danmark simpelthen bare skal ned, var Radikale imod.

Hvad med finanseringen? 
Listen er længere. Pointen er blot, at Radikale er imod alle stramninger af udlændingelove; at Morten Østergaard ser Sverige som et forbillede; og at resultatet af Radikales politik, hvis den blev gennemført, ville være, at fire til fem gange så mange flygtninge kom til Danmark.

Det sidste, kan man mene, er ædelt, men man kan ikke komme uden om, at det ville have enorme konsekvenser for dansk økonomi og velfærd. Hvordan ville Radikale i givet fald finansiere det?

Svaret på det spørgsmål blafrer ærligt talt i vinden, som Bob Dylan synger:

The answer my friend is blowin' in the wind

The answer is blowin' in the wind.

---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.