Kommentar af 
David Trads

David Trads: LA er stadig en succes, men nu kommer testen

KLUMME: Liberal Alliance er et ganske særligt parti, som ikke bare kan stille sig tilfredse med små reformer i småministerierne. De har altid lovet deres vælgere store revolutioner på det helt afgørende. 

CHAMPAGNE ANDERS: Samuelsen har noget at fejre, men tryktesten for LA bliver, om de kan lave aftaler med Thulesen-Dahl og co.
CHAMPAGNE ANDERS: Samuelsen har noget at fejre, men tryktesten for LA bliver, om de kan lave aftaler med Thulesen-Dahl og co.Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da jeg forleden mødte en af topfolkene i Liberal Alliance, spurgte jeg ham, hvordan han egentligt synes, det går for partiet i regering. Hans svar var kort, præcist og ærligt:

”Der er kun to ting, som afgør, om vi bliver en succes: Kommer danskerne til at betale mindre i skat? Kommer den offentlige økonomi til at falde? Hvis ja til begge dele, så får vi et kanonvalg næste gang. Hvis nej til begge dele, ja, så er vi på røven.”

Det er selvfølgelig rigtigt, hvad han sagde – for Liberal Alliance er, skal man altid huske, et ganske særligt parti, som ikke bare kan stille sig tilfredse med små reformer i småministerierne, for de har altid lovet deres vælgere store revolutioner på det helt afgørende. De måler faktisk med en lineal. Ikke et elastik.

Indtil videre har regeringsdeltagelsen frem for alt ikke været en fiasko. Mange forudså, at partiet ville blive straffet hårdt, fordi det forlod dets ultimative linje (det stålsatte krav om topskattelettelser), men partiet er reelt kun faldet en smule i meningsmålingerne.

I dag er han – som var totalt til grin for syv år siden – faktisk udenrigsminister og regeringens næstkommanderende. Ret flot.

David Trads

Se mere: Samuelsen dropper sit topskattekrav

Man kan faktisk argumentere for, at Liberal Alliances indtræden i regering stadig er en succes. Ikke en stor succes, selvsagt, men husk lige udviklingen – fra helt til grin og nul-komma-nul-nul-dut i meningsmålingerne i 2009 til supervalg i 2015 og regeringsdeltagelse i 2016.

Hvis jeg var Anders Samuelsen (!), ville jeg i hvert fald med god samvittighed åbne en flaske champagne under weekendens landsmøde i Aalborg. I dag er han – som var totalt til grin for syv år siden – faktisk udenrigsminister og regeringens næstkommanderende. Ret flot.

Man kan sagtens tage nej-hatten på og tale om alt det negative – og det har jeg så sandelig selv deltaget i – men man kan også hæfte sig ved, at det for Liberal Alliance handler om det lange, seje træk. Da partiet gik i regering, opstillede Samuelsen tydeligt succeskriterierne:

For det første at personskatterne skal falde – både i bunden og i toppen. For det andet at den offentlige økonomi skal begynde at falde.

Ingen af de to mål er indfriet endnu, men det er vel heller ikke rimeligt at forlange knap fire måneder efter VLAK-regeringen er tiltrådt? Det vigtigste for partiet er, at det fortsat er i stand til at argumentere for, at retningen er der, når landsmødet går i gang på lørdag:

Samuelsen kan fortsat – med nogen troværdighed – gå på talerstolen og sige ’bare rolig’, målene skal nok blive indfriet. ’Bare vent’, kan han sige, til finansloven bliver fremlagt i august. Der kan regeringen spille ud med lavere skat og udsigt til nulvækst, måske negativ, i det offentlige.

Et udspil til finanslov med klare ideologiske sigtemål vil – selvindlysende – være et krav for Liberal Alliance. Ellers giver regeringsdeltagelsen ingen mening. Så længe retningen er der, så længe målene er tydelige, så er Samuelsens regeringsprojekt fortsat en succes.

Efteråret er derfor helt, helt afgørende. Efter finanslovsudspillet går forhandlingerne i gang på Christiansborg – og her er mulighederne for at gå fra udspil til aftale ikke just rosenrøde. Det er svært, meget svært faktisk, at forestille sig, at Dansk Folkeparti vil lege med.

Vil Kristian Thulesen-Dahl gå med til lettelser i personskatterne? Måske, men kun måske i bunden, næppe, formentlig aldrig, i toppen. Vil han gå med til nul - eller ligefrem negativ vækst i den offentlige økonomi? Det er endnu mere usandsynligt, ja, formentligt umuligt.

Læs mere: Anders Samuelsen ansætter spindoktor

Der er – i teorien – en anden mulighed. Flertal med Socialdemokratiet. Den teori er vist bare…en teori. Mette Frederiksens fordelingspolitiske linje er rød. Hun har nul interesse i skattelettelser til toppen og en mindre offentlig økonomi. Det kommer næppe til at ske.

Det mest sandsynlige udfald – når man tager hensyn til de faktiske forhold i jernindustrien (at der skal 90 mandater til et flertal…) – er, at der nok vil komme en form for skattelettelser og sikkert også en lavere, men fortsat positiv, vækst i den offentlige økonomi end planlagt.

Er det resultate!? Er det så i givet fald tilstrækkeligt for Liberal Alliance, frem mod næste valg? Det er efter min vurdering helt åbent. Samuelsen, en skarp kommunikator, skal kunne overbevise tilstrækkeligt mange borgerligt-liberale vælgere om, at det ville have været værre uden LA.

Det er vel ikke en helt umulig opgave. Det umulige bliver, hvis VLAK-regeringen går med til en stor aftale, der ikke indebærer skattelettelser og en høj vækst i den offentlige økonomi. Den sidste situation opstår bare ikke – for så bliver der udskrevet valg. I givet fald OK for LA.

......

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

0:000:00