Trads: LA’s skattepolitik er en gave til stenrige sponsorer

Det var under Washington Posts legendariske afsløring af Watergate-skandalen, som førte til præsident Richard Nixons fald i 1974, at det journalistiske begreb ’følg pengene’ blev opfundet – for ved at følge pengestrømme ind og ud af partier kunne man afsløre korruption.

Så lad os prøve at overføre tanken til dansk politik – nærmere betegnet til den helt aktuelle diskussion om efterårets forhandlinger om en ny skattereform. Se om der er noget, der ligner en sammenhæng mellem et partis udmeldinger og dets egne indtægter.

Og ja, det er der. Kig engang på disse navne:

Lars Seier Christensen, stifter af Saxo Bank. Erik Skærbæk, stifter af Svendborg Brakes. Nils Foss, stifter af Foss A/S. Lars Kolind, i dag investor. Anders Kirk Johansen, LEGO-arving. Ditlev Wedell-Wedellsborg, direktør i WECO. Thomas Johan Havemann, formand for B2 Holding.

LA's sponsorer
Disse mænd har to – faktisk tre ting – tilfælles.

For det første:

De hører til blandt nationens mest velhavende mænd. Nogle af dem er milliardærer, andre er mangemillionærer. 

For det andet:

De hører til blandt den eksklusive skare af mænd og organisationer – i alt 26 sidste år – som donerede mest til Liberal Alliance.

Og, nå ja, så for det tredje:

De vil, hvis topskatten sænkes med de fem procentpoint, som Liberal Alliance kræver, kunne se frem til hidtil usete skattelettelser, hvis de ellers betaler skat.

Mer' vil ha' mer'
Mindre end hver femte dansker betaler den topskat, som nu er på 15 procent af den årsløn, som overstiger godt en halv million kroner. Hvis LA’s krav om at sænke topskatten til ti procent bliver til virkelighed, vil det i sagens natur allermest gavne de allerrigeste.

En spritny analyse fra LO viser i dag, at de 2.470 personer, som i 2014 havde en årsløn på over fem millioner kroner, virkelig ville kunne mærke lettelsen af topskatten – ja, faktisk vil de i mange tilfælde årligt spare, hvad der svarer til en gennemsnitsårsløn for en LO-arbejder.

Vi kan jo ikke vide, hvad d’herrer Seier, Skjærbæk, Foss, Kolind, Kirk Johansen, Wedell-Wedelsborg og Havemann udbetaler sig selv i årsløn, men ud fra i hvert fald for flere vedkommendes levevis og boligforhold er der nok grund til at tro, at de har penge nok…

Men nok er som bekendt ikke altid nok. Mer’ vil ha’ mer’, som man siger.

En lettelse af topskatten vil – i hvert fald hvis den gennemføres som en reel sænkning af procentsatsen – være det hidtil hårdeste angreb på det progressive skattesystem. Desto mere du tjener, desto større er din gevinst. Det er en omfordeling til de mest velhavendes fordel.

En mærkbar gave
Kan jeg så bevise, at der er en direkte sammenhæng mellem den politik, som Liberal Alliance kræver, og så de åbenlyse fordele, som den i givet fald ville give partiets stenrige sponsorer? At der er tale om tilbagebetaling ved kasse et for venligt udlæg? Nej, det kan jeg selvsagt ikke. Der kan selvfølgelig være tale om et tilfældigt sammentræf.

Men:

Jeg kan fastslå, at et fald i topskatte-procenten vil være en mærkbar gave til præcis de mangemillionærer og milliardærer, som skæpper godt i Liberal Alliances kasse.

Er det forargeligt?

Det er selvsagt op til den enkelte at vurdere – men det er dog vær at bemærke, som LO’s økonomer gør i dag, at en lettelse af topskatten på fem procentpoint alene for de 2.470 bedst lønnede danskere vil give dem en skattelettelse på samlet 1,3 milliarder kroner. 

Hvem skal i øvrigt betale regningen? Ja, ifølge de foreløbige meldinger fra blå blok skal pengeoverførslen til de rigeste finansieres af mindre SU og højere pensionsalder. Så ved vi det.

---
David Trads har hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.