Trads: Selvfølgelig kan Messerschmidt komme tilbage

Den første gang, jeg mødte Morten Messerschmidt, var en sommerdag i 2002 – og den dengang blot 21-årige unge mand gjorde omgående et stærkt indtryk:

Han havde – ud af ingenting – skabt sig selv en platform med foreningen ’Kritiske Licensbetalere’, som ville bekæmpe Danmarks Radios ’ensidige valg af såkaldte eksperter’, så han kunne få bugt med ’det socialistisk-socialdemokratisk-radikale samfundssyn.’

Stor politisk begavelse
Jeg var dengang chefredaktør for Information og en af dem, som Messerschmidt var arrig på. Måske, tænkte jeg, da jeg først så ham i tv, var han bare én af en endeløs række af DFU’ere, som dengang fik fem minutters berømmelse. Så mødte jeg ham tilfældigt foran Christiansborg og talte med ham i et kvarter - og så åbenbarede det sig, at han var noget helt særligt.

Messerschmidt er utvivlsomt en af de største politiske begavelser i nyere tid. Se et øjeblik bort fra, om du kan lide hans synspunkter eller metoder, og fokuser i stedet på hans monumentale sejre:

Nu får han en tid på udskiftningsbænken, men jeg tror, Morten Messerschmidt har gode chancer for at komme tilbage i toppen.

David Trads

Messerschmidts sejre
Den største er den mest konkrete – nemlig at han ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 gjorde Dansk Folkeparti til landets største med 26,6 procent af stemmerne, og helt enestående selv fik ikke færre end 465.758 personlige stemmer. Det har ingen fået før.

Den næststørste er næsten lige så meget hans – nemlig at det lykkedes Dansk Folkeparti, anført af ham, at sikre et nej ved folkeafstemningen i 2015 om en delvis afskaffelse af retsforbeholdet. Hans kommunikation og argumentation kunne ingen slå.

Patos, logos og ethos
Messerschmidt kunne – i overført betydning - gå på vandet. Det var, som om hans popularitet ingen øvre grænse havde. Han retoriske evner – ikke bare på dansk, men også på fransk og engelsk – er ufatteligt skarpe. Han er en af få politikere med både patos, logos og ethos.

Hans kolossale styrke har imidlertid udviklet sig til også at være hans lige så kolossale svaghed – for hans intellektuelle suverænitet over for sekunda-politikere i sin egen gruppe i Europa-Parlamentet forvekslede han med pludselig at tro, at han rent fysisk kunne gå på vandet!

Han bøjede regler i noget, der nu undersøges som ’seriøs svindel’ – og han fejede kritikere af banen med en alt for stor grad af voldsomhed. Rikke Karlson – ’den forvirrede pige fra Rebild’ – fik ikke et ben til jorden, da hun påpegede uregelmæssigheder. Det var dumt. Utroligt dumt.

Fra slemt til værre
I dag ligner Messerschmidt – Dansk Folkepartis ’wonderboy’ – en slagen mand. Han er strippet fra gruppeformandsposten i Europa-Parlamentet; smidt ud af partiledelsen; han vil sikkert blive undersøgt for svindel; og han står indtil videre uden kreds til folketingsvalget.

Lige nu er Messerschmidt oven i købet sygemeldt på ubestemt tid efter et black-out og en hospitalsindlæggelse i weekenden. En Voxmeter-måling i denne uge viste endda, at hans troværdighed er styrtdykket. Det er, som om at alt går fra slemt til værre for ham.

Alligevel vil jeg være meget forsigtig med at sige, at Messerschmidt er færdig – for, som man siger, så er ’en uge i politik lang tid og en måned en evighed’. Tiden læger faktisk de fleste sår i politik, og jeg har svært ved at forestille mig, at en klasse-populist som ham er færdig.

Danmarkshistorien er fuld af politikere, som er dømt ude. Tag bare kroneksemplet Anders Fogh Rasmussen, som i 1992 ydmyget måtte træde tilbage som skatteminister, men senere endte som statsminister og NATO-generalsekretær. Eller tag Lars Løkke Rasmussen.

En politisk stjerne
Messerschmidt er selvsagt og selvindlysende ude i sit livs stormvejr. Alle dem, der synes, han simpelthen er for meget – med sin arrogance, hvide jakkesæt, stråhat og hang til østers og dyr vin – glæder sig over, at han er nede med nakken. Dem, der uforbeholdent elsker EU, klapper.

Jeg siger bare:

De 465.758 danskere, som i juni 2014 satte deres kryds personligt ved Messerschmidt, er dokumentation for, at han er en politisk stjerne. Det var hver femte (!) vælger. Nu får han en tid på udskiftningsbænken, men jeg tror, han har gode chancer for at komme tilbage i toppen.

I mellemtiden bør han lære lidt om ydmyghed og samarbejde. Han kan stadig blive til noget stort. 

---
David Trads har hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.