Trads: Støjberg skader Danmarks omdømme helt alene

KLUMME: Når Helveg, Auken og andre gør opmærksom på, at de ikke bryder sig om regeringens politik, ja, så udnytter de blot deres ytringsfrihed. Det er regeringen og Støjberg alene, som er med til at skade Danmarks omdømme, skriver David Trads. 

Jeg ved ikke, hvor stærk alle er til tysk, men når Der Spiegel, nyhedsmagasinet, som er et af Europas mest toneangivende, vælger denne overskrift på en stor artikel om Danmark, ja, så kan alle vist godt følge med:

"Dänemarks Migrationsministerin Støjberg: Maximal abschrenkend."

Det sidste ord betyder ’afskrækkende’ – og det rammer ganske præcist det budskab, som Inger Støjberg afleverer på vanlig direkte facon til Der Spiegels udsendte:

"Wir tun das Maximale, damit es nicht attraktiv ist, nach Dänemark zu kommen"

Oversat til dansk:

"Vi gør det maksimale for at sikre, at det ikke er attraktivt at komme til Danmark!"

Enhver, der kender til branding, ved, at det er særligt vigtigt, hvis man kun sjældent får chancen for at positionere sig, at man nøje overvejer, hvad man siger. Normalt får Danmark ikke ordet i internationale medier, så det indtryk, der står tilbage, når det så sker, står meget stærkt.

I Tyskland, Danmarks vigtigste samhandelspartner, står ’afskrækkende’ og ’maksimalt uattraktivt’ nu som det, man husker os for. Efter Støjbergs svada kom vi i øvrigt også i Stern, et andet ugemagasin, der skrev om ’Der absurde Frikadellenkrieg in Dänemark.

Ikke alt er godt i Danmark
Jeg havde netop stavet mig igennem en stribe tyske artikler om Danmark, da jeg så udenrigsminister Kristian Jensen (V) klynke på TV 2 News over, at han skal stå skoleret i Europa-Parlamentet, som er bekymret for den danske udlændingepolitik:

”Jeg ærgrer mig mest af alt over, at meget af den omtale, der er negativ mod Danmark, det er igangsat af danske politikere, der er uenige med vores linje,” sagde han med tydelig adresse til Radikales Morten Helveg Petersen og SF’s Margrete Auken i Europa-Parlamentet.

”Jeg synes egentlig, at man skulle tale Danmark op. Vi gør rigtigt mange gode ting i Danmark,” tilføjede udenrigsministeren.

Det er helt rigtigt. Vi gør mange gode ting i Danmark. Et af de lande, der tager fleste flygtninge. En af de nationer, som giver mest i ulandsbistand. Men ikke alt er godt i Danmark – og intet har, så længe jeg kan huske, skadet Danmarks omdømme mere end det, som er sagens kerne:

Smykke-loven
Lovforslag L87, der blandt mange stramninger i udlændingeloven handler om, at staten kan inddrage værdigenstande fra flygtninge, heriblandt smykker.

Hvem har stillet lovforslaget? Er det Helveg og Auken? Nej, det er selvfølgelig Venstre-regeringen selv – anført af udlændingeminister Støjberg. Vi husker alle, hvor forvirrende regeringen har været i dens kommunikation af, hvad der kan inddrages.

Justitsminister Søren Pind (V) fastslog på DR, at ’vi taler om en situation, hvor en mand kommer gående med en kuffert fuld af diamanter,’ mens Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, mente, at det ’i nogle tilfælde … kunne være fair nok' at tage selv vielsesringe.

Under alle omstændigheder har selve tanken om at tage værdigenstande fra folk på flugt rystet omverdenen. I New York Times og Washington Post er vi sat i bås med Ungarn og Polen, to fremmedfjendtlige nationer, og endnu værre: Vi sammenlignes med nazister.

For nylig blev Jacob Ellemann-Jensen, Venstres politiske ordfører, afæsket svar på netop det spørgsmål af en dybt forundret Chistiane Amanpour, stjernejournalist på CNN, i et program, der blev sendt i primetime i USA. Hun begyndte sådan her:

”Lad mig lige sige: Sig, det ikke kan være rigtigt! Hvordan kan dette ske? I hjertet af Danmarks velfærdsstat? I kan da ikke flå værdigenstande væk fra de mest desperate mennesker.”

Ellemann-Jensen svarede, at han var glad for at kunne forklare ’det mest misforståede stykke lovgivning i Danmarkshistorien’, men Amanpour buldrede videre:

”Hvad siger du til, at den tidligere overrabbiner i Danmark siger, at det her frembringer isnende ekkoer af, hvad der skete under Holocaust med jøder, der med magt blev adskilt fra deres besiddelser, før vi alle ved, hvad der så skete?”

Venstres ordfører svarede:

”Jeg tror, at mange mennesker, også her i Danmark, har haft en interesse i at fortælle forkerte historier om det her. Og nej, vi kommer ikke til at tage smykker fra folk. Jeg mener: Det ville jo være vanvittigt. Vi ville aldrig gøre det.”

Så langt, så godt.

Ministeren svarer udenom
Men da Sofie Carsten Nielsen fra Radikale bad Inger Støjberg ’garantere, at danske myndigheder aldrig under nogen omstændigheder vil tage smykker fra flygtninge’, svarede ministeren udenom, da hun nøjedes med at præcisere, hvad regeringen ikke vil tage fra flygtninge:

”Sådanne genstande kan f.eks. være vielsesringe, forlovelsesringe, familieportrætter, hæderstegn og lignende,” lød ministerens skriftlige svar.

Regeringen holder altså stadig muligheden helt åben for, at politiet kan tage smykker fra flygtninge.

Med andre ord:

Det er Støjberg – og Støjberg alene – som skader Danmarks omdømme.

At Helveg, Auken og andre gør opmærksom på, at de ikke bryder sig om regeringens politik, ja, det kaldes ikke landsskadelig virksomhed. Det kaldes politik. Eller mere højstemt: at de udnytte deres ytringsfrihed.

---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Trads: Hvis Radikale bestemte, ville vi have 100.000 flygtninge Trads: Hvis Radikale bestemte, ville vi have 100.000 flygtninge Næste artikel Trads: Liv i Konservative – skarpt skatteudspil Trads: Liv i Konservative – skarpt skatteudspil