Trads: Trump skal have de troende på sin side

KLUMME: I valget mellem de to onder – altså Clinton og Trump – er det næsten ikke til at holde ud at være stærkt troende amerikansk vælger, skriver David Trads. Trump må inderligt håbe, at de ender med at stemme på ham, hvis han skal vinde valget. 

Mød engang Betty og Dick Odgaard, et stærkt troende kristent par, som bor i en forstad til Des Moines i Iowa – en af de stater, hvor kragerne vender i Amerika:

Betty og Dick, som begge er i 70erne, er – afhængigt af udgangspunktet – enten helte eller skurke i den mest anspændte religiøse debat i det store land. De betragter sig selv som ’ambassadører for religiøs frihed’, mens flertallet ser dem som håbløse oldtidslevn.

For tre år siden trak de kolossale overskrifter. Parret drev en lille kirke med tilhørende festlokaler. Et bøssepar opsøgte dem, fordi de gerne ville holde deres bryllupsfest der – netop som Iowa havde godkendt homoseksuelle giftemål – men de fik ikke lov.

Ifølge Betty og Dick er homoseksualitet en synd. Et giftemål er helt i modstrid med deres moral. De afviste parret. Siden blev de tvunget til at betale en erstatning, da domstolene fastslog, at man ikke må diskriminere på grund af seksualitet.

USA's moralske forfald
Efterfølgende er familien Odgaard, som New York Times fortæller, blevet ’stemplet som hadefulde’ mennesker, der ikke forstår det moderne Amerika. De forstår ikke den sociale revolution, som Barack Obama har gennemført, hvor homoseksuelles rettigheder nu er store.

Selv ser de sig som ’kristne martyrer’, som kæmper en ædel og efterhånden ensom kamp for at hindre, at USA falder moralsk sammen. For få år siden var de en del af majoriteten. Nu er de en udskældt minoritet, forklarer de:

”Alt er ændret så hurtigt. Pludselig var vi en del af mindretallet. Der var en skræmmende fornemmelse. Man kommer til at tænke: Hvor blev alle de kristne dog af?” siger Dick Odgaard.

Og hans spørgsmål er relevant:

USA, som altid har været et meget religiøst samfund, oplever en meget hastig omkalfatring. For 40 år siden var to ud af tre amerikanere protestanter. En ud af tyve var ateist eller agnostiker. I dag er under hver anden protestant. En ud af fem er ateist eller agnostiker.

Bekymrede kristne vælgere
Meget kristne mennesker kan simpelthen ikke genkende deres land. De kan ikke følge med. Slet, slet ikke, når de kigger på valgkampen:

De kunne aldrig drømme om at stemme på Hillary Clinton af oceaner af årsager – heriblandt hendes støtte til fri abort og homoseksualitet. Normalt stemmer de trygt på en republikaner, der hidtil altid har haft ’sunde kristne’ værdier, men med Donald Trump er de hjemløse:

Trump er formentlig tilhænger af fri abort og homoseksuelle vielser. Han har i hvert fald sendt så tvetydige signaler, at familien Odgaard og andre er dybt bekymrede. Han har også været gift tre gange, tjener penge på gambling … og på skønhedskonkurrencer!

USA's mest kristne hører til blandt de vælgere, som Trump skal have på sin side – og ifølge målinger ser det ud til, at de i vid udstrækning også vil gøre det denne gang. Trumps store frygt er imidlertid, at de i protest – i opgivelse – bliver hjemme på valgdagen.

Som Ryan Jorgensen, den unge præst, som nu har overtaget familien Odgaards kirke, forklarer i New York Times, så ’lever vi en verden fuld af synd’, så længe ’Jesus endnu ikke er kommet tilbage.’ Han frygter USA's fremtid – fordi nationen vender kristendommen ryggen.

Bange for fri abort
En af hans kirkegængere, Melissa Berkheimer, er ærkekonservativ. Hun mener, at USA har mistet dets moralske kompas, og at Trump er rædsom. Dog ikke så rædsom som Hillary. Det er især den øgede forståelse for fri abort hos det store flertal, som gør hende bange:

”Jeg er bekymret for Amerika, hvis vi ikke stopper med aborter. Jeg tror, at vores land vil blive afstraffet – med et atomvåben. Jeg tror ikke, at man kan blive ved med at gøre nar ad Gud.”

De to onder
I valget mellem de ’to onder’ – altså Clinton og Trump – er det næsten ikke til at holde ud at være stærkt troende. Mens de folder hænderne og beder til Vorherre om råd, forklarer kilderne i New York Times, må Trump inderligt håbe, at de ender med at stemme på ham.

Trump skal nemlig have de mest troende til at stå på hans side. Ellers får han for alvor brug for et mirakel for at kunne vinde.

------
Hver lørdag frem til det amerikanske valg 8. november 2016 vil David Trads skrive klumme i Altinget om den amerikanske valgkamp. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Trads: Hvad er der galt med Anders Fogh? Trads: Hvad er der galt med Anders Fogh? Næste artikel Trads: Mon Mette Frederiksen snart er statsminister? Trads: Mon Mette Frederiksen snart er statsminister?
Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

FALD: Antallet af nye 1.g-klasser daler drastisk på flere etnisk opdelte gymnasier. På Høje-Taastrup Gymnasium er de nede på to 1.g-klasser. Rektorerne frygter lukning, mens DF og EL kræver handling.