Debat

Trafikforsker: Større trafiksikkerhed for bløde trafikanter starter med en langt bedre ulykkesstatistik

DEBAT: Der er store mørketal i ulykkesstatistikkerne, fordi de fleste – især bløde trafikanters – kvæstelser behandles hos lægen og derfor ikke registreres. Et stort problem for arbejdet med trafiksikkerhed, mener trafikforsker Harry Lahrmann.

I en undersøgelse fra Aalborg Universitet er 72 procent af de trafikkvæstede bløde trafikanter - i modsætning til Vejdirektoratets 47 procent.
I en undersøgelse fra Aalborg Universitet er 72 procent af de trafikkvæstede bløde trafikanter - i modsætning til Vejdirektoratets 47 procent.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Harry Lahrmann
Trafikforsker, Aalborg Universitet

I 2019 mistede 205 personer livet, og 3.080 kom til skade i trafikken, viser Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Forskning på Aalborg Universitet viser, at dødstallene i Vejdirektoratets ulykkesstatistik har en høj troværdighed, men desværre også, at antallet af kvæstede i statistikken er belastet af et så højt mørketal, at det reelt intet siger om det reelle antal kvæstede i trafikken. Vejdirektoratets statistik er baseret på politiets ulykkesregistreringer.

Ser vi på skadestuernes tal, registrerede de i 2018 34.329 kvæstede efter en trafikulykke, men dertil kommer dem, der alene opsøger egen læge. Den gruppe findes der ingen officiel statistik over.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men på Aalborg Universitet har vi lavet en befolkningsundersøgelse, hvor vi spurgte et repræsentativt udsnit af alle danskere om deres trafikulykker igennem et år. Opregnes undersøgelsens tal til alle danskere, er det fulde billede af antal kvæstede i trafikken omkring 85.000 hvert år.

Altså registrerer den officielle ulykkesstatistik kun fire procent af de kvæstede.

Antallet af kvæstede i statistikken er belastet af et så højt mørketal, at det reelt intet siger om det reelle antal kvæstede i trafikken.

Harry Lahrmann
Trafikforsker, Aalborg Universitet

Flere bløde trafikanter blandt de kvæstede
Det næste problem er, at Vejdirektoratets statistik giver et skævt billede af de kvæstedes fordeling på trafikanttype.

Hos Vejdirektoratet fylder de kvæstede bløde trafikanter (cyklister, fodgængere og knallertkørere) kun 47 procent og bilisterne resten. Men i vores befolkningsundersøgelse er ikke mindre end 72 procent af de kvæstede bløde trafikanter.

Den viden er helt afgørende, når trafiksikkerhedsindsatsens begrænsede midler skal prioriteres. Skal der anlægges en rundkørsel, der bekæmper bil-bil-ulykker, eller skal vintervedligeholdelse af cykelstier og fortove, huller i cykelstien og skæve fortovsfliser prioriteres? Disse indsatser forebygger ulykker med bløde trafikanter.

Det fremhæves ofte, at selv om der er et stort mørketal, så omfatter Vejdirektoratets ulykkesstatistik langt de fleste alvorlige ulykker. Dermed skulle mørketallet primært dække småskrammerne. Forskningen viser imidlertid, at det ikke er tilfældet.

Et studie på baggrund af data fra Odense Universitetshospital viste således, at politiet kun registrerer 15 procent af de alvorligt tilskadekomne cyklister.

Lægebehandling skal også tælles med
Et par cases illustrerer, hvordan selv alvorlige cykelulykker, der alene behandles hos de praktiserende læger, aldrig kommer til hverken politiets eller skadestuernes kendskab. Det viser, at viden om ulykker alene behandlet hos de praktiserende læger er vigtig.

I den første case væltede en 35-årig kvinde på Limfjordsbroen i Aalborg på vej til arbejde en novembermorgen, fordi cykelstien var glat. Kvinden bar cykelhjelm, men alligevel fik hun en hjernerystelse. Hun blev behandlet hos sin praktiserende læge. Hun kom aldrig forbi akutmodtagelsen, og ulykken er dermed ikke registeret nogen steder som en trafikulykke. Hjernerystelsen bevirkede tre måneders sygemelding på fuld tid og tre måneder på halv tid, men endte uden permanente mén.

I den næste case væltede en 50-årig kvinde på Ringstedgade i Næstved på vej til arbejde en vinterdag, hvor cykelbanen var glat. Også denne kvinde bar cykelhjelm. Hun tog videre på arbejde, men måtte tage hjem til middag. Næste dag opsøgte hun egen læge, som konstaterede en hjernerystelse. Heller ikke denne kvinde opsøgte akutmodtagelsen, og ulykken blev derfor aldrig registeret nogen steder som en trafikulykke.

Hjernerystelsen var alvorlig, og efter et længere forløb fik kvinden en ulykkeserstatning baseret på en méngrad på 20 procent.

Hun arbejder i dag på nedsat tid og er markant præget af ulykken i dagligdagen, skal have meget ro omkring sig, kan ikke overskue komplicerede forhold og har svært ved at sætte sig ind i nye ting på arbejdet.

I 30 år har vi kendt til problemet
En langt bedre ulykkesstatistik er derfor en forudsætning for at kunne træffe de rigtige valg i fremtidens trafiksikkerhedsarbejde.

Selv om denne viden har været mere eller mindre kendt i de sidste 30 år, og selv om det ikke har skortet på opfordringer til at etablere en udvidet registrering af trafikulykker, så er intet sket. Lidt forenklet kan man sige, at alle har været enige om problemet, men ingen har villet betale.

Men vi behøver ikke sidde med hænderne i skødet, indtil der kommer en bedre statistik; meget ved vi allerede.

Bilerne bliver i disse år sikrere og sikrere for dem, der sidder inde i bilerne, og denne udvikling vil helt sikkert fortsætte. Og de bløde trafikanters andel af ulykkerne vil fortsat stige. Derfor bør fokus nu være at forbedre de bløde trafikanters sikkerhed – ikke mindst i byerne.

Derfor er det positivt, at transportministeren har indkaldt til en eksperthøring 2. april om lavere lokale hastighedsgrænser i byerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harry Lahrmann

Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
cand.polyt. (DTU 1978)

0:000:00