Transportkommissær: Social dumping hører ikke hjemme i EU

Q&A: Jeg tager social dumping meget alvorligt, lyder det fra EU’s transportkommissær, Violeta Bulc, i et interview med Altinget. Men man må vente lidt endnu, før EU-Kommissionen handler, understreger hun.

”Der er mange komplekse og følsomme problemstillinger på spil," lyder transportkommissær Violeta Bulc's svar på kritikken af, at EU-Kommissionen nøler med ny lovgivning til at bekæmpe social dumping.
”Der er mange komplekse og følsomme problemstillinger på spil," lyder transportkommissær Violeta Bulc's svar på kritikken af, at EU-Kommissionen nøler med ny lovgivning til at bekæmpe social dumping.Foto: EU-Kommissionen
Michael HjøllundHjalte T. H. Kragesteen

Det er ikke gået i lyntempo med at få nye regler for at dæmme op imod social dumping. 

Men EU-kommissionen er bestemt bekymret og agter at præsentere nye regler i første halvår af 2017.

Det fortæller EU's transportkommissær, Violeta Bulc, blandt andet i et mail-interview med Altinget, som bringes herunder i en lettere redigeret udgave. 

Hvad har EU-Kommissionen på dagsordenen for at adressere social dumping i transportsektoren?
”Social dumping er et emne, som jeg tager meget seriøst. Det er Kommissionens holdning, at social dumping ikke hører hjemme i EU. Vejtransport-sektoren er kæmpestor og giver jobs til 10,6 millioner europæere. Mange af dem, for eksempel lastbilchauffører, er meget mobile, og det er en udfordring. For eksempel; hvilken løn bør en chauffør have, når han arbejder i 10 forskellige lande på en enkelt måned? Derfor arbejder EU-Kommissionen på en serie af initiativer, der skal opklare og forsimple de nuværende regler, og sørge for en bedre håndhævelse på tværs af EU. Jeg håber at kunne præsentere initiativerne i første halvdel af 2017. 

Det er Kommissionens holdning, at social dumping ikke hører hjemme i EU.

Violeta Bulc
EU's transportkommisær

I Danmark oplever dele af transportsektoren store problemer med social dumping. Særligt muligheden for cabotage-kørsel er blevet kritiseret. Hvordan ser Kommissionen på de danske bekymringer?
”Jeg hører disse bekymringer, og cabotage er en del af vores igangværende arbejde med nye initiativer. I mellemtiden er rent nationale løsninger på europæiske problemer dog ikke vejen frem. Derfor har EU-Kommissionen i juni besluttet at udfordre de begrænsninger, som Danmark har sat på cabotage-kørsel ved EU-Domstolen. Fordi vi ikke mener, at de er i fuld overensstemmelse med de gældende EU-regler.

EU-Komissionen har talt om behovet for "klarere regler” på cabotage-området. Betyder det, at muligheden for at køre cabotage-kørsler skal begrænses?
”Min målsætning er at ramme den rigtig balance mellem beskyttelsen af arbejdtager-rettigheder og de økonomiske fordele, der kommer af et indre marked for vejtransport. Vi kigger på fælles EU-løsninger, der dækker cabotage og sociale aspekter, som for eksempel mindsteløninger, da de områder er tæt forbundne. Vi har ikke et konkret forslag på bordet endnu, og jeg er stadig meget i en lytte-fase. På cabotage-området er der allerede blevet forslået flere ideer. For at gøre reglerne enklere og lettere at kontrollere er det blevet foreslået at begrænse antallet af cabotage-kørsler, som kan gennemføres inden for en bestemt tidsramme. Men jeg kan ikke i dag sige, hvad Kommissionen vil foreslå. Vi har netop begyndt en offentlig høring, som er åben for alle, for at samle feedback og teste nogle muligheder. Jeg inviterer alle interesserede til at lade deres synspunkter bliver hørt.”

En anden problemstilling er postkasseselskaber. Hvordan vil Kommissionen tackle det problem?
”Spørgsmålet om postkasseselskaber – hvor firmaer slår sig ned i et andet EU-land udelukkende for at drage nytte af lempeligere regler og uden at have nogen aktivitet – er bestemt et seriøst problem, som er nødvendigt at adressere. Hvad jeg har bemærket som en større medvirken faktor til dette fænomen er manglende samarbejde mellem medlemslande. For vores del vil vi gennemgå de europæiske regler for adgang til markedet for godstransport for at bekæmpe postkasseselskaber."

Er åbningen af det europæiske transportmarked for konkurrence sket for hurtigt?
”Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem på den ene side markedet for international fragt – hvilket bestemt er åbent – og på den anden side de nationale markeder. Sidstnævnte er stadig lukkede – med undtagelse af cabotage, som stadig er et begrænset fænomen. For det andet så handler det mere om at sikre, at markedsåbninger bliver lavet på en måde, som understøtter erhvervslivet – inklusiv små- og mellemstore virksomheder – i at blive mere konkurrencedygtige og skabe jobs i fuld respekt for arbejdstagernes rettigheder. Det er rationalet for vores kommende initiativer."

Flere interessenter mener, at EU-Kommissionen har været for langsomme til at handle. Hvorfor tager de nye regler så lang tid at fremlægge? 
”Der er mange komplekse og følsomme problemstillinger på spil. Jeg har allerede nævnt nogle af dem: Cabotage, mindsteløn, postkasseselskaber og så videre. Det er meget vigtigt for os at gøre det rigtigt. Kommissionen har også en striks dagsorden om bedre regulering. Før vi fremlægger nye forslag, udfører vi altid en detaljeret konsekvensanalyse, og vi konsulterer interessenterne. Disse høringer foregår løbende, og vi vil tage højde for de holdninger, der bliver fremlagt. Først derefter vil vi fremlægge regler for Europa-Parlamentet og de 28 medlemslande. Det forventer jeg sker i første halvdel af 2017.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00