Tre beskæftigelsesordførere og en gammel kending siger farvel til Folketinget

EXIT: Liberal Alliance, Konservative og Enhedslisten mister deres beskæftigelsesordførere som følge af folketingsvalget.

2.341 stemmer rakte ikke til genvalg for Liberal Alliances Laura Lindahl, som har været beskæftigelses- og socialordfører siden 2016. 
2.341 stemmer rakte ikke til genvalg for Liberal Alliances Laura Lindahl, som har været beskæftigelses- og socialordfører siden 2016. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

For de fleste partier er det frivilligt, hvordan og hvornår de vil fordele de politiske ordførerskaber blandt folketingsgruppens medlemmer.

Tre partier må dog allerede nu til at overveje, hvem der fremover skal bestride posten som beskæftigelsesordfører.

For Liberal Alliance betyder katastrofevalget farvel til Laura Lindahl, som har været beskæftigelsesordfører siden 2016.

Læs portræt: Ny LA-ordfører: "Den bedste socialpolitik er beskæftigelse"

35-årige Laura Lindahl fik sin debut i Folketinget i 2012 som midlertidigt folketingsmedlem for Liberal Alliance i Københavns Storkreds som stedfortræder for Simon Emil Ammitzbøll-Bille. 

Opholdet varede kun seks dage, men tre år senere blev Lindahl selv valgt ind i Københavns Storkreds. Ved dette folketingsvalg har hun været partiets spidskandidat i Sjællands Storkreds, hvor hun dog fik ti stemmer for lidt og derfor ikke opnår genvalg.

Laura Lindahl er fortsat Rådmand på Frederiksberg.

Og nu vi er ved Liberal Alliance, er det svært at komme uden om, at Joachim B. Olsen heller ikke opnår genvalg. Godt nok er det længe siden, at han har slået sine folder som beskæftigelsesordfører, men som en af de meste markante revsere af beskæftigelsespolitikken under Thorning-regeringen og en af hovedarkitekterne bag bland andet kontanthjælpsloftet må det alligevel bemærkes, at Christiansborg har mistet en markant stemme i det beskæftigelsespolitiske univers.

Dokumentation

De blev genvalgt

Disse beskæftigelsesordførere fortsætter:

  • Karsten Hønge, SF
  • Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet
  • Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti
  • Hans Andersen, Venstre
  • Torsten Gejl, Alternativet
  • Rasmus Helveg Petersen, Radikale, stedfortræder for Zenia Stampe, men nu valgt til Folketinget

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00