Trods historiske fremskridt: Tøvende EU fastholder Vestbalkan på pinebænken

BRUXELLES: Der er lagt i kakkelovnen til lidt af et drama, når EU’s europa- og udenrigsministre tirsdag samles til deres månedlige møde i Luxembourg.  

I hvert fald hvis man kommer fra Albanien eller Nordmakedonien og har hede drømme om gule stjerner på blå baggrund.  

Ved mødet skal ministrene beslutte sig for, om det er tid til at åbne op for de såkaldte indtrædelsesforhandlinger med de to Balkan-nationer. En proces, der i sidste ende kan gøre de små kandidatlande til fuldbyrdede medlemmer af Den Europæiske Union.  

Et egentligt medlemskab har dog lange udsigter, uanset resultatet af forhandlingerne. Spørg bare Montenegro, der har ligget i forhandlinger med EU siden 2012. Serbien har været i gang siden 2013. 

Det vil helt klart svække regeringen i Skopje, hvis EU ikke giver dem den symbolske belønning for deres hårde arbejde

Christian Axboe
Lektor i Balkanstudier, Århus Universitet

EU-Kommissionen har ad flere omgange – uden held – anbefalet EU-landene at give grønt lys til at indlede forhandlingerne med de to lande. I 2009 sagde de god for Nordmakedonien. Albanien blev godkendt i 2017. 

Men EU-lederne har altså holdt de to små Balkan-nationer på pinebænken lige siden, selvom de to lande har taget syvmileskridt, når det kommer til demokratiudvikling og korruptionsbekæmpelse.  

Det er især en lille håndfuld vesteuropæiske lande, herunder Frankrig, Holland og Danmark, der har sat sig imod. Det siger Paul Butcher, der er ekspert i Østeuropa og EU’s udvidelsespolitik ved tænketanken European Policy Center. 

På den anden side finder man i denne omgang 14 syd- og østeuropæiske lande, der allerede har erklæret deres uforbeholdne støtte til de to lande forud for ministermødet i Luxembourg. Det gælder blandt andre Italien, Polen, Ungarn og Tjekkiet. 

Tyskland har traditionelt været en af de varmeste fortalere for alt, hvad der handler om at udvide EU-sfæren.