Trods politisk modstand: Hovedstadens Letbane er på vej

KOLLEKTIV TRAFIK: En letbane fra Lyngby til Ishøj er tæt på at blive en realitet trods modstand fra borgmester i Lyngby-Taarbæk, Sofia Osmani (K).

Hovedstadens Letbane har nordlig endestation i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor holdningerne til projektet er blandede.
Hovedstadens Letbane har nordlig endestation i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor holdningerne til projektet er blandede.Foto: PR
Peter Pagh-Schlegel

Sjællands første letbane er klar til at blive anlagt. Det oplyser Hovedstadens Letbane, der efter en udbudsrunde har udpeget sine foretrukne underleverandører til både anlægs- og driftsarbejdet.

Jeg har stadig lyst til at udfordre Letbaneselskabets konklusion om, at de andre kommuner kan tvinge os til at gennemføre projektet.

Sofia Osmani (K)
Borgmester i Lyngby-Taarbæk

”Hele projektet er klart, vi har gjort prisen op, og nu mangler ejerne blot at godkende det, inden vi sætter det i gang,” siger Henrik Plougmann Olsen, der er direktør i Metroselskabet & Hovedstadens Letbane.

Ejerkredsen er i dette tilfælde de 11 kommuner, som letbanen kommer til at forbinde på den 28 kilometer lange strækning, samt Region Hovedstaden og Transportministeriet.

Borgmester fortsætter modstand
Lyngby-Taarbæk Kommune har under hele processen været letbanens besværlige partner, hvor kommunens borgmester Sofia Osmani (K) har ydet modstand mod projektet, hvilket også fyldte en del under borgmesterens valgkamp til sidste års lokalvalg.

Foto: PR

Så sent som i juleferien var borgmesteren fortsat indstillet på at undersøge mulighederne for at trække sig fra projektet. Et scenarie, der ikke har været muligt, da borgmesteren lader til at have et snævert flertal imod sig.

Den 18. januar kommer det til afstemning under et økonomiudvalgsmøde, og indtil da har Sofia Osmani ikke opgivet håbet.

”Jeg vil blive ved med at argumentere for min holdning indtil da. Hvis det viser sig, at vi alligevel skulle have et flertal i kommunalbestyrelsen, der vil sige nej til letbanen, så er det klart, at vi skal have undersøgt mulighederne for, om vi kan komme ud af det,” siger Sofia Osmani.

{{toplink}}
Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Rejser tvivl om aftale
Ifølge letbaneselskabet har de 11 kommuner en indbyrdes aftale om, at projektet gennemføres, så længe et flertal af kommunerne ønsker det.

Dokumentation

Letbanen binder fem S-togslinjer og regionaltogstrafikken sammen. Ved seks af de 29 letbanestationer kan passagererne skifte til S-tog.

Letbanen vil få afgange cirka hvert femte minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden.

I alt ventes 13–14 millioner passagerer at anvende Hovedstadens Letbane om året.

Projektet koster ifølge letbaneselskabet 6,2 milliarder kroner.


0:000:00