Om  
Tore Bønke Jeppesen

TV 2 finder ny indlandsredaktør hos DR Fyn

Tore Bønke Jeppesen er ansat som indlandsredaktør på TV 2. Han kommer fra en stilling som redaktør på DR Fyn.

Simon Engell Kjøller

TV 2 har ansat Tore Bønke Jeppesen som ny indlandsredaktør.

Det skriver Tore Bønke Jeppesen selv på Twitter.

Ved skiftet kan han dog blive i Odense, da han kommer fra en stilling som journalist og redaktør på DR Fyn, hvor han har været ansat siden 2019. 

"Om en måneds tid begynder jeg som indlandsredaktør på TV 2 fra Kvægtorvet i Odense. Det glæder jeg mig helt vildt til. Dermed også et tak for denne gang til DR Fyn efter to års spændende redaktionel udvikling sammen med gode kolleger," skriver han.

I juni kunne chefredaktør på TV 2 Nyhederne Thomas Funding meddele, at TV 2 Nyhederne omstrukturerede sin redaktion med ny souschef, indlandschef og redaktionschef.

I samme ombæring skrev han, at TV 2 søgte en ny indlandsredaktør. Tore Bønke Jeppesen kan nu indtage den post.

Han har tidligere været journalist og souschef på Fyens Stiftstidendes samfundsredaktion og journalist hos JydskeVestkysten.

Han blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2003.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tore Bønke Jeppesen

Indlandsredaktør, TV 2

0:000:00