Tvede: Donald Ronald eller Donald Duck?

”Så det bliver the Donald. Spørgsmålet er så, om han vil regere som Ronald Reagan, Silvio Berlusconi eller Anders And”. Sådan skrev jeg på Facebook på den amerikanske valgnat klokken 6.04, hvilket lidt overraskende gav over 700 likes.

So which one is it? Jeg håber Donald the Ronald, men vi ved det selvsagt ikke endnu. Han har sagt, at han vil sænke skatterne markant (Donald Ronald), men også at han vil indføre høje toldmure (Donald Duck). Just a reminder; når man indfører toldmure/protektionisme, gør modparten også – lidt ligesom når man starter en pudekamp. Protektionisme blev forsøgt i 1930'erne – det gik ikke mega godt.

Usikkerheden om Donald er stor, men man kan jo stadig lave nogle kvalificerede gæt om hans handlinger og deres konsekvenser, og her kommer mine.

Det første er, at Donald the President vil være en del mindre radikal, end han lød i valgkampen. Nok ikke så mat som Berlusconi, der næsten ikke gjorde en pind, men stadig væsentligt mindre radikal, end mange tror. Dette af tre årsager.

Just a reminder; når man indfører toldmure, gør modparten også – lidt ligesom når man starter en pudekamp. Protektionisme blev forsøgt i 1930'erne – det gik ikke mega godt.

Lars Tvede

For det første var han radikal under valgkampen, fordi han forsøgte at vinde arbejderstemmer i Midtvesten, og radikal er hvad disse forstår bedst, når de er sure. Mange af hans stemmer var tidligere og skuffede Obama vælgere.

For det andet fordi han historisk i sit forretningsliv er kendt for at åbne forhandlinger med en radikal position, hvorefter han modificerer den for at nå en løsning. Andre gør det anderledes, men dette er altså hans stil.

Og for det tredje fordi hans parti og dermed flertallet i kongressen og senatet ikke er enige i alt, hvad han siger, og ønsker og derfor vil modificere hans planer.

Donald Trump har ikke alene vundet kampen om præsidentposten, men hans parti har også kontrol med senatet og kongressen. Det er en ekstremt stærk position, og ikke alene kontrollerer republikanerne altså dette, men af de 33 pladser i senatet, der kommer valg i 2018, er de 25 demokratiske, hvilket betyder, at republikarne meget vel kan gå frem i stedet for tilbage ved midtvejsvalget. Republikanere står således ikke til at tabe kontrollen med senatet og kunne endda styrke den.

Deres position i kongressen er ligeledes solid. Men Trumps problem er, at nogle af hans forslag og specielt dem om protektionisme og meget store offentlige investeringer, ikke er traditionel republikansk politik. Eksempelvis foreslår han at bibeholde sociale ydelser, lave infrastruktur investeringer for 550 milliarder dollars og forøge militærudgifterne med 150 milliarder, samtidig med at skatterne sænkes markant, hvor alene skattesænkningerne ville forøge BNP væksten med 2,6% af BNP årligt. Denne kombination af forøgede udgifter og skattesænkninger vil bedre beskæftigelsen og lønninger, men samtidig forøge budgetunderskuddene og være stærkt inflationært i en økonomi, der allerede er tæt på fuld beskæftigelse. Der er masser af eksempler på, at republikanere har kørt enorme budgetunderskud, men hvis den ekstra vækst også giver uønsket inflation, vil kongressen have et motiv for at slå hælene i.     

Udover en meget ekspansiv finanspolitik har Trump to andre strategier, der er inflationære.
Den første er protektionisme, som vil gøre det sværere at producere varerne, hvor det kan gøres billigst. I stedet vil nogle varer blive produceret, hvor det er dyrere og andre blive pålagt fordyrende importtold.

Den anden er begrænsning af indvandring. USA har allerede meget strenge regler til begrænsning af indvandring, som besværer dette for både højt- og lavt kvalificeret arbejdskraft. Dette er ikke hans fokus. Hans fokus er ulovlig indvandring, som helt overvejende er meget lavt kvalificeret indvandring. Denne indvandring lægger lønpres på de svageste amerikanere, og hvis han vender strømmen vil arbejderlønningerne stige – måske en del. Dette kan man sige meget godt (og dårligt) om, men fra et makroøkonomisk synspunkt er det inflationært.

Alt andet lige vil inflationen altså blive højere under Trump, og måske en hel del højere. Det vil give højere renter og min personlige tese er, at det globale bull-marked (et finansmarked der generelt er kendetegnet ved stigende investortillid, red.), vi har set i obligationskurser siden 1980'erne, nu er definitivt slut.

Kombinationen af importbegrænsninger og især højere dollar renter kan også give en stærkere dollar. Mange vil nok forvente, at dollaren specielt vil styrkes over for mexicanske pesos, men denne kurs er allerede gået ekstremt langt og bør snarere sælges. Hvor dollaren nok mere sandsynligt vil stige er imod andre valutaer såsom Euro og måske kinesiske remnibi.

Og hvad med aktier? Stor vækst er positivt, og det samme er hans forslåede markante skattelettelser, hvor han ønsker at sænke selskabsskatten fra 35 procent til 15 procent. Det første lyder godt, men skal holdes imod effekterne af hans protektionisme. Det andet lyder også godt, men her skal man huske, at amerikanske selskabs-skattelovgivning rummer en lang række smutveje, som betyder, at det faktiske skattetryk er en del lavere end det nominelle. Specielt er meget store virksomheder gode til at arrangere sig, så deres effektive skattetryk bliver langt under de 35 procent. Sænker han skattesatserne som varslet, vil det derfor forholdsvis begunstige de mindre virksomheder mest.

Skal man købe amerikanske aktier, ville jeg derfor anbefale futures eller ETF's baseret på brede aktieindeks såsom small and midcaps eller simpelthen SP500 og uden at kurssikre dollaren, som, jeg jo tror, vil stige.

------

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.