Tysk ambassadør: Vi europæere skal påtage os et større ansvar

INTERVIEW: Med konflikter og spændinger i nærområdet er det op til EU-landene at samarbejde om problemerne. EU har både økonomisk og militært potentiale til at bidrage mere til Vestens opgaver, men EU bør samarbejde mere effektivt for at opnå dette, lyder det fra Tysklands ambassadør i Danmark.

Behovet
for en stærkere europæisk enighed i spørgsmålet om sikkerhed og
forsvar stiger, lyder det fra den tyske ambassadør i Danmark, Claus Robert Krumrei.
Behovet for en stærkere europæisk enighed i spørgsmålet om sikkerhed og forsvar stiger, lyder det fra den tyske ambassadør i Danmark, Claus Robert Krumrei.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Amalie Bjerre Christensen

For få år siden var det nærmest utænkeligt, at en fremtrædende tysk embedsmand eller politiker ville opfordre til øget militært samarbejde.

I tiden efter Anden Verdenskrig har Tyskland mest af alt været interesseret i fredsbevarende og humanitære indsatser. Men i dag er situationen en anden.

Store konflikter har udspillet sig i Europas nærområder.

Den syriske borgerkrig, situationen i det østlige Ukraine og strømmen af immigranter og flygtninge, der er kommet Europa til stor frustration for mange europæiske regeringer, har sammen med briternes EU-exit, valget af Trump som præsident i USA, konflikten med Rusland og den stigende terrortrussel været med til at skubbe tyskerne i retning af at blive fortaler for et styrket europæisk forsvarssamarbejde.

Hvis vi vil være i stand til at håndtere flere opgaver på egen hånd – hvilket vi sagtens kan taget vores enorme økonomiske potentiale og store mængde soldater og udstyr i betragtning – siger det sig selv, at vi ikke skal spørge nogen om hjælp med hensyn til disse opgaver.

Claus Robert Krumrei
Tysklands ambassadør i Danmark

"Hvis vi vil være i stand til at håndtere flere opgaver på egen hånd – hvilket vi sagtens kan taget vores enorme økonomiske potentiale og store mængde soldater og udstyr i betragtning – siger det sig selv, at vi ikke skal spørge nogen om hjælp med hensyn til disse opgaver. Vi har et stort potentiale, men vi kan organisere det bedre og dermed yde et mere effektivt bidrag. Der findes jo stabiliseringsopgaver, som de europæiske lande allerede har påtaget sig i fællesskab.”

Ordene kommer fra den tyske ambassadør i Danmark, Claus Robert Krumrei.

Godt lænet tilbage i stolen i en af de fire stuer, der udgør den officielle del af den tyske embedsbolig i det pompøse ambassadekvarter på Østerbro i København, har Altinget sat Claus Robert Krumrei stævne til en snak om det europæiske forsvar og EU’s fremtid.

Trump er ikke årsagen
Selvom USA’s nye præsident har lagt vægt på at prioritere amerikanske interesser, så er idéen om at øge det europæiske forsvarssamarbejde ikke opstået som følge af Trumps antydninger om, at EU- og NATO-landene ikke skal regne med USA’s støtte for enhver pris.

Tværtimod er tankerne opstået, fordi EU-landene i dag er tættere og mere afhængige af hinanden, end tilfældet var for 20 år siden, mener Claus Robert Krumrei:

”Tanken om, at de europæiske NATO-medlemmer styrker deres eget bidrag, og at EU også selv påtager sig et ansvar for sine naboregioner, er ikke ny. Vi har også, før NATO besluttede, at forsvarsbudgetterne skulle hæves, haft egne europæiske missioner, og et integreret samarbejde mellem enkelte lande hører også til NATO’s historie,” siger han og fortsætter:

”Selvfølgelig er udviklingen inden for de seneste år med valget af Trump og især Brexit med til at styrke ønsket om at fortsætte dette og dermed styrke NATO og EU yderligere.”

Europæisk forsvarspolitik skal styrkes
Gennem mange år har behovet for et stærkere fælles forsvar været en del af debatten om EU’s udvikling.

Siden første strategi for en europæisk forsvarspolitik blev iværksat i 1999, har både EU-ledelsen og medlemslandene flere gange udtalt, at verden har ændret sig og givet grundlag for at revurdere EU-landenes muligheder for at beskytte sig selv.

På et topmøde i slutningen af juni i år blev de europæiske statsledere enige om at gøre det muligt for EU-lande, der ønsker det, at skabe en fast koordinering af deres militære indsatser. Samtidig blev statsoverhovederne enige om at udvikle deres militære kapacitet i tæt koordination med NATO.

Til samme møde aftalte landene at oprette en ny europæisk forsvarsfond. Den skal understøtte forskning og investeringer i militært udstyr, så den europæiske forsvarsindustri kan blive mere konkurrencedygtig.

(Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget)

Men et styrket europæisk forsvar handler ikke om at erstatte NATO, fastslår den tyske ambassadør.

”I virkeligheden har vi helt forskellige forsvarsopgaver landene imellem, og vi skal sørge for, at de alle sammen bliver mødt af de rigtige færdigheder og udstyr. Vi beholder selvfølgelig NATO som vores grundlæggende livline, når det kommer til atomforsvar og de store klassiske militære konflikter. Men som vi alle ved, har det i de sidste 25-27 år ikke været de to ting, der har været det reelle problem. Vi lever i en verden, der er meget forskellig fra verden før 1989 og 2001,” siger Claus Robert Krumrei.

Stærkere forsvar er realistisk
Hvis de europæiske lande bliver enige om et tættere samarbejde om sikkerhedsspørgsmålene, er et stærkere forsvar i EU på bestemte områder ikke et luftkastel, men en realitet, vurderer ambassadøren.

”Det er absolut realistisk, at vi igen bliver enige, for der er en klar enighed blandt mange store såvel som små europæiske nationer om, at vi står over for store udfordringer – eksempelvis på grund af terrortruslen. Men projektet bør ikke ses som en skillevej mellem den atlantiske orientering og den europæiske. Det skal ses som en nødvendig tilpasning til den situation, vi står i,” siger Claus Robert Krumrei.

Og behovet for en stærkere europæisk enighed i spørgsmålet om sikkerhed og forsvar stiger, lyder det:

”Da vi havde Den Kolde Krig, hvor hele det europæiske område kunne regeres af to supermagter, var det meget lettere for europæerne at føle sig sikre. Det er meget mere besværligt i en broget verden, hvor det ikke er muligt at overlade ting til andre, fordi USA frem for alt er en nation, der forfølger egne interesser.”

EU-hær er ikke på dagsordenen
Set i et længere perspektiv vil ambassadøren ikke afvise, at et øget samarbejde om forsvarspolitikken vil kunne føre til en reel europæisk hær. Claus Robert Krumrei pointerer dog, at det ikke er på tegnebrættet lige nu.

”De europæiske regeringer kan tage det op, men på nuværende tidspunkt er det ikke en diskussion blandt dem. Det er helt sikkert også en meget vanskelig diskussion, fordi forsvarsstyrker er et vigtigt nationalt aktiv, som ikke alle vil opgive så let. Der er helt sikkert et behov for at være forsigtig, når man taler om det,” siger han.

Vil en fælles hær være i Tysklands interesse?

”Tyskland er formentlig det første land i Europa, hvor der i forfatningen står, at landet kan indsætte sine styrker i internationale samarbejdsrammer. Tyskland har et europæisk DNA, også når det kommer til bevæbnede styrker. Så hvis man ser det på den måde, vil vi formentlig have sympati for disse idéer. Her har vi dog ikke nogen officiel position, men det er et diskussionsspørgsmål.”

Forbehold kan blive revurderet
På grund af forsvarsforbeholdet står Danmark uden for europæiske beslutninger, der træffes på forsvarsområdet. Hvorvidt Danmark vil få mere indflydelse ved at droppe forbeholdet, vil ambassadøren ikke uddybe nærmere.

”Jeg formoder, at alle ville blive glade, hvis Danmark deltog. Men det er en dansk beslutning, som respekteres,” siger Claus Robert Krumrei.

(Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget)

Han vil dog ikke udelukke, at fremtiden kan tvinge Danmark til at revurdere forbeholdet:

”Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, men det europæiske samarbejde tilråder nye fælles svar på nye udfordringer. Hvis det viser sig, at vi ikke kan give det rette modsvar på trusler og udfordringer uden nyt europæisk udstyr og en integreret politisk militærstruktur, så vil folk begynde at revurdere forbeholdene. Også i Danmark. Men for mange ser det ud til, at vi kan klare os uden disse strukturændringer.”

Altinget har for nylig foretaget en måling, der viser, at mere end 60 procent af befolkningen bakker op om mere militært samarbejde, hvor Danmark også deltager.

Selvom danskerne umiddelbart gerne vil deltage i det europæiske forsvarssamarbejde, ser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke et behov for at spørge den danske befolkning om at ændre på forbeholdet.

Behov for et generelt samarbejde
Men det er ikke kun på forsvarsområdet, at EU har behov for at styrke det poliske samarbejde, mener Claus Robert Krumrei.

Han påpeger, at de sidste ti års kriser har vist alle medlemslande, at et bedre europæisk samarbejde er en nødvendighed.

”Finanskrisen har vist, at vi er nødt til at samarbejde meget bedre. Immigrations-problemerne har også vist, at vores grænsekontrol ikke har været god nok. Udviklingen omkring vores østlige og sydøstlige grænser har vist, at Europa er nødt til at have indflydelse på vores omgivelser,” siger han og fortsætter:

”Det har tendens til at give en bedre forståelse af behovet for, at Europa spiller en international rolle. Konsekvenserne af det hele er, at Europa får brug for et bedre politisk og militært samarbejde.”

Hvordan vurderer De Tysklands rolle i den forbindelse?

"Tyskland har altid været fortaler for et stadigt tættere EU. De sidste årtier og især det seneste har kun understreget behovet for en endnu tættere union. Tyskland er kontinentets geografiske centrum og har potentiale til at understøtte denne proces. Og med sit historiske politiske perspektiv har Tyskland en bestemt rolle, som bedre end nogen andens viser, at den nationale politik i Europa skal skabes inden for rammerne af alle europæere og den fælles europæiske skæbne,” siger Claus Robert Krumrei.

Han henviser til, at Tyskland siden Anden Verdenskrig har udvist en stærk og troværdig handlekraft i forhold til at skabe en fredelig udvikling i Europa. Samtidig har landet været med til at give Europa noget at skulle have sagt i international sammenhæng.

Betyder det, at Tyskland har et større ansvar end de øvrige medlemslande for at skabe denne udvikling?

”Alle har det ansvar, de vil have. Tyskland har og vil gerne have sin del af ansvaret, men vi har også brug for, at andre hjælper til. Tyskland er ikke stærk nok til at være alene om at skabe en bedre fremtid for Europa. Europa er baseret på, at alle – både store og små – samarbejder frivilligt. De europæiske institutioner skal også gøre deres. Men Tyskland ser selvfølgelig sig selv i midten af den opgave. Det er rigtigt.”

Tysk prioritering
Fra tysk side er prioriteringerne for en ny europæisk vision klar.

Ifølge Claus Robert Krumrei er første prioritet et bedre grænsekontrols-system. På samme måde er der brug for at skabe en relation til de sydlige nabolande og Afrika. En relation, der tager højde for, hvordan man håndterer immigrant-situationen.

I forlængelse af det er der et behov for at skabe en bedre forståelse af, hvordan EU’s ydre grænser kan sikres i en mere traditionel forstand.

”Vi ved alle sammen godt, at Europa ikke er en ø. Vi har vores bekymringer om situationen i Ukraine, og flere medlemslande efterspørger en bedre militær beskyttelse, og det er bestemt en fælles opgave at gøre mere på det område,” siger Claus Robert Krumrei.

På samme måde har Brexit-forhandlingerne vist, at Europa skal have en mere sammenhængende international position. Det vil samtidig styrke handelsmarkedet.

”Hvis man regner rigtigt, er vi som frihandelsområde med fælles regler og en fælles handelspolitik en af de stærkeste, måske sågar verdens stærkeste økonomiske faktor og handelsfaktor. Vi bør bruge den indflydelse til vores eget bedste, og når Brexit-processen er overstået, skal vi prioritere det højere,” siger han.

Historisk godt forhold mellem Danmark og Tyskland
Siden 2014 har Claus Robert Krumrei boet med sin familie i Danmark, hvor han har tjent som Tysklands højeste repræsentant.

(Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget)

Selv beskriver ambassadøren sit forhold til Danmark som en følelse af at være vendt hjem efter en årelang udstationering til Rusland, USA og Kina. Og på trods af Danmark og Tyskland er etableret som to nationer med hver sine traditioner, har landene alligevel meget tilfælles, mener han.

”Det er svært at finde lande, der har en tilsvarende tæt mentalitet, der er så forbundet som den tyske og danske. Vi har eksempelvis det samme syn på så vigtige og vidt forskellige spørgsmål som korruption og kvinders rettigheder. Hele værdisættet, som kendetegner et samfund, er nært beslægtet,” siger Claus Robert Krumrei og fortsætter:

”Forholdet mellem Tyskland og Danmark er næsten perfekt. Når jeg siger næsten, mener jeg de sædvanlige drøftelser, vi har, når vi justerer vores politikker. Et eksempel på det er grænsekontrollen, hvor vi i begyndelsen havde forskellige udgangspunkter, og nu er vi næsten på samme niveau. Denne proces med at nå til enighed fungerer perfekt mellem os.”

Hvis man ser på, hvordan de sidste 70 års historie har udviklet sig, så er forholdet mellem landene bedre end nogensinde før, vurderer han:

”Vi har haft en problematisk historie fra 1848 til 1945, men hvis vi regner rigtigt, så er det nu over 70 år siden, og vi har bestemt tilegnet os et forhold, der er bedre end nogensinde. Det er blevet til en grundpille i europæisk politik.”

Til september overlader Claus Robert Krumrei ambassadørposten til en ny, mens han selv rykker videre til en anden og endnu uofficiel stilling.

Dokumentation

Blå bog: Claus Robert Krumrei

Født den 4. april 1955 i Delmenhorst, Tyskland.

  • 1974–1978: Militærtjeneste i Det Tyske Søværn
  • 1979–1984: Studerer retsvidenskab og historie på Ludwig-Maximilians-Universitetet i München
  • 1984-1985: Referendar i München
  • 1985: Indtræder i Det Tyske Udenrigsministerium – Uddannelse
  • 1986: Folkeretskontoret – Det Tyske Udenrigsministerium
  • 1987–1988: Den udenrigspolitiske afdeling – Forbundskancelliet
  • 1988–1990: Den Tyske Ambassade i Bogota – Colombia
  • 1990–1993: Krisecentret – Det Tyske Udenrigsministerium
  • 1993–1995: CDU/CSU-gruppen i Den Tyske Forbundsdag
  • 1995–1997: Konstitueret generalkonsul – Hongkong
  • 1997–1999: Kontorchef for den politiske afdeling – Den Tyske Ambassade i Moskva
  • 1999–2003: Konstitueret fuldmægtig i kontoret for Rusland, Ukraine, Hviderusland og Moldova – Det Tyske Udenrigsministerium
  • 2003–2004: Udvekslingsembedsmand – US State Department
  • 2004–2006: Kontorchef for den politiske afdeling – Den Tyske Ambassade i Washington
  • 2006–2010: Kontorchef for Centraleuropa-kontoret – Det Tyske Udenrigsministerium
  • 2010–2011: Konstitueret protokolchef – Det Tyske Udenrigsministerium
  • 2011–2014: Kommitteret for personaleanliggender – Det Tyske Udenrigsministerium

Siden 31. juli 2014: Tysklands ambassadør i Danmark

Kilde: Den tyske ambassade


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Robert Krumrei

Fhv. ambassadør, Tysklands ambassade i Danmark

0:000:00