Kommentar: Tysk erhvervsliv tager forbundsvalget roligt

Af Christian Howard-Jessen
Ass. partner, Analyseenheden 4V ApS, Hamburg

Søndagens forbundsvalg betød, at Socialdemokraterne blev sendt hjem for at tænke over, om de kan genopfinde sig selv som et folkeparti. Angela Merkel kan efter en blod- og iltfattig valgkamp begynde at rydde op i stumperne og måske overveje sine pensionsplaner. Og så er der de liberale i FDP og deres imponerende comeback – plus en solid debut for de højreradikale fra Alternative für Deutschland (AfD).

Ingen af delene har sat videre spor på markederne eller tysk erhvervsliv i øvrigt.

I Frankfurt kunne det vigtigste børsindeks dagen efter valget knap komme tættere på et nul (+0,02). Børsfolket talte mere om udsigten til en ny kursrekord for aktier end om nuancerne i søndagens valgresultat.

I Frankfurt kunne det vigtigste børsindeks dagen efter valget knap komme tættere på et nul (+0,02).

Christian Howard-Jessen
Ass. partner, Analyseenheden 4V ApS

Godt nok har nogle tyske erhvervsledere begrædt det ringe resultat for CDU og især dets søsterparti, CSU. Andre siger, at netop FDP's solide comeback i Forbundsdagen forpligter partiet til at trække en ny regering i en mere erhvervsvenlig retning. Så CDU/CSU's tilbagegang opvejes for erhvervslivet med FDP's fremgang.

Kun få fremhæver, at det røde flertal i den gamle Forbundsdag er erstattet af et blåt.

Bemærkelsesværdigt er det, at nogle erhvervsfolk eksplicit nævner, at Tyskland har brug for en mere åben debat om indvandring.

Christian Howard-Jessen

Måske især fordi det blå flertal tegner til at blive lige så ubrugeligt på grund af AfD som det gamle var.

Bag erhvervsbossernes indifferens ligger der et stykke gammeldags købmandsregning.

Angela Merkel er ikke blot leder af den stærkeste gruppe i den såkaldte Jamaica-koalition, der tegner sig på alle kommentatorers horisont. Med sin erfaring og med to svage partnere kommer hun til at dominere den nye regerings politik. Dette garanterer den forudsigelighed, som erhvervslivet også i Tyskland elsker.

Det liberale FDP's nye stjerne, Christian Lindner, der leverede overmåde godt ved valget, har brugt tiden efter valget til at få mere styr på sit eget parti. Han har ganske vist selv været med til at forhandle en koalition på plads med netop CDU hjemme i Nordrhein-Westfalen. Men som flere tyske kommentatorer har bemærket, så er han ikke i øjenhøjde med Angela Merkel, endnu – og holdet bag ham er svagt.

De tyske grønne er også med i forhandlinger om en regeringsdannelse. De er endnu mere bange for at virke anti-erhvervsliv end deres danske søsterparti, SF. Mere drastiske tiltag, der kom frem som ideer i begyndelsen af valgkampen, blev hurtigt trukket tilbage efter kritik fra netop erhvervslivet.

Og endelig er det tyske erhvervsliv måske mere pragmatisk i forholdet til AfD end resten af landets traditionelle elite, der fortsat slår kors for sig ved talen om det højreradikale parti. Hertil kommer, at AfD kan være på vej ind i en fase, der minder om forholdet i sin tid mellem Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet.

Under alle omstændigheder har Kasper Rorsted, der er øverste chef for Adidas, sagt: ”Der er 13 procent, der har valgt dem. Det kan man synes godt om eller ej – men det er altså også demokrati.”

Bemærkelsesværdigt er det, at nogle erhvervsfolk eksplicit nævner, at Tyskland har brug for en mere åben debat om indvandring.

Patrick Adenauer, der både er erhvervsmand og barnebarn af forbundsrepublikkens første kansler, Konrad Adenauer, siger:

”CDU må igen blive et værdipræget parti. Det her vil give nye diskussioner, og det er godt.”

Så mens det politiske liv finder sine ben, er der stærke tegn på, at tysk økonomi bare fortsætter deruda'.