Aktører: Central elevfordeling løser ikke problemerne

Af 9 uddannelsesaktører
Se dokumentationsboksen

For nogle uger siden samlede Altinget op på debatten om elevfordeling i de gymnasiale uddannelser, der har kørt efter offentliggørelsen af ekspertgruppens anbefalinger.

Tendensen i indlæggene er, at mange er fortalere for en model, som omfordeler større elevgrupper.

Vi er bekymrede for, at en sådan model vil have store utilsigtede konsekvenser, og vi mener samtidig, at udfordringerne løses langt bedre med mere målrettede indsatser, der hvor problemerne er.

Modellen rummer flere fordele. Indsatsen bliver sat ind der, hvor udfordringen konkret er. Man undgår at bestemte elevgrupper på forhånd udpeges som problembørn, der skal spredes ud.  

Kim Simonsen, Kasper Palm, Claus Rosenkrands Olsen, Lone Folmer Berthelsen, Lars Goldschmidt, Ole Heinager, Anton Bay Hansen, Oliver Bornemann og Nadeem Farooq

To udfordringer, der bør skilles ad
Elevfordelingsdebatten kredser om to udfordringer, som det er vigtigt at skille ad: Dalende elevtal som følge af midlertidigt fald i ungdomsårgange, og høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Den første udfordring medfører en risiko for gymnasielukninger i tyndt befolkede områder, mens den anden udfordrer diversiteten på nogle (relativt få) gymnasier, især i større byer.

Den geografiske og demografiske udfordring er velkendt, og løsningsmulighederne mange.

Især to løsninger er oplagte alternativer til en elevfordelingsmodel; et styrket og forpligtende lokalt samarbejde kombineret med målrettede tilskud, der i en tidsbegrænset periode holder hånden under nødlidende institutioner i tyndt befolkede områder.

Taxametersystemet er en del af løsningen
Der skal skabes bedre rammer for lokale samarbejder og fusioner, som kan sikre bæredygtige institutioner til gavn for lokalområdet.

Det sker i et vist omfang allerede i dag, men der er også barrierer som eksempelvis økonomien ved et samarbejde, kulturforskelle på institutionerne og deres ledelser, forskelligt syn på samspil med det lokale arbejdsmarked med videre.

Samtidig kan det være nødvendigt, at bevillingssystemet holder hånden under de institutioner i tyndt befolkede områder, man fra politisk side ønsker at bevare – i det mindste i en periode med dalende ungdomsårgange.

Det kan eksempelvis ske gennem forhøjet grundtilskud, geografiske tilskud og såkaldte skyggetakster – knyttet til et krav om samarbejde.

Desværre var taxametersystemet ikke inddraget i ekspertgruppens arbejde, og vi er helt enige med de, der i debatten har peget på, at en løsning naturligvis bør sammentænkes med taxametersystemet.

Elevsammensætning er ikke en udfordring i sig selv
Den anden udfordring er vanskeligere at håndtere, men kan også dårligt løses gennem en fordelingsmodel.

For i virkeligheden behøver selve koncentrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke at være en udfordring i sig selv.

At der er mange elever med anden etnisk baggrund end dansk på et gymnasium i Ishøj, hvor 41 procent af beboerne har den baggrund, er vel ikke mere overraskende, end at mange gymnasieelever nord for Aalborg taler med nordjysk accent.

Problemerne – og de politiske udfordringer – opstår, når elevsammensætningen får uheldige følgevirkninger.

Det kan være dårlige faglige resultater og løfteevne, tiltagende skæv social og etnisk rekruttering, fald i elevtrivsel og medarbejdertilfredshed med videre.

Og især når det medfører adfærdsproblemer i elevgruppen, for eksempel i form af social kontrol, uro og utryghed for elever og lærere på gymnasiet.

Her er der brug for at gå ganske præcist og målrettet til opgaven frem for at skyde med spredehagl.

Skærp tilsynet med gymnasierne
Først og fremmest er der behov for en langt mere håndfast tilsynsproces, når centrale indikatorer viser klare tegn på et udfordret gymnasium med uhensigtsmæssig udvikling i faglighed og løfteevne, elev- og medarbejdertrivsel og i elevsammensætningen.

Udfordringerne skal håndteres specifikt – og først og fremmest af gymnasiets daglige ledelse og bestyrelse. Ministeriet skal sætte klare mål og tidsfrister for de indsatser, som er nødvendige og skal følge og støtte processen.