Udligningsramte kommuner skal ikke regne med ekstra penge fra V og K

Selv om en række kommuner står til at skulle aflevere flere millioner til andre kommuner, end de gør i dag, skal de ikke regne med ekstra penge fra staten til at lappe hullerne i fremtidens budgetter.

Det er den umiddelbare melding fra regeringspartierne Venstre og Konservative op til forhandlingerne om et nyt såkaldt udligningssystem. En reform, som har sat gang i et heftigt hundeslagsmål kommunerne imellem.

”Vi har ikke lige de penge, og vi har ikke noget ønske om, at udligningsjusteringen skal have større budgetter,” siger Rasmus Jarlov (K).

S: Reform vil ramme velfærden i Horsens og Frederikshavn 
Torsdag foreslog Socialdemokraterne, at der skal ekstra penge på bordet, når der skal forhandles om nye kriterier for omfordelingen mellem kommunerne. Aftalen skal altså ikke være et nulsumsspil, som regeringen ellers har lagt op til.

Dermed gør S spillet om udligning til en diskussion om velfærd.

”Hvis ikke man tilfører penge, vil nogle kommuner – for eksempel Horsens og Frederikshavn – blive ramt unødigt hårdt og kan risikere at skulle skære i den nære velfærd. Det er vi nødt til at tage ordentlig hånd om. Derfor vil vi tilføre ressourcer, enten i form af en overgangsordning eller ved at holde hånden under dem permanent,” siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).

Selve udligningssystemet skal ifølge S stadig gå i nul – altså at de rigeste kommuner giver penge til de fattigste – men S vil have ind som en del af den politiske aftale, at der derudover bliver afsat en del af det økonomiske råderum til velfærd i de hårdest ramte kommuner.

Det konkrete beløb og den nøjagtige model vil de foreløbig kun diskutere ved forhandlingsbordet, ikke i pressen.

Venstre: Bland ikke velfærd og udligning sammen
Venstres kommunalordfører, Carl Holst, er helt afvisende over for at blande debatten om velfærd ind i forhandlingerne om udligning.

”Forslaget bygger på en mangel på forståelse for mekanismen i et udligningssystem. Det er jo netop et nulsumsspil, hvor vi laver nogle parametre for, hvordan pengene skal flyttes. Man kan godt tilføre ekstra penge til velfærd, ligesom regeringen for eksempel har gjort med en kræftpakke og ældremilliarder, men det har ikke noget med kommunal udligning at gøre,” siger han.

Carl Holst understreger, at regeringen er helt med på at tage højde for, at nogle kommuner kan blive særligt hårdt ramt af reformen:

”Det er også derfor, regeringen foreslår en overgangsordning, hvor ændringerne bliver indfaset trinvis,” siger han.

Udgifter til indvandrere er overvurderet
Reformen har været under opsejling i flere år, og der er flere grunde til, at økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har kaldt den for ”en bunden opgave”.

Reformen skal tage højde for, at der i de senere år er ændret i både boligskatter og i tilskuddene fra staten til kommunerne på beskæftigelsesområdet. Og så er der enighed om, at man i en årrække har overvurderet kommunernes udgifter til indvandrere og efterkommere, så kommuner med mange indvandrere har modtaget for mange penge som kompensation.

Regeringens eget udvalg har foreslået fem modeller for et nyt system. Og hvis man regner på den model, som udvalget selv anbefaler – model 3 – står det klart, at reformen kan ramme mange kommuner, som i forvejen er de fattigste.

Ammitzbøll-Bille går efter bred aftale
Hvis man ser på de 20 kommuner, som vil skulle betale mest, ligger halvdelen af dem i forvejen under landsgennemsnittet. Det viser en opgørelse fra Mandag Morgen, som har ranglistet kommunerne efter beskatningsgrundlag.

”Med de ændringer, regeringen lægger op til, vil nogle kommuner blive ramt unødigt hårdt. Derfor har jeg svært ved at se en landingsbane uden at tilføre yderligere ressourcer,” siger Benny Engelbrecht, som dog ikke går til forhandlinger med ultimative krav. 

Ministeren i spidsen for forhandlingerne vil ikke kommentere socialdemokraternes forslag.

Men han understreger, at udvalgets modeller alene er et udgangspunkt for forhandlingerne.

”Hvordan det ender, afhænger af disse forhandlinger. Derfor vil jeg gerne advare mod at tro, at man kan bladre op på en bestemt side i Finansieringsudvalgets rapport og finde forhandlingsresultatet for den enkelte kommune,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille i en skriftlig kommentar.

Der er forhandlingsmøder i disse uger, og regeringen satser på at lande en aftale inden påske.

"Målet er så bred en aftale som muligt," skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Altinget.