Ugens EU-podcast: Derfor er Brexit en trussel mod freden i Nordirland

PARLAMENTET: Hør Irlands EU-ambassadør takke Danmark for støtte i de hårde forhandlinger om den irske grænse, som kan vælte aftalen om Storbritanniens exit. Altingets europæiske podcast er tilbage med hovedemnerne for et intenst efterår.

Klik her, og abonner på Parlamentet i iTunes | Find os på Soundcloud her | Stitcher her

Det fælles medlemskab af EU’s indre marked spillede en afgørende rolle, da volden i grænselandet mellem Irland og det britiske Nordirland endelig hørte op takket være en fredsaftale for 20 år siden.

Det siger Irlands EU-ambassadør, Declan Kelleher, og han bruger det til at forklare, hvorfor Storbritanniens forestående exit fra EU nu kan true selve freden på den delte irske ø.

Hør Kelleher fortælle om det største problem i Brexitforhandlingerne lige nu i den nye version af Parlamentet, Altingets ugentlige podcast om Europa, som nu har tændt mikrofonerne igen for at gå i gang med en ny sæson.

Værten Thomas Lauritzen tager sammen med EU-redaktør Rikke Albrechtsen også fat i andre af de store emner, der vil præge det europæiske samarbejde i efteråret – og som allerede har ramt dagsordenen i denne og næste uge.

Det handler om migration, flygtninge og grænsekontrol, men også om de anklager om brud på demokratiske grundregler, der i denne uge fik Europa-Parlamentet til at anbefale strafprocedure mod den ungarske leder, Viktor Orban, og hans regering.

Podcasten analyserer også onsdagens store State of the Union-tale fra kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der blandt andet advarede om nationalismens fremgang i Europa.

”Patriotismen er en dyd. Men den hårdnakkede nationalisme er en overvældende løgn og en ondartet gift,” sagde Juncker i talen, der bliver luxembourgerens sidste store status, inden han går af næste år.

Klik her, og abonner på Parlamentet i iTunes | Find os på Soundcloud her | Stitcher her

Med støtte fra

Forrige artikel Dagens podcast: Ensomme Radikale mødes til landsmøde i Nyborg Dagens podcast: Ensomme Radikale mødes til landsmøde i Nyborg Næste artikel Podcast: Frygten for Trump kan være mere ødelæggende end Trump selv Podcast: Frygten for Trump kan være mere ødelæggende end Trump selv
Interview med Bo Lidegaard: Kauffmanns linje har holdt siden 1940'erne, men blev brudt i april

Interview med Bo Lidegaard: Kauffmanns linje har holdt siden 1940'erne, men blev brudt i april

FIK DU LÆST: Den danske diplomat i USA, Henrik Kauffmann, forhandlede på egen hånd uden mandat fra København, da den danske regering var kontrolleret af den tyske besættelsesmagt. Han lagde grunden til den relation mellem USA, Danmark og Grønland, som blev ændret i foråret i år. Det fortæller historiker Bo Lidegaard i dette interview i anledning af sin bog om Kauffmann, som nu også portrætteres i en ny film.