Ugens EU-podcast: Trumps topdiplomat går løs på EU, FN, WTO … og alt det der!

PARLAMENTET#46: Er Den Europæiske Union til for borgerne eller for bureaukraterne? Sådan spurgte USA’s udenrigsminister under denne uges besøg i Bruxelles, hvor han også lige fik sendt russerne et ultimatum i forbifarten. Hør om det, om Brexit Mayhem og om den franske præsidents Europa-drømme i den nye udgave af podcasten.

Klik her, og abonner på Parlamentet i iTunes | Find os på Soundcloud her | Stitcher her

Storbritanniens beslutning om at melde sig ud af EU – deres BREXIT, som i disse dage er under heftig debat i det britiske parlament – afslører mange ting og rejser mange spørgsmål.

Og slet ikke kun for briterne.

”Brexit var et politisk wakeupcall. Sørger EU for, at landenes og borgernes interesser bliver sat før bureaukraternes her i Bruxelles? Det er et gyldigt spørgsmål,” sagde den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, da han forleden besøgte EU-hovedstaden.

Hvad blander USA’s regering sig så i det for? Og hvorfor havde Donald Trump sendt Pompeo til Europa med et budskab om, at alt fra FN og Verdensbanken til Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdenshandelsorganisationen (WTO) er noget forældet stads?

Hør om det i denne uges europæiske podcast fra Altinget, hvor du også kan møde den franske EU-ekspert Sébastien Maillard.

”Brexit rejser også spørgsmål for et land som Danmark, der i dag må finde ud af, hvor det virkelig står i stedet for gemme sig bag Storbritannien,” siger Maillard, der er direktør for Jacques Delors Instituttet, Notre Europe.

Tag med til Paris, lyt til podcastvært Thomas Lauritzens interview med Sébastien Maillard, og bliv klogere på, hvorfor Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har behov for europæiske visioner, der kan være lidt for pompøse for et land som Danmark.

”I Macrons vision for den europæiske integration må det ikke være de langsomste, der sætter tempoet,” siger Maillard.

Podcasten tager selvfølgelig også pulsen på den hektiske og uforudsigelige debat om Brexit i det britiske underhus, der nu nærmer sig en afgørende afstemning med hastige skridt. "MAYhem" lød ordspillet på forsiden af avisen Daily Mirror i onsdags: "Kaos" betyder ordet, der indeholder premierministerens navn.

Der er også nyt om det i forvejen vingeskudte og kritiserede rumænske EU-formandskab, som starter efter nytår. Selv rumænernes egen præsident sår tvivl om Rumæniens evne til at lede Unionens møder, og Finland har tilbudt at være vikar!

Hør om det, om Kommissionens nye handlingsplan for bekæmpelse af fake news, og om meget andet i denne uges udgave af PARLAMENTET – hvor Altinget taler om Europa.

Klik her, og abonner på Parlamentet i iTunes | Find os på Soundcloud her | Stitcher her

Forrige artikel Dagens podcast: Hackere har haft adgang til data i Socialstyrelsen Dagens podcast: Hackere har haft adgang til data i Socialstyrelsen Næste artikel Dagens podcast: Folketinget vil vise tillid til de studerende med ny aftale Dagens podcast: Folketinget vil vise tillid til de studerende med ny aftale
Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

COP24: Ud over ulandsbistand skal også private midler kunne tælles med i klimahjælpen til ulandene, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Bare det ikke er talgymnastik, lyder det fra ngo i Katowice, hvor forhandlingerne mellem rige og fattige lande spidser til.