Ugens slagtilbud: Skatteprocenten

NY VIDEN: Hvad er ligheden mellem en liebhavermægler, en tilbudsdygtig købmand og en borgmester, der skal fastsætte kommunens skatteprocent? Læs svaret her.
Borgmestre fastsætter - bevidst eller ubevidst - skatteprocenten på samme måde, som købmanden prissætter svinekammen, viser ny forskning.
Borgmestre fastsætter - bevidst eller ubevidst - skatteprocenten på samme måde, som købmanden prissætter svinekammen, viser ny forskning.Foto: www.colourbox.com

På Skodsborg Strandvej ligger en ekstravagant liebhavervilla. Pris: 10.900.000 kr.

I køledisken i Fakta ligger i denne uge en hel svinekam. Pris: 19,95 kr.

I Struer sidder en borgmester, der i år har sat skatten op. Ny skat: 24,9 procent.

Man skulle ikke tro det, men der løber en lige linje mellem disse tre talstørrelser. Det er så godt som videnskabeligt bevist.

Vi satte os ikke ned og sagde, 'den skal altså kun op på 24,9, for så tror folk kun det er 24'. For så ville vi have kigget på hinanden og sagt, 'nej, det er for dumt. Nu går der for meget supermarked i den.' Men der var en indforståethed om, at 24,9 var en passende skatteprocent

Niels Viggo Lynghøj (S)
Borgmester, Struer

Asmus Leth Olsen, ph.d.-studerende ved Institiut for Statskundskab på Københavns Universitet, har indsamlet 9.500 kommunale skatteprocenter i perioden 1972-2006. Han kørte dem alle igennem en regnemaskine og ud kom et resultat, der støtter tesen om, at der ikke er så langt mellem liebhavermægleren, købmanden og borgmesteren.

Psykologisk forklaring
Forklaringen skal findes i psykologien. Ifølge en række studier har vi som mennesker en ret knudret forståelse af talsystemer. Vi hæfter os f.eks. kun ved dele af et tal - oftest tallet til venstre - og vi runder sjældent et tal op. Det er det, som liebhavermægleren og købmanden udnytter.

"Kommunalpolitikerne har samme incitamenter som købmanden," skriver Asmus Leth Olsen i en mail til Altinget | Kommunal fra sit forskningsophold på Stanford University:

"Man kan forestille sig, at budgetberegninger viser, at årets udgifter kan dækkes med en udskrivningsprocent på 20,0. Hvis kommunen hidtil har haft en skatteprocent på 19,5, så vil denne stigning "føles" større end de 0,5, som den reelt er. Man kan derfor forestille sig, at embedsmænd eller politikere i budgetforhandlinger vil forsøge at undgå dette ved at finde andre indtægtskilder, så skatten kan bevares på 19,9 eller mindre."

"Nej, det er for dumt"
Det ligger klos op ad en virkelig historie fra det vestjyske.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00