Ulandsorganisationernes formuer eksploderede i en årrække – nu er kurven fladet ud

KAPITAL: Ulandsorganisationernes formuer vokser, selvom tempoet er sænket betydeligt. Solide egenkapitaler er helt centrale, hvis man vil hjælpe verdens svageste, siger brancheformand.

Solide egenkapitaler er helt centrale, hvis hjælpeorganisationer skal hjælpe verdens fattigste, siger brancheformand.
Solide egenkapitaler er helt centrale, hvis hjælpeorganisationer skal hjælpe verdens fattigste, siger brancheformand.Foto: Marcel Oosterwijk
Rasmus Dahl Løppenthin

Efter flere år med markant vækst i pengebeholdningen er størrelsen på ulandsorganisationernes formuer begyndt at stagnere.

I perioden 2009 til 2016 voksede sektorens samlede egenkapital fra godt 400 millioner til 1,1 milliard kroner. Siden er stigningen fortsat, men tempoet er sænket betragteligt, og sektorens samlede formue er nu på 1,35 milliarder kroner.

Det viser en gennemgang af 22 ulandsorganisationers regnskaber, foretaget af Altinget.

Èn af årsagerne til opbremsningen er, at traditionelle indtægtskilder som face2face, telemarketing og landsindsamlinger ikke er så lukrative som tidligere.

365 millioner kroner lyder selvfølgelig af mange penge. Men ser man på vores omsætning og ugentlige udgifter, så dækker den omkring seks ugers aktiviter. Det er lige lidt nok.

Charlotte Slente
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

"Det er svært at opbygge en fornuftig egenkapital, hvis ikke der er tilpas med frie midler i organisationen," siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der er formand for udviklingsorganisationernes brancheforening Globalt Fokus.

Mastodont giver underskud
Samtidig er én af sektorens helt store motorer begyndt at tabe penge.

Med en omsætning på 3,2 milliarder kroner er der stadig gang i hjulene hos Dansk Flygtningehjælp, men de seneste to regnskabsår har givet et samlet underskud på 75 millioner kroner.

Det skyldes især underskud på indsatserne herhjemme. Derfor har man besluttet at lukke organisationens tolkeservice og sprogskoler.

"Vi har været i en situation, hvor danskundervisning og andre integrationsydelser med kommunerne har været et vanskeligt område for os, og det har vi nu taget konsekvensen af," siger generalsekretær Charlotte Slente.

Dokumentation

Her er de 22 organisationers formuer

Dansk Flygtningehjælp (365 mio.)

Folkekirkens Nødhjælp (111,6 mio.)

WWF Verdensnaturfonden (28 mio.)

Plan Børnefonden (121,6 mio.)

Red Barnet (15 mio.)

Læger uden Grænser (53,1 mio.)

Adra Danmark (10,5 mio.)

Verdens Skove (1,8 mio.)

Dansk Folkehjælp (27,4 mio.)

Dansk Røde Kors (302 mio.)

Oxfam IBIS (11,15 mio.)

Mellemfolkeligt Samvirke (24 mio.)

Mission Øst (63,4 mio.)

Caritas Danmark (12,1 mio.) 

Unicef Danmark (13,4 mio.)

SOS Børnebyerne (120 mio.)

Aids Fondet (2,3 mio.)

Vedvarende Energi (2 mio.)

Sex & Samfund (7,3 mio.)

Care Danmark (9,5 mio.)

Danmission (55,7 mio.)

International Media Support (11,2 mio.)

Samlet egenkapital: 1,36 milliarder. 

Kilde: Organisationernes seneste regnskaber

 










0:000:00