Ungdomsuddannelsesledere: Ja tak til faglærte med studenterhue

Det mønster afspejler, at den faglige profil, der kendetegner hver af de fire gymnasiale uddannelser, rent faktisk kan aflæses i studenternes valg efter eksamen. Det er i den forstand en succeshistorie.

For eksempel:
· Når det er et populært valg blandt hhx-studenterne at fortsætte i en merkantil erhvervsuddannelse, er det et tegn på, at hhx-uddannelsens erhvervsrettede dannelsesperspektiver har åbnet elevernes øjne for det erhvervsfaglige område.

· Når en mere beskeden andel af htx-studenterne fortsætter i en teknisk erhvervsuddannelse, er det et tegn på, at det på det tekniske område er lykkedes at skabe tre stærkt profilerede spor i form af eud, eux og htx, som appellerer til forskellige unge.

Eux er en succes
De tekniske eux-forløb har etableret sig som det, der var hensigten, nemlig en kobling af det gymnasiale med det erhvervskompetencegivende sigte og dermed som et tredje uddannelsesspor med en selvstændig profil og berettigelse.

Hverken elever, forældre eller virksomheder er i tvivl om, hvad forskellen på en htx-student og en eux-tømrer er.

På det merkantile område er eux en succes i forhold til søgningen, men desværre har den endnu ikke fundet den samme selvstændige profil, hvilket blandt andet ses ved, at overgangsfrekvensen til hovedforløbet i de merkantile eux-spor er for lav.

Afstigningsmuligheden efter det studierettede år ser ud til at være blevet en mulighed, som alt for mange merkantile eux-elever aktivt vælger. Dermed lever de merkantile eux-forløb endnu kun delvist op til målsætningen om at sikre flere faglærte til virksomhederne.

Skarp skelnen er ikke til gavn
Det politiske ønske om at skelne skarpt mellem erhvervskompetencegivende og studiekompetencegivende ungdomsuddannelser i mange tilfælde er kunstig og hverken til gavn for de unge selv eller for aftagerne.

De erhvervsgymnasiale uddannelsers formål er at forberede den unge til en videregående uddannelse. Men der bør være en mulighed for, at den unge på et oplyst grundlag vælger en erhvervsuddannelse, og derfor bør det være muligt at vejlede i forhold til dette.

Intet ungt menneske må således kunne strande i uddannelsessystemet, fordi den unge som 15-årig har valgt en ungdomsuddannelse, der ikke af systemet er bestemt som den lige vej mod en erhvervskompetence.

Et samfundsøkonomisk begrundet ønske om at forhindre dobbeltuddannelse er kortsigtet.

Helt overordnet er uddannelse en god forretning for samfundet, og hvis prisen for at få flere faglærte er, at en del af dem er dobbeltuddannede, så er det en beskeden pris målt op imod den gevinst, disse unge kan generere for virksomhederne.

Erhvervsskolerne i Danmark har gennem mange år arbejdet på at integrere det erhvervsrettede med det studierettede. Eksempler på dette er:

1. De erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) er ikke erhvervskompetencegivende, men de er stærkt erhvervsrettede. Det afspejles i både fagrækken, virkelighedsnære og problemløsende arbejdsformer og i lærerkompetencer, hvor der stilles krav om mindst to års relevant erhvervserfaring for at kunne undervise i de profilerende hhx- og htx-fag. På den treårige vej mod studenterhuen opnår en hhx- eller htx-student således en stærk orientering mod erhvervslivet og mod de typer videregående uddannelser, der oftest fører til ansættelse i det private erhvervsliv.

2. De eksisterende erhvervsuddannelser inden for alle fire hovedområder er ud over at være erhvervskompetencegivende også adgangsgivende til visse videregående uddannelser inden for det pågældende faglige område. At et svendebrev kan føre til mere uddannelse senere i livet, er derfor ikke en fremmed tanke.

3. De sidste ti års arbejde med at implementere eux på først det tekniske og siden det merkantile område har fremmet en tankegang hos både elever og undervisere på erhvervsskolerne, om at koblingen af det studie- og erhvervsrettede er en stærk kobling for både den enkelte unge, for virksomhederne, for de videregående uddannelsesmiljøer og ikke mindst for samfundet.

Hvis vi skal sikre tilstrækkeligt med faglærte til fremtidens arbejdsmarked, så skal vi integrere – og ikke adskille – de studierettede og de erhvervsrettede fagligheder og kompetencer i ungdomsuddannelserne.

Opfordringen på den korte bane til en ny undervisningsminister må derfor være at gøre det politisk legitimt at vejlede de unge til at bygge en erhvervsuddannelse oven på en gymnasial eksamen.

På den lange bane må opfordringen være at få nedsat en kommission, der skal se på hele ungdomsuddannelsessystemet og sikre, at valg af ungdomsuddannelse ikke er et enten-eller.

De unges interesse for såvel professionsrettet hf som for eux viser behovet for at kombinere studie- og erhvervskompetence.