Universiteter efterlyser dansk arktis-profil

SAMMENHOLD: De danske universiteter skal være bedre til at arbejde sammen om arktisk forskning i stedet for at køre hver deres sololøb med udenlandske samarbejdspartnere, mener flere universiteter.

Foto: Aarhus Universitet
Andreas Krog

Hovedparten af de danske universiteter bedriver i større eller mindre omfang forskning i Arktis. Problemet er bare, at de ofte gør det hver for sig. Solo eller i samarbejde med udenlandske universiteter. Flere universiteter efterlyser derfor en samlet dansk profil på arktisk forskning.

"Vi mangler en dansk profil på arktis-forskningen. I Canada og Norge har de en strategi for arktisk forskning. Det har vi slet ikke i Danmark. Men i virkeligheden kan vi rigtig meget," understreger professor Anne Merrild Hansen, leder af AAU Arctic på Aalborg Universitet.

Hun mener, de danske universiteter bør være bedre til at udnytte hinandens ressourcer i stedet for at få hjælp udefra.

"På den måde kunne vi støtte hinanden og styrke det arktiske forskningsmiljø generelt. Lige nu støtter vi vores konkurrenter, fordi vi henter dem ind og deler pengene med dem," siger Anne Merrild Hansen og fortsætter:

"Vi søger ofte alle sammen midler i regi af EU eller andre større, internationale forskningspuljer. Det, der kendetegner den slags puljer, er, at man skal indgå i nogle internationale samarbejder med kolleger fra andre lande. Det gør, at vi ofte har fokus på at kigge alle mulige andre steder hen end at kigge på hinanden. Så der er et miljø, der ikke faciliterer samarbejde, når det kommer til at søge penge."

Forskning er omkostningstungt
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har siden 2014 været initiativtagere til et tværuniversitært samarbejde om arktisk forskning i form af en årlig konference på Hindsgavl ved Middelfart. Indtil videre er det kun blevet til snak. Men spørger man Københavns Universitet, så er der især to gode grunde til at få et mere formelt samarbejde om konkrete projekter stablet på benene.

"Forskning i Arktis er omkostningstung! Med samarbejdet opnår universiteterne stordriftsfordele i forhold til infrastruktur, data, transport, forskningsstationer, uddannelse og øvrig logistik," pointerer prodekan for forskning på Science, Københavns Universitet, Morten Pejrup.

Og så har arktisk forskning i Morten Pejrups optik en helt særlig position set i det store samfundsbillede.

"Arktisk forskning er måske dét forskningsområde, hvor vi finder de fleste løsninger på mange af de store samfundsmæssige globale udfordringer, som samtidig kræver ukonventionelle løsninger og en tværdisciplinær tilgang. Med det nationale samarbejde øger vi mulighederne for at finde løsningerne og afdække konsekvenserne og mulighederne for befolkningen i Arktis," fastslår Morten Pejrup.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00