Universiteterne: Både gode takter og plads til forbedringer i ny regeringsaftale

Af Anders Bjarklev og Per Michael Johansen
Hhv. formand for rektorkollegiet, rektor på DTU og næstformand for rektorkollegiet, rektor på Aalborg Universitet

Kære uddannelses- og forskningsminister.

I skrivende stund kender vi dig ikke endnu, men hvem du end er, så velkommen til universitetsverdenen.

I vores øjne er det jo den vigtigste ministerpost, du kommer til at bestride, og heldigvis er universiteterne ikke blevet glemt i de mange forhandlinger, som nu er mundet ud i den politiske forståelse ”Retfærdig retning for Danmark”.

Lad os starte med at nævne tre tiltag, som vi er glade for.

Tre gode tiltag
For det første vil den nye regering afskaffe de årlige nedskæringer på uddannelse. Og regeringen lover samtidig, at hvis man finder pengene, vil der blive investeret yderligere i uddannelse.

Det er hverken sundt for dansk erhvervsliv eller de danske universiteter, at man sætter et loft over, hvor mange internationale talenter der må være i Danmark.

Anders Bjarklev og Per Michael Johansen
Hhv. formand for rektorkollegiet, rektor på DTU og næstformand for rektorkollegiet, rektor på Aalborg Universitet

Gode uddannelser underbygger vores velfærd, så det er sund fornuft, at regeringen vil droppe besparelserne og investere i uddannelse igen.

For vi har brug for dygtige læger til vores sygehuse, kompetente jurister til vores retsvæsen, ingeniører til at finde smarte teknologiske løsninger og skarpe sprogkyndige til at hjælpe vores eksportvirksomheder.

For det andet vil den nye regering udarbejde en klimahandlingsplan, hvor man vil øge midlerne til grøn forskning.

Alle ved det. Vi står over for store udfordringer med globale temperaturstigninger og faldende biodiversitet.

Ude på de danske universiteter har vi nogle af svarene. For vi er med til at skabe den viden, som vil hjælpe med at reducere CO2-udledningen gennem udviklingen af nye biobrændsler, rydde verdens have for plastik og levere løsninger på demografiske udfordringer.

Vi kan kun bifalde, at regeringen vil øge midlerne til grøn forskning.

For det tredje vil den nye regering fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser, og i stedet fokusere på hvordan vi kan fastholde udenlandske talenter.

Den afgående regering satte sidste år en prop i tilgangen af internationale studerende på de danske universiteter, og reducerede antallet af pladser på de engelsksprogede uddannelser med 1.000 studerende.

Det er hverken sundt for dansk erhvervsliv eller de danske universiteter, at man sætter et loft over, hvor mange internationale talenter der må være i Danmark. Det er adgang til viden, der skaber vækst og jobs, og kampen om kloge hoveder er både hård og global. 

Så derfor er vi glade for, at den nye regering ændrer retning, fjerner loftet og i stedet retter fokus mod, hvordan vi får flere internationale talenter til at blive i Danmark.

Plads til forbedringer
Der er gode takter i den politiske forståelse, men der er også et par steder, hvor ambitionerne skal løftes.

Som sagt, er vi glade for, at de årlige to-procents besparelser bliver droppet.

Men en række partier, herunder dem som har siddet med i forhandlingerne om regeringsdannelse, lovede under valgkampen også, at det såkaldte taxameterløft for underfinansierede humanistiske og samfundsvidenskabelige områder skal fastholdes.

Hvis det ikke videreføres, er der en regning på 280 millioner kroner på vej til universiteterne.

Vi håber på, at det var en smutter i de sene nattetimer under forhandlingerne, og at den nye regering fortsat vil bevare og udvikle stærke uddannelser, også på humaniora og samfundsvidenskab.

Brugt mindst en procent af BNP
I ”Retfærdig retning for Danmark” nævnes det, at den nye regering vil styrke forskningen generelt. Her savner vi høje ambitioner.

Der tales om at bruge, hvad der svarer til mindst én procent af BNP på offentligt finansieret forskning.

Problemet er, at mindst én procent har det med at blive til højst én procent. Med fremtidens udfordringer for øje er det blevet tid til at hæve ambitionsniveauet.

Det høje ambitionsniveau på forskningens vegne er ellers tilstede hos fondene, virksomhederne og lønmodtagerne.