V og K kritiserer regeringens kvælstofkrav til landbruget

KVÆLSTOF: V og K er stærkt utilfredse med regeringens udspil til skærpelse af kvælstofkravene til landbruget. Det kommer "som en tyv om natten," lyder kritikken. EL opfordrer regeringen til at se bort fra Venstre.

Folketingets partier forhandler om nye krav til landbrugets udledning af kvælstof. 
Folketingets partier forhandler om nye krav til landbrugets udledning af kvælstof. Foto: /Ritzau/Jesper Nørgaard Sørensen
Hjalte T. H. Kragesteen

Det ligger ikke umiddelbart til højrebenet for regeringen at lande en bred aftale om nye kvælstofkrav.

For både Venstre og Konservative er kritiske over for det forslag, som regeringen onsdag lagde frem.

"Det er meget problematisk, at man som en tyv om natten indfører et så massivt ekstra efterafgrødekrav allerede fra næste dyrkningsæson," siger Venstres miljøordfører, Jacob Jensen og fortsætter:

"Jeg er mildest talt forundret over det, regeringen kommer med. Der skal ske nogle mærkbare ændringer, hvis vi skal være med til noget som helst."

Der er god mulighed for at lave noget med regeringens parlamentariske grundlag og Alternativet.

Søren Egge Rasmussen (EL)
Fødevareordfører

Hvad vil mærkbare ændringer sige?

"Jeg vil ikke forhandle for åben mikrofon. Men det handler om, at landbruget skal have nogle bedre muligheder for at gennemføre de her ting," siger Jacob Jensen.

Konservatives landbrugsordfører, Orla Østerby, mener også, at regeringen er på gal kurs.

"Man er selvfølgelig nødt til at høre på, hvad landbruget siger. Man kan ikke bare trække det ned over hovedet på dem," siger han.

Regeringen meldte onsdag ud, at den vil skrue op for kravene til landbrugets reduktion af kvælstof. Det sker ifølge regeringen, fordi forudsætningerne bag blå bloks landbrugspakke ikke holder. Regeringen lægger derfor op til at fremrykke 1.150 ton kvælstof fra 2021 til 2020, sådan at der i 2020 bliver et ekstra krav om efterafgrøder på 130.000 hektar. Regeringen vil i den forbindelse afsætte 65 millioner kroner på næste års finanslov til at kompensere landmændene, og målet er i øvrigt at lande en bred politisk aftale.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00