V og K vil styrke båndene mellem Forsvaret og samfundet

PENGE: De øgede bevillinger til Forsvaret skal også komme resten af det danske samfund til gode, lyder det fra Venstre og Konservative.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Krog

Hvis de danske politikere en dag giver efter for presset fra USA og de øvrige Nato-lande og bevilger pengene til, at forsvarsbudgettet kan udgøre to procent af bruttonationalproduktet, så vil der være tale om så mange penge hvert år, at vi allerede nu bør gøre os tanker om, hvordan de massive forsvarsbevillinger kan komme hele det danske samfund til gode.

Det var en af pointerne i et notat, som Center for Militære Studier på Københavns Universitet offentliggjorde i starten af februar.

”Hvis forsvarsbudgettet øges til at udgøre 2 procent af bruttonationalproduktet, så er det så mange penge, at det størrelsesmæssigt kan sammenlignes med den grønne omstilling. Man kan gøre en stor forskel med et beløb af den størrelse,” sagde Henrik Breitenbauch, centerleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet. 

Giver god mening
Hos Venstre deler forsvarsordfører Karsten Lauritzen Center for Militære Studiers pointer – selv om de ifølge Lauritzen er ude i god tid med dem.

”Det er selvfølgelig lidt præmaturt, da vi er meget langt fra at gå fra halvanden til to procent. Og der skal findes mange penge, for at det kan lade sig gøre. Men også med det budget, Forsvaret har nu, giver det selvfølgelig god mening, at Forsvaret er med til at understøtte andre samfundsmæssige hensyn end kun de forsvars- og sikkerhedspolitiske hensyn,” siger Karsten Lauritzen.

Venstre mener nemlig ikke, at man nødvendigvis skal vente til, at forsvarsbudgettet udgør to procent af bruttonationalproduktet, med at lade pengene til Forsvaret komme hele samfundet mere til gode.

”Med det seneste forsvarsforlig gav man Forsvaret rigtig, rigtig mange penge. Og nogle af pengene er ikke udmøntet endnu. Derfor vil det være naturligt at se på, om der kan opnås synergier med andre dele af vores samfund, uden at gå på kompromis med Forsvarets kerneaktiviteter,” siger Karsten Lauritzen med henvisning til de 1,5 milliarder kroner, som partierne bag forsvarsforliget fra januar 2018 i februar 2019 blev enige om at bevilge ekstra, så Danmark i 2023 kan nå op på, at forsvarsbudgettet udgør 1,5 procent af bruttonationalproduktet. Pengene blev lagt oven i de 12,7 milliarder kroner, som fulgte med forliget fra 2018.

Karsten Lauritzen peger konkret på perspektiverne inden for forsvarsindustrien.

”Vi har en al for lille forsvarsindustri i Danmark. Og forsvarsindustri er lig med arbejdspladser. Derfor er det helt naturligt, at vi indtænker, hvordan Forsvaret kan understøtte industrien med samarbejder, partnerskaber og køb af dansk udstyr, i det omfang det er muligt,” pointerer Karsten Lauritzen.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00