Debat

V: Vi politikere har ikke været gode nok til at sikre klarhed efter satspuljen

DEBAT: Nedlæggelsen af satspuljen har skabt usikkerhed hos mange frivillige organisationer, og en del af skylden for dette ligger hos politikerne, skriver Venstres socialordfører. 

Siden nedlæggelsen af satspuljen har politikerne ikke været gode nok til at klarlægge, hvordan fremtidens socialpolitik nu skal se ud, skriver Venstres socialordfører. 
Siden nedlæggelsen af satspuljen har politikerne ikke været gode nok til at klarlægge, hvordan fremtidens socialpolitik nu skal se ud, skriver Venstres socialordfører. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anni Matthiesen (V)
Socialordfører

Efter knap tre årtier med den såkaldte satspulje besluttede VLAK-regeringen sammen med DF i efteråret 2018 at nedlægge satspuljen. En pulje, som hvert år blev brugt på en række initiativer, der skulle forbedre vilkårene for udsatte grupper i samfundet.

Derfor står rigtig mange nu tilbage med spørgsmålet: Hvordan ser fremtidens socialpolitik ud? Hvordan forbedrer vi vilkårene for de mest udsatte borgere?

Hvis vi skal sikre et velfungerende velfærdssamfund og en virkningsfuld socialpolitik, er der ikke blot brug for en stærk privat og offentlig sektor, men i særdeleshed også en dygtig og engageret frivilligsektor. Og netop de frivillige organisationer er nogle af dem, der modtog midler fra den daværende satspulje til at finansiere deres mange gode socialpolitiske indsatser.

Fremtidens socialpolitik kræver fortsat et stærkt samarbejde på tværs af offentlig, privat og frivilligsektor. Men også på tværs af rød og blå blok. 

Anni Matthiesen (V)
Socialordfører

Disse organisationer, som jo spiller en kæmpe rolle i arbejdet for de socialt udsatte, har siden nedlæggelsen af satspuljen fundet sig selv på usikker grund – særlig i perioden op til udmøntningen af den såkaldte reserve, der første gang blev udmøntet i efteråret 2019.

En usikkerhed, som er helt forståelig, hvis du spørger mig.

Vi politikere har ikke været gode nok
Jeg medgiver gerne, at vi politikere, siden nedlæggelsen af satspuljen, simpelthen ikke har været gode nok til at klarlægge, hvordan fremtidens socialpolitik nu skal se ud – noget, som i øvrigt ikke blev nemmere af sidste års folketingsvalg.

I mine øjne bebuder nedlæggelsen af satspuljen dog ikke en større kursændring i dansk socialpolitik. Næsten tværtimod, faktisk. Derfor mener jeg heller ikke, at de mange gode frivillige organisationer behøver være så bekymrede endda.

I forbindelse med sidste års udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet blev vi enige om at styrke rammerne for civilsamfundet.

Det vil sige, at vi i dette kalenderår skal aftale, hvordan midlerne fremover kan udmøntes, så de får en større effekt på socialområdet. Vi skal altså sikre, at støtten gøres mere langsigtet, ligesom vi vil prioritere civilsamfundet, så organisationerne får ro til det sociale arbejde.

Det er helt i tråd med Venstres tilgang til fremtidens socialpolitik.

Projekter med effekt skal på finansloven
Står det til os, skal vi fremover være bedre til at sikre, at vi ikke bare deler penge ud til højre og venstre og håber på, at en brøkdel af de mange socialpolitiske projekter rent faktisk har en effekt. Vi skal gennem forskning og opfølgning sikre, at projekterne virker.

Kan det påvises, at projekterne har en reel effekt, skal de på finansloven – de skal ikke søge om satspuljemidler år efter år. Er der en virkning, der rykker på noget, så skal de have permanent støtte på finansloven.

Derudover skal vi også forsøge at finde fælles fodslag om processen for fordelingen af reserven.

Står det til os i Venstre, skal udmøntningen af reserven ikke kun kræve et smalt flertal i Folketinget. En sådan udmøntning skal selvfølgelig være forankret i en bred aftale på tværs af rød og blå blok. Herved sikrer vi også, at socialpolitikken ikke bliver offer for skiftende regeringer.

Fremtidens socialpolitik kræver fortsat et stærkt samarbejde på tværs af offentlig, privat og frivilligsektor. Men også på tværs af rød og blå blok. 

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal reserven fordeles i fremtiden? 

Selv om satspuljen burde være død, lever den fortsat i bedste velgående. 

Nu sætter Altinget Social i debatspalterne fokus på satspuljens afløser, reserven. Et panel af centrale aktører tager debatten om spørgsmål som:  

Hvilken betydning vil henholdsvis brede eller smalle forlig om reserven have for socialpolitikken? Hvad betyder usikkerheden om selvsamme spørgsmål for organisationerne? Og hvordan bør principperne for fordelingen af reserven lyde, så reserven lever op til formålet om at fremme en virkningsfuld socialpolitik og understøtte et velfungerende civilsamfund? 

Her er aktørerne: 
  • Anni Matthiesen (V), medlem af Folketinget og socialordfører 
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen 
  • Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark 
  • Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og socialordfører 
  • Mads Roke Clausen, formand, Frivilligrådet  
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer 
  • Thorstein Theilgaard, generalsekretær, Bedre Psykiatri 
  • Trine Torp (SF), medlem af Folketinget og socialordfører. 

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. 

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til [email protected]. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

0:000:00