Vælgerflugt: Pensionisterne har vendt Dansk Folkeparti ryggen

Vælgerflugten fra Dansk Folkeparti har ændret vælgerprofilen markant hos de tilbageværende DF-vælgere, viser nye tal. Altinget har undersøgt tallene.

Placeholder image
Dansk Folkepartis medlemmer samles søndag for at vælge ny formand. Den nye formand skal stå i spidsen for et parti med et vælgerkorps, som har ændret sig en del på få år. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Historisk mange vælgere har på tre år vinket farvel til Dansk Folkeparti, efter partiet i januar 2019 for alvor tog et dyk i meningsmålingerne og ved det efterfølgende folketingsvalg.

Men de mange frafaldne vælgere har ikke blot fået partiet til at skrumpe.

De har også ændret partiets vælgerprofil med det resultat, at den typiske DF-vælger nu ser anderledes ud.

Det viser en sammenligning af partiets vælgere, som Altinget har lavet med udgangspunkt i professor Kasper Møller Hansens undersøgelse af partiernes vælgere i 4. kvartal af 2018 og 4. kvartal af 2021.

”Dansk Folkeparti skal være meget bevidste om, at deres kernevælgere ikke er de samme som for bare tre år siden. Deres vælgerkorps er ændret fundamentalt,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

”Det betyder, at den politik, partiet skal lave for at kunne bevare deres nuværende kernevælgere, er en anden end for få år siden.”

Bag artiklens tal

Artiklen gør brug af tal fra to vælgerundersøgelser, som begge er lavet af professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Den første undersøgelse blev offentliggjort første gang i januar 2019 og er baseret på 10.849 antal interviews foretaget af Kantar Gallup i 4. kvartal af 2018.

Den anden undersøgelse er den nyeste analyse af partiernes vælgerprofiler og er baseret på 10.930 antal interviews foretaget af Kantar Gallup og Epinion i 4. kvartal af 2021.

Det er vigtigt at bemærke, at Dansk Folkepartis tilslutning har ændret sig siden artiklens første undersøgelse. Det betyder, at Dansk Folkepartis vælgerprofil blev udregnet med udgangspunkt i en større andel af respondenterne, end det er tilfældet med den nye undersøgelse, hvor færre svarer, at de vil stemme på Dansk Folkeparti.

Begge undersøgelser er justeret for døde og nye vælgere og vægtet mod Altingets snit af de seneste målinger, da de blev udarbejdet.

Artiklen må citeres frit efter reglerne om god presseskik og med tydelig angivelse af Altinget som kilde. Gengives enkelte tal fra artiklen, skal det være med kildeangivelsen professor Kasper Møller Hansen for Altinget.

Ældre vælgere er smuttet

Tallene viser, at partiet især har mistet sine ældre vælgere. Tidligere var mere end hver fjerde – 27,1 procent – af partiets vælgere over 70 år. Nu udgør den vælgergruppe 18,3 procent.

I gennemgangen af tallene er det vigtigt at have in mente, at partiet er blevet mere end halveret i målingerne i løbet af de tre år. Derfor har partiet mistet vælgere over en bred kam. Men tallene kan vise, hvilke grupper som i højere grad er faldet fra.

Tabet af vælgere over 70 år tegner et billede af, at Dansk Folkeparti har mistet grebet i pensionistvælgerne. Det bekræftes af tallene i undersøgelsen. For tre år siden var næsten hver anden – 46,5 procent – af DF-vælgere pensionister. Nu tæller de for 38,7 procent af de tilbageværende vælgere.

Samtidig er andelen af vælgere, som betegner sig som arbejdere eller lavere funktionær, steget.

Ifølge Kasper Møller Hansen er de ældre vælgere især søgt mod Socialdemokratiet, Venstre og Konservative. Alle tre partier har det til fælles, at omtrent hver fjerde af deres vælgere er over 70 år.

Nedturen fra januar 2019

Konturerne af Dansk Folkepartis nedtur kunne allerede skimtes i efteråret 2016, hvor Nye Borgerlige blev opstillingsberettigede samtidig med, at Meld- og Feld-sagen brød ud.

Men efter Socialdemokratiet i januar 2019 præsenterede deres store trumfnummer forud for valgkampen nemlig forslaget om tidligere tilbagetrækning, begyndte Dansk Folkepartis opbakning at dale markant.

Heraf gik en del af DF-vælgerne til netop Socialdemokratiet. Kasper Møller Hansen peger på, at Arne-udspillet var en af de første årsager til, at de ældre har forladt partiet. Men sidenhen har coronavirussen fået endnu flere til at søge mod statsminister Mette Frederiksens parti.

”Arne-udspillet har været det første, DF har tabt på. Og så har der været hele coronasituationen, hvor især pensionisterne har været ramt hårdt både i forhold til selve smitten, men også selve frygten for at blive smittet og risikere døden,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

”Og så er det også vigtigt at nævne, at der er mange af de 70-årige, som er gamle socialdemokrater. De har ikke været DF’ere fra barnsben, de har stemt socialdemokratisk på et tidspunkt i deres liv.”

DF er blevet yngre

Mens de ældre i højere grad har forladt partiet, viser tallene, at Dansk Folkeparti har haft bedre succes med at fastholde den yngre del af sit vælgersegment.

Vælgerne mellem 30 til 39 år udgjorde for tre år siden 8,9 procent af alle DF-vælgerne. Ud af de resterende vælgere er 16,8 procent i 30’erne. En lignende udvikling ses også blandt de 25 til 29-årige, som er gået fra 3,5 procent til 7,9 procent.

Det kommer bag på valgforskeren:

”De unge vælgere er dem, der er mest mobile og vil flytte sig mest. Derfor er det ret imponerende, at det er dem, Dansk Folkeparti har holdt på. Det plejer at være dem, der stikker af først,” siger han.

Kvindeparti

Foruden de yngre vælgere har partiet også i højere grad fastholdt kvinderne end de mandelige vælgere. I slutningen af 2018 bestod partiets vælgere af 56,4 procent mænd og 43,6 procent kvinder. Nu er der 51,7 procent kvinder og 48,3 procent mænd.

Det spring kan formentlig forklares med, at det primært er mænd, der har skiftet til Nye Borgerlige, som hovedsageligt er et mandeparti.

Det ændrede vælgerkorps betyder, at Dansk Folkeparti skal ud i en balanceakt, når partiet og dets nye formand skal på jagt efter de tabte vælgere.

”På den ene side skal partiet formå at tække det tilbageværende vælgerkorps, som er markant anderledes. Men de skal også føre en politik for vinde det tabte tilbage. Spørgsmålet bliver, hvordan man kan undgå at træde på de vælgere, man har i forvejen, eller på dem, man gerne vil vinde,” siger Kasper Møller Hansen.

Gå på opdagelse i, hvordan sammensætningen af Dansk Folkepartis vælgere har ændret sig fra 2018 til 2021.

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser