Værdien af dagpenge rasler videre ned frem mod 2025

DEVALUERING: Gabet mellem job og dagpenge vokser fortsat. I 2025 vil kompensationsgraden være faldet til 64 procent, viser nye tal. Alvorlig trussel mod den danske model, mener a-kasserne. PRÆCISERET.

I øjeblikket ligger kompensationsniveauet for dagpenge på omkring 71 procent. Det er mindre, end det  har været, men mere, hvad det bliver fremover.
I øjeblikket ligger kompensationsniveauet for dagpenge på omkring 71 procent. Det er mindre, end det  har været, men mere, hvad det bliver fremover.Foto: Dennis Lehmann/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Dagpenge er ikke, hvad det har været. Og sådan bliver det tilsyneladende ved.

En ny analyse fra LO med beregninger lavet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel* viser, at rådighedsbeløbet for en lønmodtager stiger kraftigere end for en tilsvarende dagpengemodtager frem mod 2025.

Til den tid vil den såkaldte nettokompensationsgrad være faldet til 64 procent fra det nuværende niveau på cirka 71 procent, viser et LO-notat lavet på baggrund af ministeriets familietypemodel*.

Udviklingen vækker dyb bekymring hos Danske A-kasser, som har sat udhulningen af arbejdsløshedsforsikringerne til debat på en konference på Christiansborg.

Trygge mennesker tør mere. Det er det, man gambler med

Torben Poulsen
Formand, Danske A-kasser

”Det dokumenterer desværre, hvad vi har sagt i a-kasserne gennem mange år. Hvis man vil den danske model, og hvis man vil et fleksibelt arbejdsmarked, er man afhængig af, at der er tryghed blandt lønmodtagerne. Derfor er man nødt til at tage en seriøs debat om, hvordan kompensationsgraden udvikler sig,” siger formand Torben Poulsen, som også er hovedkasserer i Dansk Metal og leder af deres a-kasse.

Ledige vil opleve større indtægtsnedgang
Dagpengenes kompensationsgrad er udtryk for, hvor stor en andel af sin indkomst, en person vil kunne opretholde ved at blive arbejdsløs og komme på dagpenge.

I 2014 viste en rapport fra Det Økonomiske Råd, at kompensationsgraden er faldet markant over en årrække. Der er med andre ord blevet meget større forskel mellem den indkomst, en lønmodtager og en forsikret ledig har.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har for nylig opdateret den såkaldte familietypemodel, som beregner rådighedsbeløbet for en række familietyper på og uden for arbejdsmarkedet.

Som noget nyt indeholder modellen en fremskrivning frem til 2025, som tager højde for indfasningen af nye skatteregler, skøn over lønudviklingen og reguleringen af overførselsindkomster.

En LO-lønmodtager vil ifølge LO's analyse* opleve en stigning i månedligt rådighedsbeløb fra cirka 18.000 kroner i 2016 til over 23.000 kroner i 2025.

Det svarer til en stigning på 29 procent, mens dagpengemodtagere i samme periode må nøjes med en stigning i rådighedsbeløb på 17 procent.

”Allerede nu er der eksempler på overenskomster, hvor man kræver højere kompensation i forhold til opsigelse. Det synes jeg personligt er drønhamrende ærgerligt. Man bør reservere det overenskomstprovenu, der nu er, til dem, der er del af produktiviteten, og ikke til dem, der er på vej ud af virksomheden,” siger Torben Poulsen.

2025-plan kan skabe endnu større forskel
Lavere skat på arbejde og mindre-regulering af overførselsindkomster er de primære årsager til, at kompensationsgraden falder. 

”Og hvis vi kigger frem mod en 2025-plan, som bare tilnærmelsesvis ligner de forslag, som er fremlagt, har vi altså en kompensationsgrad, som i endnu højere grad vil blive kraftigt barberet,” siger Torben Poulsen.

A-kasserne kæmper i forvejen for at holde på medlemmerne. En lavere kompensationsgrad vil gøre det mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse, hvis medlemskaber ofte hænger sammen med medlemskab af en fagforening.

På de måde udgør den faldende kompensationsgrad også en trussel mod den faglige organiseringsgrad – og dermed fagbevægelsen samlede styrke i forhold til både arbejdsgiverne og det politiske system.

Men ifølge Torben Poulsen er det ikke kun fagbevægelsen, som har noget på spil.

”Problemet er, at vi har en dansk flexicurity-model, hvor det skal være let for virksomhederne at hyre og fyre, så de hurtigt kan omstille produktion. Det er jo det, som skaber dynamik – og driver væksten på det danske arbejdsmarked. Og her må vi bare sige, at trygge mennesker tør mere. Det er det, man gambler med,” siger han.

 

*Rettelse: Denne artikel er blevet rettet den 17. februar 2017 klokken 15, da den oprindelige udgave kunne forstås sådan, at der var tale om tal og beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilket ikke er korrekt. Den korrekte sammenhæng er, at analysen kommer fra LO, der har foretaget sine egne beregninger på baggrund af ministeriets familietypemodel. Altinget beklager fejlen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Poulsen

Fhv. formand. Danske Svineproducenter, svineproducent

0:000:00