Valgkamp i kemiens tegn?

Af Claus Jørgensen
Projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi

Folketingsvalget står for døren, og skal man tro rygtebørsen, så kommer valget inden sommer. Allerede nu kan flere af valgets temaer spottes gennem de mange annoncer i landskabet og i debatterne i forskellige medier, men indtil videre er den problematiske kemi ikke dukket op til overfladen, og det er en skam, for der er nok at tage fat på.

1.170.000.000.000 kr.
Fremtrædende forskere, med blandt andet danske Ulla Hass fra DTU og Philippe Grandjean fra SDU, vurderer, at det årligt koster de europæiske samfund 1.170 milliarder kr., hvis vi tillader, at potentielt hormonforstyrrende stoffer i legetøj, elektronik og miljø skader menneskers sundhed, frugtbarhed og intelligens.

Der er blandt andet tale om nogle af de stoffer, vi bruger i hverdagsprodukter, og som vi derfor udsættes for dagligt. Ftalater, bisphenol a, fluorstoffer og parabener er blot nogle af de mest kendte stoffer, som forekommer i forbrugerprodukter, og som blandt andet mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter. De er regulerede, men ikke i forhold til kombinationseffekten. I dag vurderes et stof ad gangen, der tages ikke højde for, at vi udsættes for disse stoffer fra forskellige produkter, eller at vi udsættes for forskellige stoffer, som kan have samme effekter.

Og der er mange andre stoffer, der anvendes, som kan have uønskede effekter, og det skal der gøres noget ved, hvilket der fra dansk side også er forsøgt gjort gennem en årrække, endda med begrænset succes.

Hormonkemi i forbrugerprodukter
I Forbrugerrådet Tænk Kemi finder vi stort set hver gang, vi tester produkter, stoffer, der kan have uønskede effekter. Alene i 2015 har vi testet de populære elastikker og deres vedhæng, som piger leger meget med, klapvogne, høretelefoner, stavblendere og renseservietter, og i alle tests har vi fundet stoffer, der kan være problematiske.

Hvis presset fra Danmark (og meget gerne de øvrige nordiske lande) ikke er vedvarende, så bliver reguleringen af den skadelige kemi højst sandsynligt nedprioriteret. Og så er det ikke engang sikkert, at de 1.170 mia. kr. er nok til at dække udgifterne i fremtiden.

Claus Jørgensen
Projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi

I enkelte tilfælde har der endda været ulovligheder, som har betydet, at produkterne er blevet trukket tilbage fra markedet. Og resultaterne bekræfter tendensen fra de forrige års tests.

Behov for politisk pres fra dansk side
Kemikalier reguleres fra Bruxelles, hvor EU-Kommissionen udstikker reglerne, sekunderet af Ministerrådet og Parlamentet. I valgkampen til europaparlamentsvalget sidste år havde de danske kandidater kampen mod skadelig kemi på dagsordenen, og det er vigtigt, for at Parlamentet kan give Kommissionen kvalificeret modspil.

Men også Folketinget og de politiske partier i Danmark har en vigtig rolle at spille i kampen for en bedre regulering af den skadelige kemi. Den nuværende EU-Kommission er meget optaget af deregulering, og derfor kan det være op ad bakke at få indført endnu mere regulering af kemikalierne i vores hverdag. Derfor er det vigtigt, at danske politikere arbejder for denne dagsorden og tager den med til EU, når der eksempelvis er møder i Ministerrådet.

Hvis presset fra Danmark (og meget gerne de øvrige nordiske lande) ikke er vedvarende, så bliver reguleringen af den skadelige kemi højst sandsynligt nedprioriteret. Og så er det ikke engang sikkert, at de 1.170 mia. kr. er nok til at dække udgifterne i fremtiden.

Der skal derfor lyde en opfordring til de mange aspirerende folketingsmedlemmer om at inddrage retten til en giftfri hverdag i deres valgkamp.

God valgkamp til alle.