Opråb fra varmesektoren: Grøn varme i 2030 er muligt, hvis regulering baseres på tillid

Af Anders Eldrup, Bendt Bendtsen, Jacob Bjerregaard og Jesper Frost Rasmussen
Formænd for henholdsvis Grøn Energi, Synergi, Teknik og Miljø i KL og Dansk Fjernvarme

I slutningen af 2019 blev klimaloven vedtaget, og det var samtidig startskuddet til det nye årti, hvor vi skal kæmpe med tiden for at få reduceret vores CO₂-udledning, så vi kan efterlade vores planet grønnere, end vi modtog den. En kamp, der både skal kæmpes på kort og på lang sigt. Det første mål er 2030, og det næste er 2050.

Første etape var klimaloven, hvor Folketinget forpligtede Danmark til at reducere vores samlede CO₂-udledning i 2030 med 70 procent. Et ambitiøst mål, som kræver, at vi yder vores ypperste og får trimmet hele vores energiforbrug og levemåde på tværs af alle sektorer.

Det bør ske klogt og med en bred palet af teknologier, der går på tværs, så vi kan sikre, at hele samfundet bliver drevet effektivt og på grønne energikilder.

Vi er godt i gang, men hvis vi skal helt i mål, så skal civilsamfundet med. Det første skridt er energisektoren, som kan blive CO₂-neutral i 2030, men det kræver gode rammer for udvikling.

Fælles ejerskab af grøn omstilling
Klimapartnerskaberne er et klogt træk. Det giver landets virksomheder mulighed for at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling. Derfor gav det også god mening, at statsministeren sidste år rakte ud til erhvervslivet og bad dem om at finde løsninger på den 70 procent-målsætning, som Folketinget har aftalt. Altså, at vi i 2030 skal reducere vores CO₂-udslip med 70 procent i forhold til 1990.

Energisektoren har allerede vist vejen med store CO2-reduktioner, hvor udledningen er mere end halveret siden 1990. Og det er også her, der kan høstes endnu flere lavthængende frugter. Det kræver en indsats, der involverer kommuner, forbrugerejede forsyningsselskaber og civilsamfund. 

Anders Eldrup, Bendt Bendtsen, Jacob Bjerregaard og Jesper Frost Rasmussen
Formænd for henholdsvis Grøn Energi, Synergi, teknik og miljø i KL og Dansk Fjernvarme

På den baggrund startede regeringen erhvervslivets største klimabrainstorm med en række partnerskaber. Det er nødvendigt. For erhvervslivet er nødt til i tanke og handling at bidrage til den grønne omstilling.

Energisektoren har allerede vist vejen med store CO₂-reduktioner, hvor udledningen er mere end halveret siden 1990. Og det er også her, der kan høstes endnu flere lavthængende frugter. Det kræver en indsats, der involverer kommuner, forbrugerejede forsyningsselskaber og civilsamfund. De bliver helt centrale spillere, når Folketinget skal forhandle klimahandlingsplaner i foråret.

I Danmark er energi- og forsyningsselskaber skabt og udviklet af civilsamfundet og fælles ejerskab gennem aktivt kommunalt engagement eller gennem lokale, veldrevne andelsselskaber. På den baggrund har sektoren også været med til at drive både industri-, erhvervs- og rådgivende ingeniører frem til i dag at være nogle af verdens dygtigste, når det gælder udvikling af grønne og energieffektive løsninger, og gennem årtier sikret varme og energi og dermed livskvalitet til danskere på tværs af hele landet.

Derfor er det i høj grad også civilsamfundet, som skal levere musklerne til at få os i mål. Lokale løsninger skal sikre vejen i de nære fællesskaber. Det er lokalt, man står over for at investere i ny grøn varmeforsyning; det er lokalt, man skal løfte de visioner, som Christiansborg vil have opfyldt; og det er også lokalt, der for alvor efterspørges grønne løsninger som for eksempel energirenovering af huse. Derfor er det afgørende, at de lokale selskaber og kommunerne håndterer klimaplanlægningen, så konkrete grønne planer ikke ryger i makulatoren på grund af central styring og bureaukrati.

Klimapartnerskabet skal have et varmespor
Fjernvarmen har været en drivende kraft i den grønne omstilling. Men vi er endnu ikke i mål. Et første kortsigtet mål bør derfor være at oprette et separat varmespor i klimapartnerskaberne.

Vi skal bruge eksisterende infrastruktur fra fjernvarmen og elsektoren, samtidig med at vi anerkender, at de er gode til forskellige ting. El kan omsættes til mange forskellige energikilder, mens varme kan omsættes fra mange forskellige energikilder. Varme er en god energikilde, fordi det både fungerer godt som lagring og er godt som overskydende energikilde. Varme er ligeglad med, hvor energien kommer fra. Om det kommer fra jorden, fra vindenergi, fra affald eller fra overskuddet i industrien.

Vi kan kalde det ”X to heat”, ligesom vi taler om ”Power to X” for elbranchen. Denne del af planen er den mere langsigtede, hvor vi skal have udbygget vores allerede gode infrastruktur.

På den korte bane skal vi i 2030 være i mål med vores 70 procent-målsætning. Og når det gælder varmeforsyningen, drejer det sig om, at al varme og el i Danmark skal produceres fra CO₂-neutrale kilder. Her skal implementeringen følge med. Derfor er det en nødvendig opgave at kigge på, hvordan vi sikrer de bedste rammer for, at energisektoren kan udvikle sig i en grøn retning.

Kigger vi alene på fjernvarmen, kan vi effektivt forsyne alle 1,7 millioner husstande med  CO₂-neutral varme i 2030 – det gør vi med både kollektive varmepumper, solvarme, geotermi, overskudsvarme og bæredygtig biomasse. Men vi skal også kigge på, hvordan vi får husstandene til at forbruge mindre energi, så regningen hverken bliver for stor for de danske husejere eller samfundet som helhed.