Vejdirektoratet: Hvordan kan vi beholde den gule førertrøje?

Af Andreas Egense
Afdelingsleder for Sektoranalyse i Vejdirektoratet

Ressourcerne til nye transportpolitiske tiltag er knappe, og det gælder også for cykelområdet. Derfor skal vi få mere ud af mindre for at fastholde Danmark som førende cykelnation. 

Det kræver en ny tilgang, en tilgang, hvor vi i højere grad trækker på tidligere erfaringer, lærer af de bedste og tænker i nye løsninger. 

Siden 2009 har staten givet 1,4 milliarder kroner i støtte via forskellige cykelpuljer. Det er blevet til en hel del cykelstier, -baner og -broer mv. I alt har 442 projekter over hele landet fået tilskud. Og dem er tilskudsmodtagerne sammen med Vejdirektoratet nu i gang med at evaluere for at kunne stille erfaringerne til rådighed for andre aktører på cykelområdet.

Pengene fra cykelpuljerne arbejder også stadig. Det vil de gøre helt frem til 2020, hvor de sidste af de støttede projekter forventes at være gennemført. Derudover investerer mange kommuner fortsat i cykeltrafikken for egne midler. Men både statens og kommunernes anlægsmidler er knappe. Det er en kendsgerning.

Cyklisme er en samfundsinvestering
På den anden side er det svært at være uenig i, at cykling gør noget godt, og at vi gør noget rigtigt i Danmark. I 2015 blev 16 procent af alle ture foretaget på cykel. Det gør os til et af de mest cyklende folkefærd i Europa kun overgået af Holland. Danskerne cyklede sammenlagt 3,1 milliarder kilometer i 2015.

Det giver os anledning til at tænke os godt om, inden vi investerer: Hvor får vi mest effekt for pengene? Hvilke tiltag er de bedste under hvilke omstændigheder? Hvordan får vi skabt sammenhæng i cykelinfrastrukturen, og hvordan får vi udnyttet den bedre?

Andreas Egense
Afdelingsleder for Sektoranalyse i Vejdirektoratet

Andre lande kommer til Danmark for at lære at cykle. Det gør de ikke kun, fordi vi cykler meget, men fordi cyklen er en del af løsningen på en række samfundsmæssige problemer. Lad mig give nogle eksempler: 

Cyklen giver mobilitet uden at give trængsel. En bil i trafikken fylder det samme som ti cyklister. Der er også plads til ti parkede cykler på en bilparkeringsplads. 

Cyklen forbedrer folkesundheden. Hvis alle danskere var mere aktive, ville vi kunne spare 3 millioner ekstra sygedage om året. Voksne, der cykler til arbejde og uddannelse hver dag, har en reduceret dødlighed på 30 procent. 

Cyklen er godt for miljøet og klimaet. Pedalkraft er lydløs og belaster ikke med partikler, NOx, SO2 og CO2. 

Cyklen gør os klogere. Aktiv transport til og fra skole øger elevernes koncentrationsevne væsentligt. 

Cyklen giver økonomisk vækst. Turister fra hele verden kommer til Danmark for at holde en aktiv ferie på cykel i et fladt land, hvor der ikke er for varmt, og som har en god cykelinfrastruktur. Det skaber vækst i det lokale service- og turisterhverv samt i handelslivet – ikke mindst i vandkantsdanmark. Alene fra 2008 til 2014 er antallet af cykelturister steget med cirka 40 procent. 

Omtanke er nøgleordet
Der er gode grunde til at fastholde Danmark som en førende cykelnation. Men vi skal vænne os til en situation, hvor det er sværere at finde finansiering til investeringer i cykelområdet. 

Det giver os anledning til at tænke os godt om, inden vi investerer: Hvor får vi mest effekt for pengene? Hvilke tiltag er de bedste under hvilke omstændigheder? Hvordan får vi skabt sammenhæng i cykelinfrastrukturen, og hvordan får vi udnyttet den bedre? 

For at finde frem til svar på de spørgsmål, har Vejdirektoratet igen i år inviteret virksomheder, eksperter, interesseorganisationer, kommuner, styrelser og ministerier til årets nationale cykelkonference 31. maj og 1. juni i Odense. 

Vi skal satse på videndeling og innovation
De to dage skal for det første handle om at få de afprøvede løsninger frem i lyset og dele dem blandt aktørerne på cykelområdet. 

På konferencen skal vi blandt andet høre om, hvordan Odense Kommune i samarbejde med skolerne har fået 58 procent af kommunens børn til at cykle og gå til og fra skole ved at integreret cykling i undervisningen. Og høre deres bud på, hvordan de vil opnå deres ambitiøse mål om, at tallet skal stige til 90 procent af udskolingens børn og 70 procent af de yngste elever de kommende år. 

Men det er også nødvendigt, at vi tænker nye tanker og tester uafprøvede og kreative løsninger. Derfor skal vi blandt andet høre oplæg fra Københavns Kommune om, hvordan de i nærmeste fremtid vil bruge utraditionelle redskaber til at få flere københavnere til at opføre sig pænt, når de cykler rundt i byen. 

Og vi skal også høre, hvilke erfaringer Kræftens Bekæmpelse har med projektet ”Ta’ Cyklen Danmark”, som blandt andet består af en nylanceret app, som skal få kvinder over 40 til at cykle mere. 

Eksemplerne, både de afprøvede og de nytænkende, viser tydeligt, at cykling er meget mere end nye cykelstier. Vi ved også, at cykelfremme lykkes bedst, når forskellige aktører arbejder sammen om et fælles mål. Og vi får brug for endnu mere af begge dele for at styrke Danmark som den førende cykelnation.