Debat

Venstre: Bedre ledelse på plejehjem skal få flere sosu'er til at arbejde mere

DEBAT: Stærkere karriereveje, flere jobopslag med tilbud om fuld tid og bedre ledelse på plejehjemmene skal få sosu-assistenter til at arbejde mere, skriver Jane Heitmann. 

"Et godt arbejdsmiljø med styr på sygefraværet er et vigtigt ledelsesskridt frem mod bedre rekruttering og fastholdelse," skriver Jane Heitmann. 
"Et godt arbejdsmiljø med styr på sygefraværet er et vigtigt ledelsesskridt frem mod bedre rekruttering og fastholdelse," skriver Jane Heitmann. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jane Heitmann (V)
Ældreordfører

På den anden side af Ældretopmødet ligger der nu en stor opgave for alle aktører i at få sat handling bag både ord, intentioner og konklusioner.

På plussiden tæller, at der er bred enighed om nogle af hovedudfordringerne: Ledelseskompetencerne i ældresektoren skal løftes, pårørendeinddragelsen skal styrkes og tilsynsmodellen justeres.

På negativsiden tæller, at det har lange udsigter, før vi kan forvente reel handling.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Regeringen har tilkendegivet, at vi tidligst kan forvente politiske forhandlinger i begyndelsen af 2021. Det er længe at lade Else og alle andre ældre vente. Venstre er klar til at tage fat nu.

Intet quick-fix
Et hjørne i diskussionerne på Ældretopmødet handlede om rekruttering af kvalificeret personale, hvor særligt sosu-området er udfordret.

Det undrer mig, at KL ikke har haft et mere målrettet fokus på den lavthængende frugt, som flere fuldtidsansættelser er. Særligt set i lyset af, at kun cirka seks procent af jobopslagene i sektoren er opslået som fuldtidsstillinger

Jane Heitmann (V)
Ældreordfører

Det er selvfølgelig positivt, at selvom vi bliver ældre og ældre, så er der over de seneste år sket en stigning i andelen af ældre, som føler sig friske nok til at gennemføre det, de har lyst til.

Men selvom flere ældre tilsyneladende helbredsmæssigt er ved godt mod, så opvejer det ikke, at hele ældresektoren er kendetegnet ved en relativ høj andel af deltidsansatte, et sygefravær, der er tårnhøjt, og udpræget frafald på sosu-uddannelserne.

Derudover ser vi også, at det desværre ikke kun er på uddannelserne, at frafaldet er tårnhøjt – det er i det hele taget vanskeligt at fastholde medarbejdere på sundheds- og ældreområdet.

Hvis der var et enkelt quick-fix, der med et snuptag og lidt stjernestøv kunne løse alle udfordringer, så havde vi gjort det for længe siden. Men det er der ikke.

Det bliver et langt sejt træk, der kræver vilje, og som i høj grad vil være kendetegnet af flere og brede indsatser, der rækker ind over flere ressortområder. 

Flere skal tilbydes fuld tid
På ældretopmødet blev der også drøftet mulige løsningsmodeller. Jeg bed særligt mærke i et forslag, der handlede om at styrke karrierevejene for sosu-personale.

Med de nye muligheder for specialisering inden for psykiatri og demens er vejen banet. Og jeg kan sagtens se for mig, at mulighederne foldes mere ud.

Men efteruddannelse gør det ikke alene. De lokale ledelser og kommunalbestyrelser må og skal have fokus på, at flere skal tilbydes fuldtidsansættelse.

I dag er mere end 70 procent i den kommunale ældresektor ansat på deltid, og hver tredje sosu er ufrivilligt på deltid. Der er altså et stort ikke-udnyttet potentiale for både at sikre bedre personaledækning og sikre en højere tilfredshed blandt medarbejderne.

Det undrer mig, at KL ikke har haft et mere målrettet fokus på den lavthængende frugt, som flere fuldtidsansættelser er. Særligt set i lyset af, at kun cirka seks procent af jobopslagene i sektoren er opslået som fuldtidsstillinger.

Opret bestyrelser på plejehjem
Der er i dén grad tale om, at der er brug for en kulturændring.

Ikke bare omkring ledelserne og den tingsliggørelse af ældre, som vi har været vidende til i TV2’s dokumentar, men også omkring den måde hvorpå kommunerne rekrutterer personale.

Skal vi i fremtiden blive bedre til at fastholde personale, kommer vi ikke uden om, at klar, tydelig og inkluderende ledelse har betydning.

Venstre har foreslået, at der på alle kommunale plejehjem oprettes bestyrelser, hvor blandt andet ledelse, personale, beboere, frivillige, ildsjæle og pårørende har en plads omkring det store bord. For god ledelse handler også om at kunne kommunikere det værdisæt, som man arbejder efter.

Et bestyrelsesforum er et vigtigt værktøj i værktøjskassen, når ledelsesstil, dialogen med personale og pårørende og andre arbejdsmiljømæssige issues skal drøftes, og strategien hegnes ind.

Et godt arbejdsmiljø med styr på sygefraværet er et vigtigt ledelsesskridt frem mod bedre rekruttering og fastholdelse.

Et godt ledelsesrum starter i bestyrelseslokalet. Derfor holder Venstre på, at vi skal have bestyrelser med handlekraft på alle kommunale plejehjem.

Venstre er klar til at tage fat. Nu mangler vi bare regeringen.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan får vi ældreplejens deltidsansatte op i tid? 

“Vi får brug for mange flere i hele sektoren. Altså flere medarbejdere fremover.” 

Det var en af sundheds- og ældreminister Magnus Heunickes (S) afsluttende bemærkninger under Ældretopmødet i begyndelsen af oktober. 

Selv lagde ministeren vægt på ny rekruttering for at gøre op med problemet, men der er også umiddelbart et stort potentiale for at tiltrække mere arbejdskraft til ældreplejen, hvis flere af de deltidsansatte social- og sundhedshjælpere går op i tid. 

I dag er hele 72 procent af de ansatte i ældreplejen nemlig ansat på deltid – og af dem er det blot 59 procent, der selv har valgt det, viste en analysefra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, der udkom i foråret 2020. 

Analysen viste dog også, at kun 12 procent af de deltidsansatte er utilfredse med deres timetal. 

Nu spørger Altinget Ældre i en ny temadebat en række aktører og eksperter på området, om der er et uforløst potentiale i de deltidsansatte ansatte i ældreplejen – og hvordan det kan forløses.  


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Heitmann

Formand, Krifa og Sclerosehospitalerne, fhv. MF (V)
cand.mag. i dansk

0:000:00