Venstre: Kofod og regeringen lever ikke selv op til principperne om åbenhed

REPLIK: Udenrigsminister Jeppe Kofod taler om mere åbenhed i EU, men indtil videre har åbenhed langt fra præget den nuværende regering. Så meget for de flotte ord, skriver Eva Kjer Hansen.

Af Eva Kjer Hansen (V)
Formand, Folketingets Europaudvalg

Det er herligt at opleve udenrigsminister Jeppe Kofod tale om mere åbenhed.

Det spændende er dog, om han vil levere på ønsket om åbenhed i den danske proces og selv leve op til de smukke principper over for Folketinget. Indtil videre er det ikke åbenhed, der har præget denne regering.

For nylig bebudede regeringen, at den ønskede at skære i den regionale EU-støtte. Ifølge et internt regeringsnotat skal de rigeste regioner i EU ikke længere kunne modtage midler til egnsudvikling. Spareforslaget fremgik af et regeringspapir og er blevet præsenteret for andre EU-lande, fortalte Jyllands-Posten.

Behov for mere åbenhed
Men i Folketingets Europaudvalg havde vi intet hørt om dette forslag i drøftelserne om det fremtidige EU-budget. Det var slet ikke med i forelæggelsen af regeringens forhandlingsposition.

Først efter udmeldingen i medierne fik udvalget en orientering. Og det interne papir ønsker regeringen ikke at oversende til Folketinget. Så meget for de flotte ord.

Der er i den grad brug for mere åbenhed i EU-systemet. Borgere har svært ved at følge beslutningsprocessen, og folketingsmedlemmer kan kun vanskeligt udøve deres kontrol af regeringen på grund af hemmelighedskræmmeriet.

For eksempel skal der være mere åbenhed om EU-dokumenter. Når dokumenter holdes hemmelige, er det svært at få kendskab til detaljer og konsekvenser af et forslag til EU-lovgivning.

Der skal være åbenhed omkring de politiske forhandlinger. Europa-Parlamentet bør igen indføre tre behandlinger af et forslag, som vi kender det i Folketinget, så borgere, interessenter og nationale politikere kan følge de ændringer, der følger af politiske forhandlinger. I dag foregår det i en lukket proces med få deltagere i de såkaldte triologer.

Vi kender ikke forslagenes konsekvenser
Jeg vil også nævne behovet for, at der laves konsekvensanalyser på alle forslag inden en endelig vedtagelse.

I dag kender vi ikke konsekvenserne af forslag, der bliver ændret undervejs gennem politiske forhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Dermed kan vi ikke tage højde for, hverken hvad effekten af forslaget vil være, eller hvad det vil koste de danske skatteborgere.

Sådan skaber vi bedre inddragelse
Allerede i december fremsendte Europaudvalget seks konkrete forslag til, hvordan der kan skabes mere åbenhed og bedre inddragelse af borgere og nationale politikere.

Udvalget har i årevis haft dette på dagsordenen, og jeg tror, at der er bred enighed med udenrigsministeren, når han siger, at "der er en udbredt lukkethedskultur i EU, som gør det svært for borgeren at gennemskue, hvordan beslutningerne træffes".

Men vi mangler at se handling fra udenrigsministerens side. Både i forhold til at få taget konkrete beslutninger i EU, men især i den danske proces. Hvis udenrigsministeren mener det alvorligt, når han taler om mere åbenhed, kan han jo vælge at være det gode eksempel og vise vejen for sine kollegaer i de øvrige lande.

Forrige artikel Borgmester: Partifnidder er ikke værdigt i udligningsforhandlinger Borgmester: Partifnidder er ikke værdigt i udligningsforhandlinger Næste artikel Chef i Domstolsstyrelsen: Danner var grundlovens grevinde Chef i Domstolsstyrelsen: Danner var grundlovens grevinde
Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

SAMRÅD: Regeringen løfter nu sløret for beregningerne bag finanslovens klimaeffekt. Det sker et halvt år efter, at aftalen blev indgået med politisk pres på for at få konkrete tal på bordet. Regeringen anerkender, at svaret har været usædvanligt længe undervejs.