Venstre raser over regeringens kvælstofkurs: En "bombe" under landbruget

”Det her en bombe under dansk landbrugs- og fødevareproduktion.”

Sådan lyder meldingen fra Venstres chefforhandlinger og finansordfører Troels Lund Poulsen efter regeringen onsdag præsenterede sit bud på en kommende indsats for at forbedre det danske vandmiljø.

Han er nemlig stærkt kritisk over for, at regeringen lægger op til at reducere landbrugets udledning af kvælstof -  der er hovedårsag til iltsvind og fiskedød - med 15.000 tons i 2027. Miljøminister Lea Wermelin har udarbejdet en plan, der i første omgang reducerer udledningen med 10.400 tons, mens den resterende indsats på 4.600 tons skal besluttes senest i 2024.

Regeringen har ikke lagt skjul på, at den går efter at lande en bred aftale, men umiddelbart lyder Venstre ikke som et parti, der har specielt meget lyst til at lege med efter at have set regeringens udspil. Det handler blandt andet om, at regeringen vil øge den målrettede regulering af landbruget.

”Det, som regeringen lægger op til, vil betyde, at tusindvis af arbejdspladser forsvinder. Den øgede målrettede regulering vil betyde, at fødevaregrundlaget bliver mindre. Der er alt for lidt fokus på kollektive virkemidler i regeringens udspil,” siger Troels Lund Poulsen.

Jeg er meget bekymret over det, der er lagt frem. Det er for lidt, for sent og for usikkert.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, DN

Målet om at reducere med 15.000 tons kvælstof baserer sig på en beregning fra Aarhus Universitet om, at godt vandmiljø er afhængig af at få bragt kvælstofudledningen ned på 36.600 tons i 2027. Men det største oppositionsparti afviser at deltage i en aftale med det mål:

”Hvis man står benhårdt på 36.600 tons, så bliver det ikke med os. Det tal skal granskes af en international ekspertgruppe,” siger Troels Lund Poulsen.

Vil bruge langt flere penge
Men hvad vil I selv gøre? Man står jo med EU-krav der skal opfyldes i 2027?

”Det vil du kunne se, når vi præsenterer vores landbrugsudspil i maj måned. Men jeg kan da godt løfte lidt af sløret for det nu. For vi mener, at der er alt for lidt fokus på de kollektive virkemidler. Vi skal bruge muslinger som små rensningsanlæg i vores fjorde. Det er der rigtigt gode erfaringer med i Limfjorden,” siger Troels Lund Poulsen og fortsætter:

”Du kan lige så godt finde reduktionerne gennem kollektive virkemidler end gennem restriktioner for landbrugserhvervet. Det er bare et spørgsmål om økonomisk vilje. Vi vil bruge langt flere penge, så vi ikke udsulter vores fødevareproduktion”

Så det er skatteyderne, der skal punge ud?

”Ja. Men prøv at høre her. Hvor meget brugte vi ikke af det økonomiske råderum til energiaftalen i sommers?”

Den kan jeg ikke lige på stående fod.

”Dér brugte vi 13 milliarder kroner. Det koster at lave store politiske aftaler. Landbruget kan ikke finansiere det her alene,” siger Troels Lund Poulsen.

Rød undren
Reaktionerne på regeringens udspil er helt anderledes i den anden ende af det politiske spektrum, hvor både SF og Enhedslisten gerne havde set, at regeringen var gået skrappere til værks. Enhedslistens fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, kritiserer, at regeringen blot lægger en plan for to tredjedele af indsatsen.

”Regeringen kommer overhovedet ikke i mål med EU’s vandrammedirektiv. Og det undrer jeg mig virkelig over,” siger han.

Men regeringen siger jo, at den vil se på den resterende indsats senest i 2024?

”Nej. Den siger, at den vil tage det op igen. Og hvis man skal til at lave en indsats på knap 5.000 tons i sidste øjeblik, vil det betyde drastiske tiltag. Det er bedre at lave hele indsatsen nu, hvor der er en realistisk chance for at nå målet,” siger han.

15.000 er for lidt
Søren Egge Rasmussen peger desuden på, at han er skeptisk i forhold til målet om 15.000 tons, som han ikke tror er nok til at sikre god økologisk tilstand i alle danske vandområder. I SF er landbrugsordfører Rasmus Nordqvist på samme linje.

”Umiddelbart synes jeg, at 15.000 tons er sat meget lavt. Vi skal dykke ned i de her tal og se på, hvad det er for en baseline, man bruger. Det virker meget lavt sat,” siger han og fortsætter:

”Og hvis vi køber præmissen om de 15.000 tons, så skal vi da lave planen for det hele nu. Vi skal ikke skubbe opgaven foran os.”

L&F: Helt urealistisk
Udspillet har naturligvis også tiltrukket sig stor opmærksomhed uden for Christiansborg. Og selvom det meste af den offentlige debat tirsdag handlede om klima, er man i landbruget mest optaget af det, regeringen har præsenteret i forhold til at sikre et godt vandmiljø.

”Vi er voldsomt kritiske over for regeringens udspil på kvælstofområdet. Det er helt urealistisk, at vi kan nå de her mål, hvis vi stadig skal have et stærkt landbrug i Danmark. Vi kommer til at se arealer, der ikke kan drives længere og faldende jordværdier,” siger formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

”Der er gode ting i regeringens landbrugsudspil, men kvælstofdelen er den allerstørste knast, som vi ser det,” fortsætter han.

Søren Søndergaard sætter derfor sin lid til, at Venstre lykkes med at få gransket grundlaget bag kvælstofmålet.

”Vi håber, at der findes stærke borgerlige kræfter, der kan få forhandlet en second opinion ind i en aftale,” siger han.

Bekymret DN-præsident
I Danmarks Naturfredningsforening er præsident Maria Reumert Gjerding langt mere på linje med regeringens støttepartier.

”Jeg er meget bekymret over det, der er lagt frem. Det er for lidt, for sent og for usikkert,” siger hun.

DN-præsidenten kritiserer dels, at regeringen ikke lægger en plan for hele indsatsen på bordet med det samme, og dels, at store dele af den indsats der er på bordet, først bliver indfaset fra 2025.

”Det er nu, vores vandmiljø har brug for en redningsplan. Vores vandområder og kystnære havområder lider, og vi oplever iltsvind, fiskedød og algeopblomstring,” siger Maria Reumert Gjerding.

Læs interview om kvælstofindsatsen med miljøminister Lea Wermelin her.