Venstre tager annullering af CO2-kvoter med til klimaforhandlinger
KLIMALOV: Venstre vil annullere danske klimakvoter for at nå klimamålet. Det har partiet allerede varslet klimaministeren. Enhedslisten kalder det "at springe over, hvor gærdet er lavest".
Andreas Arp
Journalist og redaktørVenstre spiller nu ud med sit første ønske til efterårets forhandlinger om klimaloven.
Og det bliver lidt en gammel kending:
I den tidligere VLAK-regerings eget klimaudspil fra oktober sidste år var annullering af EU-tildelte CO2-kvoter et centralt element for at reducere Danmarks CO2-udledninger. Og den mulighed er stadig god, mener Venstre.
Så da Venstre torsdag morgen var til de første drøftelser med klimaminister Dan Jørgensen (S), forhørte partiet sig også om muligheden for at medregne annullerede kvoter.
En reduktion på 70 procent bliver i forvejen både svær og dyr, men hvis ikke vi medregner kvoteannulleringer og LULUCF-kreditter, bliver det decideret op ad bakke.
Thomas Danielsen (V)
Klimaordfører
Det oplyser klimaordfører Thomas Danielsen (V) til Altinget.
"En reduktion på 70 procent bliver i forvejen både svær og dyr, men hvis ikke vi medregner kvoteannulleringer og LULUCF-kreditter, bliver det decideret op ad bakke," siger Thomas Danielsen.
Han henviser til, at Det Miljøøkonomiske Råds beregninger viser, at tiltaget er en af de mest omkostningseffektive virkemidler til at reducere Danmarks CO2-udledninger.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet bekræfter, at kvoteannulleringer blev drøftet under torsdagens første møde, og at det kommer til at blive et tema i forhandlingerne.
Klima
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'.
Udvikling
