Debat

Venstre: Velfærdsuddannelser skal være mere end et ærgerligt alternativ

DEBAT: Det kræver et opgør med det uddannelsessnobberi, der hersker overalt i samfundet, hvis vi skal have flere unge til at vælge en SOSO-uddannelse, skriver Anni Matthiesen.

"Vi blomstrer, når vi brænder for noget," skriver Anni Matthiesen, der vil gøre op med fortællingen om, at nogle fagligheder er mere værd end andre.
"Vi blomstrer, når vi brænder for noget," skriver Anni Matthiesen, der vil gøre op med fortællingen om, at nogle fagligheder er mere værd end andre.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I de kommende år vil vi møde flere danske ældre på vores vej. Men uanset hvor hyggeligt det end måtte lyde for landets børn og unge, at vi får glæde af bedstemor og bedstefar lidt længere, så giver det hos mig også anledning til bekymring.

For vi kommer til at mangle varme hænder til at passe vores ældre, hvis ikke vi hurtigst muligt sætter kampen ind for at rekruttere fremtidens velfærdsmedarbejdere. Hellere i dag end i morgen – for vi er i kapløb med tiden.

Men hvem er det så, der skal passe på dig og mig, når vi ikke længere selv er i stand til det? For vores unge står ikke ligefrem i kø til at kalde sig SOSU-elever.

I november sidste år anslog en analyse, at vi fremover skal uddanne omkring 3.000 flere nye SOSU-medarbejdere hvert år, hvis vi alene skal kunne tilbyde fremtidens ældre det – sommetider tvivlende – plejeniveau, vi har i dag. Så hvordan får vi flere til at melde sig i køen?

Antallet af unge mænd, der melder sig til SOSU-uddannelserne, er forsvindende lille sammenlignet med antallet af kvinder.

Anni Matthiesen (V)
Kommunalordfører

En forkert fortælling
Dén opgave har vi alle et fælles ansvar for at løfte – for det kræver et sejt opgør med det uddannelsessnobberi, der hersker overalt i samfundet.

Det er en kultur, hvor vi af uforklarlige årsager er blevet enige om, at det er finere at tilbringe dagen med øjnene rettet mod en skærm fremfor vores medmennesker. At det er mere fornemt at kalde sig statskundskaber end SOSU-medhjælper. Og den fortælling giver vi hver eneste dag videre til vores børn og unge, der vokser op med en forståelse af, at velfærdsjobs udelukkende er et ærgerligt alternativ, hvis karaktererne ikke rækker til mere.

At arbejde med og forstå sig på mennesker skal da være et stolt tilvalg – og ikke et nødvendigt onde. For i mine øjne er det desværre derfor, at eksempelvis en tydeligt lidende Else Marie kommer til at hænge i mærkværdige stillinger rundt omkring på landets plejehjem.

Vi blomstrer, når vi brænder for noget. Men det kan være svært at få øje på sin passion, når man samtidig lægger øre til en fortælling om, at man ikke er ligeså dygtig eller rigtig som dem, der tager en lang videregående uddannelse. En fortælling, der ganske enkelt er forkert. Og vi har alle – politikere som forældre – et ansvar for at gøre op med den. Meget gerne meget hurtigt.

Skal appellere til begge køn
Når vi er blevet enige om at parkere den negative klang omkring korte velfærdsuddannelser, er det samtidig uundgåeligt at bemærke, at velfærdsfagene fortsat er domineret af kvinder.

Antallet af unge mænd, der melder sig til SOSU-uddannelserne, er forsvindende lille sammenlignet med antallet af kvinder. Det giver anledning til at undersøge, hvordan vi får sat begge køn bedre i spil.

Jeg fristes her til at trække på erfaringer fra udfordringer med omvendt fortegn. For når vi ser på, hvorfor så få kvinder trækker i arbejdstøjet på eksempelvis byggepladsen, så peges der ofte på arbejdspladsens kultur og tone som synderen.

Vi har også her et politisk ansvar for at skabe nogle rammer på landets uddannelser, der appellerer til både mænd og kvinder. Så langt flere af fremtidens unge træffer et aktivt tilvalg og stiller sig forrest i køen på SOSU-uddannelserne.

Lad os komme i gang
Manglen på varme hænder forsvinder ikke med et fingerknips. Derfor bør vi også rette blikket mod teknologiske løsninger som et supplement til hverdagens praktiske opgaver på plejehjemmet. For teknologi kan løse dele af udfordringen – måske endda sørge for, at Else Marie ikke skal hænge og flagre i luften og have ondt – fremover.

Men der er én opgave, som teknologien aldrig bliver i stand til at tilbyde, nemlig den menneskelige omsorg og nærvær. Og derfor kan teknologi alene heller ikke erstatte de varme hænder, vi får brug for fremover.

Landets statsminister har udnævnt sig selv til børnenes statsminister. Vi skal indiskutabelt have glade danske børn med en tryg barndom. Men vi skal i dén grad også have glade ældre med en værdig og tryg alderdom. Vi bærer alle et ansvar, så lad os komme i gang!

Dokumentation

Temadebat: Hvordan sikrer vi fremtidens arbejdskraft i den offentlige sektor?

Der mangler arbejdskraft i den kommunale velfærd. Problemet er især markant, når det kommer til ældre- og plejesektoren, hvor andelen af ældre borgere kommer til at stige i årene fremover.

Men rekrutteringsproblemet gør sig også gældende på børneområdet og i sundhedssektoren i regionerne.

Der er bred enighed om, at problemerne med rekruttering ikke udelukkende kan løses med flere penge. For hvad nytter det med mere luft i budgetterne, hvis kommunerne ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft?

Udfordringen med mangel på varme hænder var et vigtigt tema ved sidste års finanslovsforhandlinger, der blandt andet medførte, at flere ufaglærte ansatte nu kan få en social- og sundhedsuddannelse.

Finanslovens initiativer for at understøtte rekruttering til ældreområdet lægger sig oven i den såkaldte trepartsaftale, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik i november.

Nu er planen, at næste skridt skal tages i de nuværende forhandlinger om overenskomsterne for ansatte i den offentlige sektor. 

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Har vi overhovedet et problem? Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i fremtidens velfærd? Hvordan sørger vi for at sikre nok arbejdskraft i den kommunale velfærd? Hvem har ansvaret? Og hvilken rolle skal ny teknologi og private virksomheder spille?

Panelet består af:

Birgitte Vind (S), kommunal- og ældreordfører

Anni Mathiesen (V), kommunalordfører

Jette Gottlieb (EL), kommunal- og arbejdsmarkedsordfører

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune

Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

Jakob Scharff, Chef for Offentligt-Privat Samarbejde i Dansk Industri

Mona Striib, forbundsformand i FOA

Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos

Alexander Grandt Petersen, vicedirektør i Cevea

Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Elisa Rimpler, formand for BUPL

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)









0:000:00