Verdens dyreste vandland

Et skridt i den rigtige retning er den nye aftale mellem regeringen og KL, hvor der lægges op til tværgående partnerskaber og flere grønne løsninger, ved at kommunerne delvist kan finansiere klimatilpasningen ved hjælp af vandtaksterne.

Thorkild Feldthusen Jensen
Direktør for miljødivisionen, Rambøll

Af Thorkild Feldthusen Jensen 
Direktør for miljødivisionen hos Rambøll

Prissammenligninger udført af OECD viser, at vi betaler cirka 50 kroner for en kubikmeter vand, mens man fx i Sverige betaler halvt så meget og i andre lande får vandet forærende. Spørgsmålet er, om vi rent faktisk får noget for pengene, eller om de mange millioner forsvinder direkte ned i kloakken. 

Svaret er både ja og nej.

Ja, fordi størstedelen af pengene bogtaveligt talt forsvinder ned i kloakken i form af investeringer i nyanlæg og vedligehold af vores spildevandsinfrastruktur. Nej, fordi det er en rigtig god investering, som yderligere giver Danmark en konkurrencefordel på eksportmarkederne.

I Danmark betaler vi nemlig den pris, som vand reelt set koster. Ud over de kroner, der går til at rense og lede spildevandet de rigtige steder hen samt sikre mod overløb fra kloakkerne, er det dyrt at få rent vand ud af hanerne og udvikle nye vandteknologiske løsninger til gavn for industri, landbrug samt offentlige og private forbrugere.

Flere og dyrere regnhændelser
Endnu dyrere bliver det, hvis man fx hertil medregner konsekvenserne af skybrudshændelser som dem, vi oplevede sidste sommer i hovedstaden, der kostede forsikringsselskaberne mere end fem milliarder kroner og samfundet endnu mere.

Nu kan man ikke lade en såkaldt tusindårsregn stå alene som skræmmebillede og opfordring til at gribe til lommerne. Men det behøver den heller ikke. For den slags hændelser ses oftere rundt om i verden, og vandudfordringerne er efterhånden så markante, at flere internationale organisationer advarer imod den skæbnesvangre kombination af befolkningstilvækst, urbanisering og accelererede effekter af klimaforandringer i form af havvandsstigninger og ekstremregn.

Sæt pris på vandet
Det Europæiske Miljøagentur (EU) konkluderede fx for nylig, at hver femte by i Europa med flere end 100.000 indbyggere er dybt sårbare over for klimaforandringer og har behov for investeringer i klimatilpasning.

I Centraleuropa har oversvømmelser allerede kostet menneskeliv og et estimeret beløb på op mod 150 milliarder kroner de seneste 10-15 år. Og hos OECD vurderes i deres "Environmental Outlook to 2050", at efterspørgslen på vand vil stige med 55 procent frem mod 2050, og at 40 procent af verdens befolkning vil leve i områder, hvor vandindvindingen pr. person er utilstrækkelig. Alene i Europa har vandmangel allerede kostet mere end 750 milliarder kroner de sidste 30 år grundet især tab af landbrugsproduktion.

Det er derfor samfundsøkonomisk fornuftigt at prissætte vores vand på en sådan måde, at samtlige samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster til vandforsyning, spildevandsrensning og klimasikring af vores afløbssystemer er indregnet.

Det koster at sikre sig på bæredygtig vis mod både for meget vand i form af oversvømmelser og mangel på vand - især med efterspørgslen og vejrudsigten i resten af det 21. århundrede for øje.

Den danske model er forbillede
Vicedirektør Helen Mountford fra OECD`s miljødirektorat roste for nyligt på en konference i Danmark den danske model, fordi den er bæredygtig i mere end en forstand.

Vandudfordringen kræver til stadighed og i accelererende grad massive investeringer og innovative løsninger, der dels kan tjene som værn mod de lokale problemer, vi står med i Danmark og som forbillede og eksportvare for andre lande.

De midler, vi i Danmark bruger på klimatilpasnings- og drikkevandstiltag kommer tilbage i form af forbedrede beredskaber og reducerede omkostninger i forhold til konsekvenserne af ikke at gøre noget samt nye og innovative løsninger, der er med til at sikre grøn vækst.

Den model har sikret os et fortrin i forhold til andre lande, og den position skal vi udbygge og målrette i lyset af de problemer, vi står med.

Store perspektiver
Et skridt i den rigtige retning er den nye aftale mellem regeringen og KL, hvor der lægges op til tværgående partnerskaber og flere grønne løsninger, ved at kommunerne delvist kan finansiere klimatilpasningen ved hjælp af vandtaksterne.

Det giver Danmark en fordel i forhold til at udvikle og afprøve tilpasningsløsninger, som tænkes sammen med den lokale infrastruktur i form af sluser, parker og bassiner. Løsninger, der ikke alene sikrer mod skybrud, men også er med til at løfte kvarterer og øge livskvaliteten for de mennesker, som bor i området.

Den slags partnerskaber på tværs af vandsektoren, der kan være med til at skabe nye innovative tilpasningsydelser eller teknologier, er med til direkte og indirekte at skabe et eksportpotentiale på et vandmarked, der globalt er opgjort til 2.500 milliarder kroner.

Et marked, som Danmark har både erfaring og kompetencer til at vinde større andele af. Især fordi vi alle sammen betaler, ikke mere, men den pris, som vandet inklusive klimasikret afledning og rensning reelt koster.