Debat

Vermund: Det offentlige Danmark skal ikke fremme et islamisk kvindesyn

DEBAT: Vi skal kunne blive behandlet på offentlige sygehuse eller sende vores børn i skole uden at blive konfronteret med det islamiske kvindesyn. Føler muslimer sig ekskluderet af et forbud mod at bære tørklæde på offentlige arbejdspladser, er det deres eget ansvar, skriver Pernille Vermund.

Islams påbud, om at kvinder skal dække sig til i mødet med fremmede mænd, hører ikke til i et land, hvor seksuel ligestilling er indskrevet i loven, skriver Pernille Vermund.
Islams påbud, om at kvinder skal dække sig til i mødet med fremmede mænd, hører ikke til i et land, hvor seksuel ligestilling er indskrevet i loven, skriver Pernille Vermund.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Vermund
Formand for Nye Borgerlige

Hvis et forbud mod at bære muslimsk tørklæde på offentlige arbejdspladser "i sidste ende ekskluderer muslimer fra arbejdsmarkedet", som Harun Dimirtas skriver i Altinget, så er det muslimernes eget ansvar. Offentligt ansatte skal ikke bære islamiske tørklæder.

I mødet med det offentlige system skal vi danskere have lov at være fri for at blive konfronteret med de ansattes politiske og ideologiske synspunkter.

Kvindesyn hører ikke til i Danmark
Islams påbud, om at kvinder skal sænke deres blikke og dække sig til i mødet med fremmede mænd, hører ikke til i et land, hvor seksuel ligestilling er indskrevet i loven.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor skal det offentlige Danmark naturligvis hverken fremme eller normalisere den islamiske idé, om at kvinder skal klæde sig dydigt og ærbart for ikke at vække fremmede mænds opmærksomhed.

Vi skal kunne blive behandlet på et offentligt sygehus, vores børn skal kunne gå i skole, og vi skal kunne møde politi og domstole uden at blive konfronteret med det islamiske kvindesyn.

Vi skal kunne blive behandlet på et offentligt sygehus, vores børn skal kunne gå i skole, og vi skal kunne møde politi og domstole, uden at blive konfronteret med det islamiske kvindesyn.

Pernille Vermund
Formand for Nye Borgerlige

Tag ansvar, og find et andet job
Skulle muslimer i Danmark, som Harun Demirtas hævder, fravælge en stilling i det offentlige, fordi der er særlige krav til påklædningen, så må det være den enkelte muslims eget ansvar.

Og så må vedkommende enten finde et job i en privat virksomhed, som sympatiserer med det islamiske kvindesyn, eller også må hun forsørge sig selv på anden vis.

Danske statsborgere, der aktivt fravælger at arbejde, skal miste retten til kontanthjælp. Og udenlandske statsborgere, der ikke kan forsørge sig selv, skal miste deres opholdstilladelse.

Det kan aldrig blive samfundets ansvar, hvis raske og rørige mennesker af religiøse eller ideologiske årsager fravælger at arbejde. Det ansvar må den enkelte borger påtage sig.

I Danmark skal man have lov at tro og tænke, hvad man vil. Men islam skal ingen indflydelse have på vores samfund – og derfor skal det islamiske kvindesyn ikke fremmes i det offentlige Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harun Demirtas

Næstformand, Dansk Sygeplejeråd
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen 2012), sygeplejerske (Metropol 2016)

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)









0:000:00