Vermund: Det offentlige Danmark skal ikke fremme et islamisk kvindesyn

Af Pernille Vermund
Formand for Nye Borgerlige

Hvis et forbud mod at bære muslimsk tørklæde på offentlige arbejdspladser "i sidste ende ekskluderer muslimer fra arbejdsmarkedet", som Harun Dimirtas skriver i Altinget, så er det muslimernes eget ansvar. Offentligt ansatte skal ikke bære islamiske tørklæder.

I mødet med det offentlige system skal vi danskere have lov at være fri for at blive konfronteret med de ansattes politiske og ideologiske synspunkter.

Kvindesyn hører ikke til i Danmark
Islams påbud, om at kvinder skal sænke deres blikke og dække sig til i mødet med fremmede mænd, hører ikke til i et land, hvor seksuel ligestilling er indskrevet i loven.

Derfor skal det offentlige Danmark naturligvis hverken fremme eller normalisere den islamiske idé, om at kvinder skal klæde sig dydigt og ærbart for ikke at vække fremmede mænds opmærksomhed.

Vi skal kunne blive behandlet på et offentligt sygehus, vores børn skal kunne gå i skole, og vi skal kunne møde politi og domstole uden at blive konfronteret med det islamiske kvindesyn.

Vi skal kunne blive behandlet på et offentligt sygehus, vores børn skal kunne gå i skole, og vi skal kunne møde politi og domstole, uden at blive konfronteret med det islamiske kvindesyn.

Pernille Vermund
Formand for Nye Borgerlige

Tag ansvar, og find et andet job
Skulle muslimer i Danmark, som Harun Demirtas hævder, fravælge en stilling i det offentlige, fordi der er særlige krav til påklædningen, så må det være den enkelte muslims eget ansvar.

Og så må vedkommende enten finde et job i en privat virksomhed, som sympatiserer med det islamiske kvindesyn, eller også må hun forsørge sig selv på anden vis.

Danske statsborgere, der aktivt fravælger at arbejde, skal miste retten til kontanthjælp. Og udenlandske statsborgere, der ikke kan forsørge sig selv, skal miste deres opholdstilladelse.

Det kan aldrig blive samfundets ansvar, hvis raske og rørige mennesker af religiøse eller ideologiske årsager fravælger at arbejde. Det ansvar må den enkelte borger påtage sig.

I Danmark skal man have lov at tro og tænke, hvad man vil. Men islam skal ingen indflydelse have på vores samfund – og derfor skal det islamiske kvindesyn ikke fremmes i det offentlige Danmark.