Care Danmark: “Vi har prioriteret benhårdt for at komme hurtigt ud med en intensiv forebyggende indsats”

Torsdag 14. maj skete der noget, mange har frygtet i månedsvis. De to første tilfælde af covid-19 blev bekræftet i verdens største flygtningelejr, Cox’s Bazar i Bangladesh. Her lever cirka en million rohingya-flygtninge fra Myanmar så tæt og under så uhumske forhold, at forholdsregler om hygiejne og social afstand er nærmest umulige at gennemføre i praksis.

Fra det øjeblik, coronavirussen begyndte at sprede sig uden for Kina, har generalsekretær i Care Danmark, Rasmus Stuhr Jakobsen frygtet, at virussen ville melde sin ankomst i lejren.

Allerede i februar, da de første smittede dukkede op i Europa, vurderede Rasmus Stuhr Jakobsen, at den nye coronavirus havde potentialet til at udvikle sig til en stor humanitær katastrofe i flygtningelejren – og i det hele taget i verdens fattigste lande. Care Danmark besluttede derfor allerede i pandemiens spæde begyndelse, at organisationen var nødt til at omprioritere store dele af sin planlagte hjælpeindsats.

“Det var jo noget med at tænke: ‘Okay, vi har gang i rigtig, rigtig mange vigtige dagsordener i vores projekter. Men konfronteret med den her meget alvorlige risiko, hvor vi kan se, at effekten af forebyggelse kan være enorm, så er der også noget, der er vigtigere end andet,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Care Danmark besluttede derfor at skrue op for covid-19-indsatsen og ned for andre projekter og omallokerede med Rasmus Stuhr Jakobsens ord “en ret substantiel del af deres bevilling” til coronaforebyggelse. I kroner og øre drejede det sig i første omgang om 8,2 millioner ud af den samlede bevilling på 54 millioner kroner, og Rasmus Stuhr Jakobsen forventer, at beløbet bliver endnu højere.

Her kan du høre Care Danmarks generalsekretær fortælle, hvordan valgene om, hvad der skulle skubbes til side for coronaindsatsen, blev taget i praksis.

Kvinder i rohingya-flygtningelejren Cox's Bazar, Bangladesh, har fået adgang til rent vand. Foto: Abir Hossain/CARE.

Tættekam og mange bække små
For at skaffe midler til lynhurtigt at begynde den forebyggende indsats i blandt andet Cox’s Bazar, besluttede Rasmus Stuhr Jakobsen, at alle planlagte og igangværende projekters budgetter skulle gennemgås med en tættekam.

De første penge var lettest at finde.

“En ting var stensikkert, og det var, at vi ikke selv kom ud at flyve. Så alle de udgifter, der kunne ligge der, dem kunne vi bruge på noget andet,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Alle udgiftsposter til rejser, monitoreringsbesøg ude i verden og mødeaktiviteter i Bruxelles og Geneve blev streget fra deres oprindelige projekter og flyttet over i covid-19-forebyggelse.

Det samme gjaldt for alle aktiviteter, som krævede et fysisk møde, “og det gør rigtigt mange af vores aktiviteter,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen. Planlagte workshops og træningsforløb ude i verden blev derfor også streget.  

“På den måde var vi inde linje for linje, projekt for projekt og sige: ‘Det går ikke, det går ikke, det går ikke’,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Første del af øvelsen var lettest. Her gjaldt det om at strege flyrejser og workshops, som coronavirussen alligevel havde gjort det umuligt at afholde. I anden del af øvelsen var Care Danmark inde og kigge på projekterne for at afveje, om der var behov for indsatserne her og nu, eller om man kunne udskyde nogle af aktiviteterne.  

“Vi haft nogle lidt mere policy-orienterede projekter, hvor vi også har sagt: ‘Det er ikke det, der er det vigtigste lige nu. Det kan vi godt skyde’,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen:

“Vi har for eksempel haft nogle ambitiøse planer i forhold til at formulere og udbrede kendskabet til verdensmålene, både ude og hjemme. Og der har vi sagt: ‘Okay, det er en rigtig vigtig opgave, men den må vi simpelthen lige udskyde et halvt år og så gøre noget andet’,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Care Danmark arbejder desuden normalt med en lang række projekter omkring klimatilpasning i verdens fattigste lande, og også her blev der prioriteret hårdt i forhold til, om dele af indsatsen kunne udskydes.

“Alt det langsigtede klimaarbejde, som også er mere politisk arbejde, skruede vi ned for. Klimatopmødet i Glasgow, som vi ellers ville have brugt en masse krudt på, blev aflyst. Så pludselig var der også et enormt ressourcetræk dér, som ikke blev det samme. Og derfor sagde vi: ‘Jamen så ryger de midler altså over i en forebyggende covid-indsats’,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen:

“Vi har prøvet at balancere det kortsigtede og det langsigtede. Men der er ingen tvivl om, at vi har prioriteret benhårdt for at komme hurtigt ud med en intensiv forebyggende indsats.”

Det er svært at opretholde almindelige hygiejniske forholdsregler for at undgå spredning af covid-19-smitte i flygtningelejren Cox's Bazar. Foto: Nancy Farese/CARE.

Det gjaldt om at være klar
De 8,2 millioner kroner, som Care Danmark i første omgang har barberet af sine andre projekter er primært blevet kanaliseret over i covid-19-forebyggelse i tre geografiske områder, hvor Care Danmark allerede arbejdede og havde opbygget viden og kapacitet: Vestafrika, Uganda og Cox’s Bazar.

“Det var en afvejning af, at vi ville levere noget med ordentlig dybde og kvalitet kombineret med, hvor stort vi troede, problemet kunne gå hen og blive,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Udfordringerne i eksempelvis Cox’s Bazar og flygtningelejrene i Uganda er, at folk lever og bor meget tæt sammen, og derfor har svært ved at holde afstand til hinanden. Ud over de trange – og ofte uhumske kår – lever mange med dårligt behandlede kroniske sygdomme på grund af svage sundhedssystemer. Og adgang til helt basal hygiejne som rindende vand og sæbe er en mangelvare.

“Jeg tror ikke på, at vi som sådan kommer til at kunne eliminere problemet. Der er jo ikke nogen vaccine på vej endnu. Men det er jo virkelig noget med at prøve at sætte smittespredningen ned i et tempo – ligesom herhjemme – hvor det ikke leder til en alt for pludselig og eksplosiv udvikling af sygdommen,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Omprioriteringen af midlerne har betydet, at Care Danmark allerede var i fuld gang med den forebyggende indsats, da de første smittetilfælde i torsdags blev konstateret i Cox’s Bazar.

I ugerne inden arbejdede Care Danmark på at opstille mobile metalstativer med 10 liters vanddunke og små sæbeblokke, så flygtningene i lejren kan vaske hænder. Der blev gennemført oplysningskampagner ved at gå fra dør til dør og fortælle samtlige familier i den del af den gigantiske flygtningelejr, som organisationen er ansvarlig for, om smittespredning og forholdsregler. Der blev oprettet isolationssteder, hvor folk fra lejren med symptomer kan sætte sig hen, indtil de kan blive hentet af en ambulance, så de undgår at smitte andre. Og Care Danmark har hjulpet med at udbygge både ambulancedriften og de lokale sundhedsmyndigheders modtagekapacitet.

“Det er jo ikke sådan, når man kigger ud over de her flygtningelejre i dag, at mennesker er begyndt at dø i hobetal. Vi står stadig ved foden af bjerget og venter på, at de rigtige effekter af det her kommer til for alvor at sætte ind. Så det, vi skal gøre nu, er jo virkelig at sætte benhårdt ind på at forebygge og begrænse smittespredningen,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Care-personale demonstrerer hoste/nyse-teknik til børn i flygtningelejren Cox's Bazar. Foto: Maksuda Sultana/CARE.

Vi står ved foden af bjerget  
Når det gælder verdens fattigste, ligger coronakrisens alvorligste faser fortsat foran os ifølge Rasmus Stuhr Jakobsen. Ud over den akutte sundhedskrise frygter han, at der i slipstrømmen vil følge enorme både sociale og økonomiske kriser.

“Det her bliver virkelig noget, der kommer til at koste noget og kræve noget i forhold til, hvordan vi får hjulpet hinanden igennem krisen i dens fulde omfang. Jeg tror, vi alle sammen kommer til at blive udfordret på, hvad det er for en hjælp, vi kan give, og hvordan vi giver den. Vi kan jo ikke rejse mere. Vi kan ikke komme til Uganda, og vi kan ikke rejse til Cox’s Bazar, så det kommer jo også til at tvinge os til at tænke nyt i forhold til, hvordan vi samarbejder, og hvordan vi udmønter vores hjælp,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, som håber, at coronakrisen vil føre til et øget fokus på at få opbygget endnu stærkere lokale partnerskaber og større lokal kapacitet.

Fordi Rasmus Stuhr Jakobsen vurderer, at vi stadig kun står ved bjergets fod i forhold til coronakrisen i verdens fattigste lande, vil Care Danmark løbende følge udviklingen tæt og vurdere, om der bliver behov for endnu en runde med tættekam og omallokering af projektmidler til covid-19-indsatser.

For generalsekretæren har det været en øjenåbner, hvor mange penge, organisationen kunne finde ved sådan et mange-bække-små- princip, og han mener på mange måder, at første runde har været en sund proces.

“Alle vores projektledere er jo blevet vækket om natten og har fået at vide: Nu skal du forklare os ned til mindste krone, hvorfor det der totale budget giver 100 procent og absolut mening i den her situation,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen:

“Det gør vi selvfølgelig løbende på vores projekter. Men det har virkelig været sådan en grundig proces og ned til mindste detalje og også nogle hårde forhandlinger internt. Det har været en sund proces.”

I forhold til andre, der vil gøre øvelsen efter, understreger Rasmus Stuhr Jakobsen samtidig vigtigheden af en tæt dialog med projektlederne.  

“Jeg tror, den måde, vi i organisationen har arbejdet med det her på, har været god i den forstand, at vi har haft en tæt dialog, hvor alle har været klar på, hvad der var prioriteten. Det handler jo om at prøve at komme et sted hen, hvor folk ikke sidder og holder på deres, for mange af de her projekter er jo forbundet med et dybt ejerskab for mange mennesker både ude og hjemme, så hvorfor giver man lige slip på en tredjedel af sit budget,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen:

“Derfor er det vigtigt at bruge noget krudt på, hvad der er organisationens prioritet, og hvorfor man mener, det er en prioritet, og få folk med ombord, inden man kaster sig ud i øvelsen.”

I flygtningelejren Cox's Bazar bliver der informeret om hygiejne og forholdsregler for at minimere covid-19-smitten. Foto: Dr. Nazmul Hassan/CARE.