Vil Brexit øge pres på danske arbejdsvilkår? Fagforeninger håber det bedste, men frygter det værste
KONSEKVENS: For arbejdsmarkedets parter har det været afgørende, at brexit-aftalen holdt briterne fast på EU's standarder for løn- og arbejdsvilkår. DA er trygge ved aftalen, mens der er større skepsis i fagbevægelsen.
Cecilie Toft
JournalistpraktikantJulens aftale mellem EU og briterne udløste et lettelsens suk blandt arbejdsmarkedets parter, fordi den i vid udstrækning holder hånden under de 400.000 danske arbejdspladser, der er afhængige af samhandel med briterne.
Men kigger man længere ned i detaljen, er der mere usikkerhed om brexit-aftalens konsekvenser for det danske arbejdsmarked.
Det gælder især spørgsmålet om, hvorvidt Storbritannien fremover vil blive forpligtet til at leve op til EU's krav til arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder.
EU
EU
I forhold til håndhævelsesmekanismerne på ”spillebanen” havde ønsket os en Ferrari, men i stedet fik vi en Saab. Og nu skal vi arbejde med at få det bedste ud af den Saab.
Peter Kaae Holm
EU-politisk ansvarlig hos 3F
Parterne har sammen med regeringen lobbyeret hårdt for fælles spilleregler.
Aftalen, som siden jul er blevet studeret med lup, udløser dog blandede vurderinger.
"Vi havde ønsket os nogle større og stærkere EU-håndhævelsesmuskler til at sikre, at briterne også i fremtiden følger EU’s standarder for rettigheder, sikkerhed og sundhed, ansættelsesvilkår, information og kollektive afskedigelser, for de britiske, de danske og europæiske lønmodtageres skyld," siger Peter Kaae Holm, der er europapolitisk ansvarlig i 3F.
Fik en Saab i stedet for Ferrari
De såkaldte håndhævelsesmekanismer er afgørende for, om EU kan sanktionerne briterne, hvis Storbritannien fremadrettet sænker deres arbejdsmarkedsstandarder.
Men ifølge 3F forpligter aftalen ikke i tilstrækkelig grad briterne til at følge EU-standarderne på den såkaldte "spillebane", som har været et centralt omdrejningspunkt i forhandlingerne.
